6 A’er: Fænomenal ny bog folder Putins motiver helt ud gennem forfatterens uovertrufne kildenet
Vi kommer helt tæt på kilderne i en fremragende ny bog om Putins motiver i Ukraine-krigen og er både med om mødebordet i Kreml, i Zelenskyjs bunker og i skyttegraven ved fronten, skriver David Trads.
David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent
Der er bare nogle bøger, der er så fremragende, at de stjæler ens nattesøvn – og jeg lover, at Owen Matthews' enestående kombination af dyb indsigt og unik tilstedeværelse vil gribe dig, og få dig til at tænke "wow, det er sådan Putins Rusland og Zelenskyjs Ukraine hænger sammen".
Med 'Overreach' bringer Matthews, som har boet i og dækket Moskva og Kyiv i mere end et kvart århundrede, os så tæt på årsagerne til den krig, som nu har plaget os i et år, at det – undskyld klicheen – næsten er som at sidde ved siden af især Putin.
Lige så enestående får vi også en sjælden kritisk dækning af den ukrainske korruption og dets svage demokrati. Selv om Matthews sympati er hos Ukraine, skriver han afbalanceret.
Det, som gør bogen så fænomenal, er, hvor tæt forfatteren er på kilderne. Matthews, som arbejdede for Moscow Times, da jeg selv var Moskva-korrespondent i 1990'erne, har simpelthen et kildenet, som er second-to-none – fra de mennesker, som er allertættest på Putin og Zelenskyj, og hele vejen rundt.
Fortællingen rulles ud
Det er præcist der, bogen begynder – med en tæt fortælling om, hvordan de russiske kilder pludselig bliver bange, da krigen nærmer sig:
Matthews ringer til Zakhar Prilepin, en god kilde, i dag forfatter, tidligere avisredaktør på en oppositionsavis og berømt/berygtet i Rusland, fordi han på åbent tv tilbage i 2007 tog en direkte konfrontation med Putin.
Han var, som Matthews forklarer, engang en rebel. I dag er han et helt andet sted, idet han er så enig med Putin, at han selv er taget til fronten som soldat.
Centralt i hele bogen er en udrulning af, hvordan Moskva – med nogen rette – følte sig snydt og bedraget af Vesten, især af USA, da det udvidede Nato.
Prilepin tager røret, men tøver. Han vil for første gang ikke tale med sin ven.
"Jeg begynder min bog med historien om Zakhar af to årsager: For det første fordi jeg er interesseret i, hvad han nu gør? Netop nu rider Kreml på ryggen af en ortodoksdreven ultranationalisme, som indtil for relativt kort tid siden befandt sig på den skøreste yderlighed af russisk politik. For det andet fordi Zakhar nægtede at mødes med mig. Jeg fandt aldrig ud af hans årsag. Måske var han nervøs for at blive set med nogen, der kunne blive fremstillet som en vestlig spion. Måske troede han, jeg var en vestlig spion? Måske formodede han, jeg ville blive fulgt af FSB? Måske troede han, at han blev skygget?"
Fortællingen er rammende, fordi den underbygger en af Matthews' overordnede pointer om, at Rusland på forholdsvis få år er blevet radikaliseret under Putin. Al den bragesnak, som lederen i Kreml spyr ud, ville for få år siden have været slået hen som nationalistisk sludder, men i takt med at Putin drømte om at genskabe et russisk imperium, gik det fra at yderligtgående til at være mainstream.
De, der mente noget andet, har enten som Zakhar skiftet holdning, eller som talrige oppositionspolitikere mistet livet eller er blevet udskammet. Vi får hele den fortælling rullet ud.
Russisk modvilje mod Vesten
Bogen er delt op i tre lige spændende dele – først om Putins "genopstandelse" som en leder, der drømmer om at blive imperial tsar, dernæst om den kurs, som ultimativt førte til invasionen, og endelig om det katastrofale "overreach", som nu trækker Rusland helt ned i sølet.
Alle tre dele er sprængfyldte med ny viden, et nærvær og en loyalitet over for kilderne, som er sjælden i dækningen af Rusland/Ukraine. Alt er ikke de gode mod de onde, alt er ikke sort og hvidt, en del er faktisk, som virkeligheden: gråt og kompliceret.
Centralt i hele bogen er en udrulning af, hvordan Moskva – med nogen rette – følte sig snydt og bedraget af Vesten, især af USA, da det udvidede Nato. Af alle de tab, som Rusland kan lide, er intet større, end hvis Ukraine bliver en del af forsvarsalliancen.
’Overreach’ er naturligvis baseret på fakta, men den er så godt skrevet, at den læses som en spændingsroman.
Putin bliver år for år så radikaliseret i sin tvangstanke om at genskabe den geopolitiske virkelighed fra Sovjettiden, at han ender med at vikle sig i en illusion om, at Rusland er mægtig nok til at kunne invadere og erobre Ukraine med et fingerknips:
"Prisen for hans illusioner er ikke bare tabet af tusinder af liv, men også tabet af en fremtid for Rusland. Allerværst, at den fejlslagne krig har åbnet en Pandoras æske af alternative fremtider for Rusland, som er endnu mere skrækindjagende end Putins regime har været," slutter Matthews ildevarslende.
'Overreach' er naturligvis baseret på fakta, men den er så godt skrevet, at den læses som en spændingsroman, hvor vi både er med om mødebordet i Kreml, i Zelenskyjs bunker i Kyiv, i skyttegraven ved fronten, i køkkenerne hos dissidenterne, i de opulente kontorer hos de religiøse og intellektuelle ledere, og, ja, over det hele.
Læs bogen før din nabo, hvis du virkelig gerne vil vide, hvorfor Putins Rusland er, som det er, og hvorfor Zelenskyjs Ukraine agerer, som det gør.