5 A'er: Danmarks nye museum løfter en vigtig opgave ved at lære os om fake news, hacking og manipulation

Du vader lige ind i et sansebombardement af nye og gamle kommunikationsmidler i alle mulige farver. Her er den gamle røde telefonboks, posthuset, leksika man kan kravle ind i og skærme i alle mulige størrelser.

Teleportalen, som rummet kaldes, er de 3-8-åriges mulighed for bogstaveligt talt at kravle ind bag tidens skærme og opdage, at selv den digitale sky i bund og grund er et mødested for mennesker, ligesom den gode gamle telefonboks og posthuset var det.

Teleportalen indbyder til at forældre og bedsteforældre fortæller de små, om dengang de selv var børn. Det er et rum, der får erindringen om verden af i går frem hos de ældre, inviterer børn og barnlige sjæle til at lege med tekniske finurligheder, og som fremfor alt indbyder voksne og børn til at gå på museum sammen.

Tiden kalder på et museum, der belyser vor tids kommunikation. Fake news, hacking, trolde og manipulation med valgkampe er fænomener, der udfordrer og kalder på forståelse, forklaring og afsløring

Niels Frid-Nielsen

Teleporten er det første, du oplever i det nybyggede Enigma, museum for post, tele og kommunikation. Rummet afslører øjeblikkeligt, hvad der adskiller Enigma fra det gamle Post- og Tele Museum i Købmagergade, hvor frimærker og telegrafer var udstillet oven på posthuset.

Enigma er nemlig et moderne museum, der indbyder sine besøgende til at lege, spille og engagere sig. Her går man i dialog frem for at bedrive oplysning til borgerne oppe fra og ned, sådan som det stadig sker på mere gammeldags museer. På Enigma handler det mere om kommunikation, end om traditionel oplysning om posten og telegrafens historie.

Her falder fædre i svime
Fra Teleportalen kommer man til et tv-rum fyldt med fjernsyn fra dengang mor og far var børn. Rummet emmer af nostalgi, minderne vælder frem, om dengang fjernsynet var et husalter og familien samledes foran det for at opleve, hvad monopolfjernsynet havde valgt at vise netop den dag.

Det var dengang, fjernsynet kunne gøre et menneske berømt på et øjeblik, fordi hele familien Danmark så den samme tv-avis, nemlig den der blev sendt fra TV-Byen i Gyngemosen i Søborg.

Og når vi er ved mindernes lyksalighed, kan man på første sal i det nybyggede museum opleve et sandt eldorado af arkadespil fra 1980’erne i Arkadeum. Her kan man selv spille løs på arkademaskiner og konsoller.

Det er virkelig en tur på mindernes boulevard og en meget direkte måde at genopleve arkadespillenes storhedstid med arkadehaller og et teenageværelse fra 1980’erne fyldt med spil i et interiør i tidstypiske orange og røde farver.

Jeg gætter på, at en del fædre med en fortid som spilnørder, vil falde i svime her.

Kommunikationens ukendte helt
Mere traditionel historiefortælling finder man i rummet med Ideer der forbinder os. Historien begynder juleaften 1624, da Christian IV etablerede ni postruter og på den måde skabte en kommunikativ infrastruktur i Danmark.

Så følger hele historien om telegrafi, radio, tv, mobiltelefoner og det trådløse internet. Et nostalgisk højdepunkt er mødet med Frøken Klokken, der har oplyst generationer af danskere om netop klokken.

Fascinerende er også det arbejdsværelse, hvor den danske ingeniør Valdemar Poulsen opfandt telegrafen. Han fik igennem sine opfindelser og kreative eksperimenter stor betydning for radiofoniens udbredelse, båndoptagerens udvikling og er på en måde kommunikationens ukendte helt i Danmark.

Enigma har potentialet til at blive stedet, der viser, hvordan efterretningsvæsener blander sig i andre landes politiske processer, hvor hurtigt konspirationsteorier spredes, og hvordan digitale ekkokamre skaber polarisering i demokratiske samfund

Niels Frid-Nielsen

Den rigtige enigma
Mest udfordrende, mest skræmmende og mest aktuelt er dog det mørke rum om Kommunikation i krise. Udgangspunktet er, at netop i krigs- og krisetider sker de afgørende spring fremad i kommunikationsmidlerne. Sådan som vi oplevede det, da pandemien i tilgift gav os en masse digitale hjælpemidler i form af apps og den slags.

På Enigma kan man opleve den tale, præsident Nixon ville have holdt, hvis månelandingen ikke var lykkedes i 1969. Med såkaldt deepfake-teknologi oplever man ved selvsyn præsidenten beklage, at månelandingen mislykkedes.

Man kan ligeledes se Goebbels egen radio, gennemgå overvågningen af danskere, teknikker til ansigtsgenkendelse og udstyr fra DRs underjordiske nødstudie. I den mere kuriøse afdeling afsløres det, at den folkekære skuespiller Bodil Udsen indledte karrieren som censor, og den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren var blandt dem, der blev aflyttet hinsidan.

Men scoopet er den originale Enigma-kodemaskine nummer M522 fra 1934. Enigma blev kaldt tyskernes hemmelige våben under 2. verdenskrig, fordi maskinen formåede at kryptere og dekryptere meddelelser. Maskinen var let at anvende, men svær at knække. På græsk betyder enigma gåde.

På udstillingen fortæller en seks minutter lang video om opfindelsen af enigma, dens betydning og afsløring. Det er spændende, som en gyser fra virkelighedens verden, blandt andet fordi kodemaskinen i dag kan ses som en slags computer fra før computeren blev opfundet. På den måde bliver maskinen en slags symbol på hvad det nye museum står for.

Tiden kalder på et museum som Enigma
På Enigma handler det nemlig først og sidst om kommunikation. Museets legende tilgang til sit stof giver nogle oplevelser, der er lidt i familie med, hvad man kan opleve på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør og på Arbejdermuseet i København, hvor man også arbejder med fællesskabsorienterede oplevelser.

På Enigma sker det bare på en mere moderne facon, der må gøre stedet til et tilløbsstykke for børnefamilier, skoler og turister. Hvad indholdet angår er Enigma i familie med udenlandske medie- og nyhedsmuseer, som eksempelvis det nyligt lukkede Newseum i Washington D.C.

Det er ejendomsvirksomheden Jeudan, der har finansieret ombygningen af Østerbros postkontor til et topmoderne museum. En række private fonde har støttet realiseringen af de store udstillinger. Siden 1996 har PostNord og TDC Net stået for driften. Museet oplyser, at det hverken får statslig eller kommunal støtte. Det må en snarlig museumsreform råde bod på.

Tiden kalder nemlig på et museum, der belyser vor tids kommunikation. Fake news, hacking, trolde og manipulation med valgkampe er fænomener, der udfordrer og kalder på forståelse, forklaring og afsløring.

Enigma har potentialet til at blive stedet, der viser, hvordan efterretningsvæsener blander sig i andre landes politiske processer, hvor hurtigt konspirationsteorier spredes, og hvordan digitale ekkokamre skaber polarisering i demokratiske samfund. Det er en samfundsopgave, som museet behøver støtte til at løfte i fremtiden.

Indtil da har legebørn i alle aldre fået et hus at mødes i.