5 A'er: Det er på tide at få øjnene op for Kinas spionage-tjeneste

Men her kommer krogen. Zheng Bijian var tilknyttet "tænketanken" China Reform Center, som af de fleste Kina-specialister blev anset som en mere liberal fraktion i det kinesiske kommunistparti. Utallige var møderne med udenlandske diplomater og Kina-kendere.

I virkeligheden, som Joske afdækker, var China Reform Center (CRC) primært en dækorganisation for den kinesiske efterretningstjeneste med førende spioner som del af dens ledelse. Dermed blev der lagt et dobbelt røgslør.

Kina-eksperter og diplomater var selvfølgelig godt klar over, at ingen organisation i Kina fungerer uden at være tilknyttet og godkendt af Kommunistpartiet, men måske ikke at deres kontakter i CRC faktisk var både topspioner samt hardcore leninister - og ikke de liberale fritænkere i partiet, som man troede, at man understøttede ved at mødes.

Spionerne brugte China Reform Center og andre lignende tænketanksarbejde til nem adgang til USA og andre lande til klassiske spionforretninger, som for at mødes med agenter.

Det har sidenhen gjort mig notorisk mistænksom overfor Kina-eksperter eller forretningsfolk, som praler med deres tætte kontakter og gode adgang i det kinesiske system. Er der som med Faust – en aftale bag?

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies

Imens USA og andre landes Kina-eksperter indenfor og udenfor regeringer spildte tiden med at drøfte nuancerne i Kinas "fredelige opstigen", gennemførte Kina i de samme år verdenshistoriens største militære oprustning siden Hitler - og så lige for øjnene af os.

Men som med en god tryllekunstner på scenen, var vores opmærksomhed henledt andetsteds.

Det gjorde sig også gældende blandt danske forskere, hvor Copenhagen Business School professor Kjeld Erik Brødsgaard skrev i 2004 om ”Danish-Chinese Relations in the Context of China´s Peaceful Rise”.

Camilla Tenna Nørup Sørensen - Danmarks klart bedste sikkerhedspolitiske Kina-ekspert i min vurdering - modtog i 2007 et "Eliteforsk-stipendiat" af Undervisningsministeriet til at undersøge nuancerne i Kinas fredelige udvikling. Og ja, jeg smider også lige mig selv med under bussen.

I Udenrigsministeriet, hvor jeg var chef-ansvarlig for Kina fra 2005-09, brugte vi også alt for meget energi på at finde sandkornene i Kinas begrebsudvikling i stedet for at bruge tilsvarende krudt på analyse af f.eks. Kinas første missil-nedskydning af en satellit i 2007 (jeg var godt nok medvirkende til at EU med dansk støtte udtalte bekymring om nedskydningen).

I dag kan vi klart se, at vi ikke fokuserede nok på den reelle militære udvikling, som Kina var i gang med.

En faustisk aftale

Men jeg tror også, at Joske tager analysen og sine resultater et skridt for langt.

Der fandtes faktisk også en mere liberal fløj i partiet, som tabte de interne magtkampe, særligt fra da Xi Jinping kom til magten. Det hele var ikke kun en MSS-operation.

Se bare hvordan Wen Jiabao, den tidligere premierminister, blev censureret af den nuværende topledelse i 2021 på grund af et digt til hans afdøde mor, hvor han nævner "respekt for folkets vilje."

Med sådanne dækmetoder er det derfor ikke så ofte, at Kina bruger klassiske rekrutterede agenter. I stedet bliver Kina i gråzonen med påvirkningsoperationer.

Jeg indgår selv i bogen som eksempel, da jeg blev forsøgt rekrutteret i 2011 af et kinesisk dækfirma, som nok var den kinesiske efterretningstjeneste, over Linkedin, imens jeg arbejdede for tænketanken European Council on Foreign Relations. Jeg har beskrevet episoden efterfølgende i henholdsvis New York Times og American Interest.

Det mest interessante er lokkemidlerne. Først idealisme eller ideologi. I mit tilfælde blev jeg opfordret til at skrive artikler, der kunne forstå Kina og modvirke en krig mellem USA og Kina.

Dernæst den mere velkendte fra spion-verden. Der blev tilbudt økonomisk støtte til min forskning. Det klassiske smøremiddel.

Og endelig, den særlige Kina-komponent: ubegrænset adgang i det kinesiske kommunistparti. Det er et kæmpe plus som Kina-ekspert.

Det har sidenhen gjort mig notorisk mistænksom overfor Kina-eksperter eller forretningsfolk, som praler med deres tætte kontakter og gode adgang i det kinesiske system. Er der som med Faust – en aftale bag?