Anmeldelse af 
Nima Zamani

PET-livvagts bog ender som en nerveløs kalendergennemgang

Torben Vigh var PET-vagt under terrorangrebet på Krudttønden og har beskyttet prominente personer på deres rejser overalt i verden. Men hans bog ender som en nerveløs gennemgang af arbejdskalenderen, skriver Nima Zamani.

‘Mine 30 år som livvagt’ er desværre et godt eksempel på, at det sjældent bliver en succes, når personer, der har gjort tjeneste i PET, skal udgive en bog, skriver Nima Zamani.
‘Mine 30 år som livvagt’ er desværre et godt eksempel på, at det sjældent bliver en succes, når personer, der har gjort tjeneste i PET, skal udgive en bog, skriver Nima Zamani. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Mine 30 år som livvagt
Torben Vigh og Thea Pedersen
248 sider

Hvor politiske personer kan mistænkes for at have en interesse i at skildre sikkerhedstruslen til fordel for egen agenda - typisk højrefløjen om islamister og venstrefløjen om højreekstremister - får man her serveret en professionel og nøgtern beretning fra førstehåndskilden.

Og dér er ikke tale om hvilken som helst førstehåndskilde. Der er tale om ingen mindre end Torben Vigh, der med 30 år som livvagt har mere erfaring end nogen anden livvagt i det danske kongerige.

Torben Vigh beretter med fagligt indgående viden om at være en stor del af Aktionsstyrken PET, mens Danmark i 2015 bliver ramt af terror for første gang nogensinde. Han beretter om, hvor klaustrofobisk det føltes at være toptrænet til den slags situationer, men ikke have mulighed for at gøre en forskel, fordi han ikke var på arbejde netop den dag. Højere i hierarkiet havde man simpelthen undervurderet terrortruslen.

‘Mine 30 år som livvagt’ indledes således med både intensitet og dynamik.

Slavisk disciplin plager bogen

Men så stopper festen også. Jo flere sider man kommer igennem, desto mere bliver der tale om nerveløs gennemgang af hans arbejdskalender.

Som opremsning af alle de opgaver, Vigh har været på fungerer bogen fint. Men der skal være tale om en fremstilling for læserne - ikke en døgnrapport

Nima Zamani

Som læser af Vighs jobmæssige selvbiografi efterlades man med indtrykket, at Vigh er slavisk disciplineret i sit hverv som livvagt. Dermed er han også fremragende til udførelsen af netop dette.

Problemet er bare, at Vighs slaviske disciplin også smitter af på hans litterære arbejde, hvilket ikke ligefrem gør noget godt for en bog, der med titlen 'Mine 30 år som livvagt' ellers lægger op til medrivende læsning.

Ender som nerveløs kalendergennemgang

Torben Vigh skal roses for sine beretninger om at være en væsentlig og afgørende del af Aktionsstyrken PET, mens Danmark i 2015 bliver ramt af terror for første gang.

Derudover bliver læseren i livlig stil taget med ind under huden på, hvordan man bliver trænet og uddannet i PET. Det involverer blandt andet yderst kreativt undercover-arbejde og simulerede flykapringer, der er så autentiske, at man tror, det er virkelighed.

I begyndelsen er det også nyskabende og interessant at læse om, hvordan han som livvagt, på forskellige opgaver og rejser, beskytter de danske royale. Herefter bliver der dog tale om en mere nerveløs gennemgang af hans arbejdskalender.

For præcist som Torben Vigh beskriver, at hans arbejde som livvagt ofte består af blot at skulle få tiden til at gå, ender hans beretninger også med at blive triviel og ensformig læsning.

Ikke ligefrem kunst

Ret hurtigt har man forstået, hvad det som livvagt indebærer at beskytte offentlige personer. Man skal følge dem over alt, man skal holde øje med det unormale i normale situationer, og ellers går der meget (vente)tid med at lave dét samme, som dem man beskytter ønsker at lave - eller ikke lave.

Som opremsning af alle de opgaver, Vigh har været på fungerer bogen fint. Men der skal være tale om en fremstilling for læserne - ikke en døgnrapport, eller for den sags skyld et CV.

Med så oplagte muligheder for en sindsoprivende fortælling, som 30 års karriere i PET utvivlsomt baner vejen for, sparkes der desværre en anelse forbi bolden

Nima Zamani

Gentagende opremsninger er ikke ligefrem en kunstart, og man savner som læser, at Torben Vigh formår at slippe kontrollen og tænke kreativt i sit udvalg af vinkler i de mange ensformige anekdoter.

Til sidst er det kun navnet på den royale figur, han beskytter, samt dét land, de befinder sig i, der adskiller sig fra de præsenterede opgaver som livvagt. Naturligvis er forskellen på prinserne og Dronning Margrethe som personer stor, men da fristes man næsten hellere til at læse deres selvbiografier.

Det går træmand i den

'Mine 30 år som livvagt' giver dog et fint indblik i, hvordan der desværre skal deciderede tragedier som 9/11, terrorangrebet i 2015 og Muhammed-krisen til, før man som stat og samfund styrker sikkerheden. Og dermed opretholder denne for både den offentlige og almene borger.

Men mere begejstrer bogen altså ikke.

Læs også

Og hver gang Vigh nærmer sig at sætte noget personligt på spil - ved at uddybe, hvilke konsekvenser hans karriere følelsesmæssigt har haft for ham som far og ægtemand - går der træmand i den.

Læseren efterlades i dette henseende med affærdigende sætninger alá "sådan er det at være gift med en mand i min stilling” eller "de vidste jo, hvad de gik ind til”. Man får med andre ord ikke et dybere kendskab til mennesket bag politiskiltet.

Endnu en mislykket PET-bog

Derudover er ‘Mine 30 år som livvagt’ desværre et godt eksempel på, at det sjældent bliver en succes, når personer, der har gjort tjeneste i PET, skal udgive en bog om deres professionelle virke.

Enten bliver det, som nærliggende tilfælde, en til tider forkølet indsats indenfor lovens rammer, eller også bliver det - som vi så det med Scharffs 'Syv år i PET' - en spændende, men uansvarlig indsats udenfor lovens fortrolighedsbeskyttede rammer.

Med så oplagte muligheder for en sindsoprivende fortælling, som 30 års karriere i PET utvivlsomt baner vejen for, sparkes der desværre en anelse forbi den bold, der ellers lå lige til højrebenet.

Efter endt læsning sidder man tilbage med følelsen af en middelmådig læseoplevelse.

Omtalte personer

Nima Zamani

Advokatfuldmægtig
cand.jur. (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion