Arla Foods AMBA får fra 1. november ny kommunikationschef. Turid Fennefoss Nielsen skifter fra Nordjyske Medier, hvor hun i fire år har været chefredaktør.
Det skriver Nordjyske.
"Nordjyske Medier har givet mig en bunke erfaringer, både professionelt og personligt, som jeg er taknemmelig for. Jeg forlader et mediehus i rivende udvikling og med høje ambitioner for at blive en del af en virksomhed, der på mange måder har samme værdier og mål som Nordjyske," siger Turid Fennefoss Nielsen om jobskiftet.
Hos Arla Foods AMBA får Turid Fennefoss Nielsen ansvaret for kommunikationen med de 12.000 mælkeproducenter, der ejer Arla.
Turid Fennefoss Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Før hun kom til Nordjyske, var hun i fire år chefredaktør for Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende.
I sin tid på Nordjyske har Turid Fennefoss Nielsen været redaktørrepræsentant i Pressenævnet.
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen






































