Janet Marie Samuel
Kristian VendelboKL henter ny kontorchef fra Sundheds- og Ældreministeriet
KL's Socialpolitiske Kontor får en ny person i spidsen 13. maj, hvor Janet Marie Samuel bliver ny kontorchef.
Det skriver KL på sin hjemmeside.
Janet Marie Samuel kommer fra en stilling i Sundheds- og Ældreministeriet som leder af koordineringsenheden for sundhedsreformen. Tidligere har hun været ansat som centerchef i Sundhedstyrelsens Center for Planlægning og som centerchef i Danske Regioner.
”Janet kommer med mange års ledelseserfaring og et godt kendskab til sundhedsområdet, psykiatriområdet og det specialiserede socialområde. Samtidig har hun solid erfaring med arbejdet i en interesseorganisation, som jeg ser meget frem til at få sat i spil i KL,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe.
KL’s Socialpolitiske Kontor varetager kommunernes interesser inden for socialområdet, herunder blandt andet udsatte børn og voksne, socialpsykiatri, handicapområdet og det velfærdsteknologiske område.
Janet Marie Samuel selv siger om sin nye stilling:
”Socialpolitikken er i den absolutte kerne af vores velfærd og et område, hvor kommunerne spiller en altafgørende rolle. Derfor glæder jeg mig utroligt meget til at arbejde for en ambitiøs og bæredygtig socialpolitik, der tager bestik af nutidens og fremtidens udfordringer.”
Stillingen som kontorchef overtager Janet Marie Samuel efter Niels Arendt Nielsen.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama








































