5 A’er: Magtens tredeling har spillet fallit. Derfor er USA ved at udvikle sig til et oligarki, viser ny bog

Højesterets centrale rolle

I 14 korte og letlæste kapitler fortæller forfatteren om, hvordan det har været de amerikanske domstole, navnlig Højesteret, som i praksis har stået bag nogle af de mest epokegørende udviklinger i det amerikanske samfund.

Det var ellers ikke meningen fra starten. Artikel 3 i den amerikanske forfatning om den dømmende magt er i modsætning til især artikel 1 om den lovgivende magt og artikel 2 om den udøvende magt ganske kort og noget intetsigende.

Men ikke mindst fordi amerikanske højesteretsdommere er politisk udvalgte, og fordi prøvelsesretten har bidraget til, at snart sagt ethvert samfundsproblem ender for Højesteret på et tidspunkt, kom det til at gå sådan.

Højesteret har således været med til at forme alt fra stemmeretten og tegning af valgkredse til penge i politik og spørgsmålet om abort og mindretallenes rettigheder.

Spørgsmålet er faktisk, skriver forfatteren, om USA med den indflydelse, penge har på amerikansk politik, er i færd med at udvikle sig til et oligarki, hvor få reelt sidder på magten.

Helle Porsdam
Professor, Københavns Universitet

I øjeblikket er seks ud af de ni højesteretsdommere udpegede af republikanske præsidenter, og i en række vigtige domme har disse seks dommere, af hvilke tre er udpeget af Trump selv, været med til at bane vejen for Trump.

Først gjorde de det muligt for ham at forhale alle de sager, der var anlagt imod ham for hans medvirken til angrebet på Kongressen d. 6. januar 2021, sådan at han kunne stille op og dernæst vinde præsidentvalget. Dermed forsvandt retssagerne.

Dernæst sikrede de ham en bred immunitet over for retsforfølgelse, sådan at han måske aldrig vil blive stillet til ansvar for sine gerninger.

Den amerikanske Højesteret har altså bidraget væsentligt til, at USA nu har en præsident, som rent faktisk er dømt for en forbrydelse, har været involveret i to rigsretssager og har forsøgt at omstøde det amerikanske demokrati.

Magtens tredeling virker ikke længere

Højesteret er blevet lige så politiseret som resten af det politiske system, hvorfor Trump højst sandsynligt ikke vil møde kvalificeret modspil af hverken Kongressen eller Højesteret, når han fremturer med sine forsøg på at rulle det føderale system tilbage.

Flere af de dekreter, vi har set fra Trumps side indtil videre, er ifølge mange amerikanske jurister direkte ulovlige, og der er da også allerede flere retssager på vej for at få disse omstødt.

Det er de rige med Trump selv i spidsen, som får glæde af Trump-administrationens mange tiltag. Spørgsmålet er faktisk, skriver forfatteren, om USA med den indflydelse, penge har på amerikansk politik, er i færd med at udvikle sig til et oligarki, hvor få reelt sidder på magten.

Ligesom Højesteret har forhindret nødvendige reformer på uddannelsesområdet, har afskåret regeringen fra at beskytte borgernes stemmerettigheder og at få tegnet retfærdige valgkredse, så er det også Højesteret, der har fjernet vigtige regler for politiske donationer.

Resultatet er, at der er kommet mange flere penge ind i politik, og at USA’s store firmaer har fået uforholdsmæssig stor magt. Det er alt sammen sket på bekostning af de svage, som har svært ved at komme til orde på grund af de uretfærdige valg- og stemmeregler.

Magtens tredeling virker ikke længere, mener forfatteren. I øjeblikket er der ikke rigtig nogen til at tjekke, hvad Trump-administrationen har gang i.

Det er en hård dom, Ruben Toft Sindahl i sin bog fælder over det amerikanske demokrati – og især over den dømmende gren af magtapparatet, som har spillet fallit.

Helle Porsdam
Professor, Københavns Universitet

Den dømmende magt har spillet fallit

Det er en hård dom, Ruben Toft Sindahl i sin bog fælder over det amerikanske demokrati – og især over den dømmende gren af magtapparatet, som har spillet fallit og er blevet lige så politiseret som resten af det amerikanske samfund og dets folkevalgte politikere.

Jeg tror desværre, forfatteren har ret. Og enhver, som gerne vil have mere at vide om, hvad der har gjort fænomenet Donald Trump muligt, vil gøre klogt i at læse 'Ret og magt i USA.' Forfatteren indfletter fint dele af sin personlige historie i bogen, og det gør den nem at læse og forstå.

Jeg kunne godt have tænkt mig at høre endnu mere om det retlige – eksempelvis om det 'common law'-system, som amerikanerne overtog fra briterne, da de gjorde sig uafhængige.

Amerikanerne kalder sommetider deres uafhængighedskrig fra England for ’den revolutionære krig’ – men hvor revolutionært er det lige at overtage kernen i det system, man gør oprør imod, nemlig 'common law'? 'Common law' er domstolsskabt ret, og indbygget i dette system ligger allerede en tættere forbindelse mellem ret og politik, end vi er vant til hos os.

Jeg havde desuden også gerne hørt mere om de juridiske teorier, på hvilke højesteretsdommerne bygger deres domme. Eftersom de anser sig selv for ikke at bedrive politik, men kun jura, er disse teorier vigtige.

Kun når man kender til dem – ’original intent’-teorien om, at dommerne i deres fortolkning skal skele til, hvad der var gængse synspunkter, da forfatningen blev skrevet (som forfatteren nævner), eller ’the unitary executive theory’, som siger, at ingen i den udøvende magt bør være uafhængig af præsidenten – kan man forsøge at imødegå dem.

Men disse er små indvendinger mod en bog, man får virkelig meget ud af at læse.