30 redegørelser om resultatlønnede konsulenter: Her er de fire ting, vi har lært

INDSIGT: Manglende faglighed, større modspil fra botilbud og millionbesparelser er årsagerne til, at en række kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Få overblikket over kommunernes forklaringer til Ankestyrelsen her.

Samtlige kommuner involveret i konsulentsagen har afleveret deres redegørelse til Ankestyrelsen. Og det er nu op til Ankestyrelsen at vurdere, om det har været lovligt, når en række kommuner har benyttet sig af resultatlønnede konsulenter til at finde besparelser på hjælpen til handicappede og psykisk syge.

Ankestyrelsens vurdering er bestilt af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), efter at Altinget tilbage i december kunne fortælle, hvordan 19 kommuner benyttede sig af eksterne konsulenter til at finde besparelser på personer med handicap og psykisk syge. Et antal, der senere voksede til 31 kommuner.

Mens vi venter på Ankestyrelsens afgørelse, har Altinget gennemlæst kommunernes forklaringer på brugen af konsulenterne. Gennemgangen viser, at kommunerne har benyttet sig af konsulenterne af flere årsager.

Blandt andet, fordi kommunerne efter udsagn har oplevet, at det er svært at finde ud af, om de betaler den rigtige pris for tilbuddene, og fordi botilbuddene er blevet mere professionelle i deres tilgang til prisforhandlingerne. Enkelte steder begrundes valget af de resultatlønnede konsulenter som et udtryk for økonomisk sans. Det er eksempelvis tilfældet i Silkeborg kommune.

Du kan dykke ned i kommunernes forklaringer nedenfor.

Ankestyrelsen forventer at præsentere sin afgørelse i konsulentsagen inden 1. juli.

1. Manglende faglighed skabte behovet

Flere kommuner begrunder i deres redegørelse til Ankestyrelsen, at de resultatlønnede konsulenter blev hyret ind til at varetage en opgave, som kommunens egne socialrådgivere ikke i tilstrækkeligt omfang kunne klare selv. Det er tilfældet i Nordfyns, Vejen, Ringkøbing-Skjern, Randers, Kolding, Horsens og Albertslund Kommune.

I Vejen Kommune har Brorson Consult været hyret ind, fordi kommunens socialrådgivere var ”relativt nyuddannede og havde behov for et kompetenceløft på området indgåelse af kontrakter og opfølgning på disse”. I Nyborg Kommune har kommunens egne analyser vist, at kommunens ”nuværende praksis og nuværende faglige niveau medfører uhensigtsmæssige og for dyre visitationer til borgeren”.

I Randers og Horsens Kommune har man hyret konsulenterne ind, fordi den erfarne medarbejder i takstforhandlingerne med botilbuddene fik et andet job eller gik på pension. Sidstnævnte var tilfældet i Horsens, hvor kommunen efter eget udsagn manglede ”medarbejdere med erfaring inden for forhandling med leverandørerne, når pris oversteg den fastsatte takst i rammeaftaleregi”. Og i Randers Kommune hyrede man Brorson Consult ind, da Anne Brorson, der nu er direktør i Brorson Consult, stoppede som takstforhandler i netop Randers Kommune.

2. Kommunerne ønskede stærkere modspil

Kommunernes egne redegørelser fortæller også en større historie om, at kommunerne har brugt konsulenterne til at hjælpe dem med at gennemskue botilbuddenes priser og visse steder til at udfordre botilbuddene i forhandlingerne om takster for eksempelvis at placere en borger på et botilbud.

Sådan lyder fortællingen fra blandt andet Horsens, Kolding, Aarhus, Hjørring, Silkeborg og Ringkøbing-Skjern.

Kilder med indsigt i området har tidligere til Altinget berettet om ganske komplekse forhandlingssituationer mellem botilbud, konsulenter og kommuner, og det bekræfter nogle af redegørelserne. Eksempelvis i Kolding, hvor det beskrives, hvordan kommunens socialforvaltning har oplevet, hvordan forhandlingerne om takster og tillægstakster er blevet intensiveret: ”Leverandørerne har fået en langt mere professionel tilgang til forhandlingerne og desuden møder talstærkt og repræsentativt op,” skriver kommunen blandt andet i redegørelsen.

Andre kommuner beretter om, at det er blevet sværere at gennemskue priserne hos de botilbud, de betaler. Det er blandt andet historien i Odder Kommune: ”Gennemsigtigheden ift. indsats og pris på området for dag- og botilbud er udfordrende. Det kan således til tider være vanskeligt at få klarhed over, hvilken indsats tilbuddene leverer for de priser, der opkræves,” skriver kommunen i begrundelsen for, hvorfor kommunen indgik to kontrakter med Brorson Consult.

3. Har skaffet kommunerne store millionbesparelser

Mens samarbejdet med de eksterne konsulenter for nogle kommuner har resulteret i begrænsede besparelser og få ændringer i borgernes sager, har andre kommuner profiteret af samarbejdet rent økonomisk.

Topscoreren er Rebild Kommune, der vurderer, at de fra 2018 til 2020 samlet set har sparet 17 millioner på området for midlertidige boformer og i sager, hvor der er bevilget høje særydelser. De 17 sparede millioner har kostet kommunen én million, ifølge redegørelsen til Ankestyrelsen.

På andenpladsen følger Fredericia Kommune med en besparelse på 3,7 millioner, Silkeborg Kommune med en besparelse på cirka 3 millioner, Vejle Kommune med en besparelse på 2,1 millioner og Albertslund Kommune med en besparelse på 1,56 millioner. De sidstnævnte fire kommuner har alle benyttet sig af den kritiserede no-cure-no-pay-betalingsmodel, hvor kommunerne har betalt konsulentfirmaet 10 procent af den samlede besparelse.

4. Mediepres førte til selvransagelse og farvel til resultatløn

Netop resultatlønnen har været benyttet som aflønningsmodel i størstedelen af de kontrakter, som kommunerne har indgået med konsulenterne. Aflønningsmetoden er blevet kritiseret af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) for at overse blikket for borgeren. Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen har ligeledes betegnet det som ”bekymrende og problematisk”, at betalingen i aftalen er direkte koblet til en besparelse.

Altingets afdækning har ført til refleksion over brugen af modellen i flere kommuner. I Ballerup og Aarhus Kommune har byrådsmedlemmerne truffet en principbeslutning om ikke at anvende resultatlønnede konsulenter på det specialiserede socialområde fremover. Også i Vejle har Voksenudvalget besluttet, at der ikke indgås kontrakter baseret på resultatløn fremover.

I Albertslund og Odder har Enhedslisten og SF ført an i kampen for at droppe resultatløn i aflønningen af eksterne konsulenter fremover. Hverken i Odder eller Albertslund fik de dog tilstrækkelig opbakning til den ambition.

KL blåstemplede tilbage i december betalingskonstruktionen over for Altinget og kaldte det i den forbindelse fornuftigt at få et eksternt blik på forbruget på området. ”Det er faktisk en pligt for kommunen, at man ser på, hvad man får for pengene. Kan man få det samme for færre penge, så kan man jo bruge de penge på nogle andre borgere med behov,” forklarede Claus Ørum Mogensen, afdelingschef for KL’s økonomiske sekretariat, til Altinget.

I Silkeborg har man udtrykt tilfredshed med den kritiserede betalingsmodel, og i kommunens redegørelse fremhæves betalingsprincippet at stemme overens med ”kommunens pligt til at udvise økonomisk sans,” skriver kommunen.

Forrige artikel Pukler på sygehusene efter nedlukning kan vare ind i 2021 Pukler på sygehusene efter nedlukning kan vare ind i 2021 Næste artikel Grønland vil ikke på forhånd udelukke kinesiske investeringer Grønland vil ikke på forhånd udelukke kinesiske investeringer
Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

FASE 4: Restauranter må holde længere åbent, men forsamlingsforbuddet består, og hårdt ramte brancher skal fortsat have hjælp. Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale, regeringen netop har landet med alle Folketingets partier. Se dem alle her.