Anmeldelse af 
Niels Frid-Nielsen

6 A'er: Ny biografi er en velanbragt huskekage til kultureliten om rindalismen

Alex Ahrendtsen har skrevet den definitive biografi om Peter Rindal, der personificerede kulturkløften i årene, da velfærdsstaten blev til. Den er underholdende, velskrevet og en fornøjelse at læse, skriver Niels Frid-Nielsen.

Nogle personligheder vokser sig til næsten ikonisk størrelse i danmarkshistorien. Og så er der dem, der skrives ud af historien, eller slet og ret ender som parenteser i historien. Som eksempelvis Peter Rindal, skriver Niels Frid-Nielsen i sin anmeldelse af biografien om Rindal.
Nogle personligheder vokser sig til næsten ikonisk størrelse i danmarkshistorien. Og så er der dem, der skrives ud af historien, eller slet og ret ender som parenteser i historien. Som eksempelvis Peter Rindal, skriver Niels Frid-Nielsen i sin anmeldelse af biografien om Rindal. Foto: Uffe Bølling/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Rindal
Alex Ahrendtsen
Forlaget Grønningen 1, 336 sider. Udkommer torsdag 19. januar 2023

 

Nogle personligheder vokser sig til næsten ikonisk størrelse i danmarkshistorien. Tænk bare på H.C. Andersen, Grundtvig, Kierkegaard, Brandes, eller for den sags skyld Poul Henningsen (PH).

Der er også dem, der skrives ud af historien, sortlistes, marginaliseres, retoucheres, eller slet og ret ender som parenteser i historien. Som nu eksempelvis Peter Rindal (1923-2009), der i dag bedst huskes som skældsordet "rindalisme".

Rindal voksede op i landsbyen Ollerup på Vestsjælland under beskedne kår, gik kun seks år i skole og mødte sin kone i en sporvogn, da han var kommet i lære. Han forsøgte sig blandt andet som kioskejer, inden han i 1959 blev ansat på Kolding Hørfabrik, først som lagerassistent, siden som lagerforvalter.

Så i begyndelsen af 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i historiebøgerne. 18. februar læste Rindal nemlig i avisen, at Statens Kunstfond havde indstillet 23 kunstnere til at modtage en livsvarig ydelse på hver 29.952 kroner om året.

Det blev "den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over", skriver Alex Ahrendtsen (DF) i biografien Rindal.

Peter Rindal delte sin vrede over kunstfonden med sine kolleger på Hørfabrikken. De opfordrer ham til at skrive en protest.

"Den ordnede han i frokostpausen, mens han sad med en rugbrødsmad i venstrehånd", fortsætter Ahrendtsen i biografien. Kollegerne duplikerede Rindals protest, samlede underskrifter ind og inden dagen var omme havde 305 medarbejdere - med direktøren i spidsen - skrevet under på Rindals protest mod Statens Kunstfond.

En stjerne fødes

Ahrendtsen fortæller, at endnu flere arbejdere på Vejle Svineslagteri faktisk havde protesteret, før medarbejderne på Hørfabrikken gjorde det. Protestskrivelsen fra Vejle blev omtalt i nogle morgenaviser, men den havde ikke samme skarphed i formuleringerne som Rindals.

Det var nemlig medierne, der gjorde Rindal til "protestens stjerne". Ahrendtsen beretter om en kvindelig kontorassistent fra Hørfabrikken i Kolding, der fortæller sin kæreste, der var journalist på Kolding Folkeblad, om protestskrivelsen. 

Alex Ahrendtsen genopdager med sin biografi Peter Rindal som indflydelsesrig kulturpersonlighed og giver Rindal den plads i kulturhistorien, han fortjener

Niels Frid-Nielsen

Dagen efter var Rindal på forsiden af Kolding Folkeblad. Og så går det stærkt: DR vil have et indslag i programmet Dags Dato. Klokken 13.30 ringer man til Rindal og inviterer ham i Dags Dato-studiet i Kolding klokken 14:15. 

"Rindal nåede stakåndet frem, 30 sekunder før udsendelsen gik i luften", fortæller Ahrendtsen.  "Med blyanten hamrede han i bordet lige under mikrofonen for at give ordene eftertryk".

Efter interviewet i radioen udsender Ritzau et telegram om lagerforvalteren fra Kolding. Senere samme aften følger Radioavisen historien op og sidst på aftenen genudsender Natredaktionen på P3 dele af interviewet med Rindal. Ved midnatstid bliver Rindal interviewet af både B.T. og Ekstra Bladet.

Dagen efter bliver Rindal, nu iført brun lagerkittel, interviewet til TV Aktuelt. Herefter følger et indslag i Aktuelt Kvarter dagen efter. I februar og marts 1965 bliver der trykt mere end 1000 artikler om protestaktionen mod Statens Kunstfond.

Mediestormen er en realitet. En stjerne er født. "Rindal var ægte, ærlig og lidenskabelig", skriver Ahrendtsen. "Lige det, der skulle til, når folket skulle vækkes. Han var et naturtalent."

Læs også

Rindals genistreg

Peter Rindal brød sig ikke om moderne billedkunst, men det var den statslige støtte til kunsten, der gjorde ham vred. Han mente, at stakitmaleren gjorde mindst lige så stor samfundsnytte, som kunstmaleren gjorde, og at det derfor var formynderi og forskelsbehandling, når kunstneren fik støtte og stakitmaleren i bedste fald måtte nøjes med understøttelse. Rindal var imod formynderstaten, før det ord var opfundet. 

Han havde intet til overs for "nassere" og venstreorienterede anså han for at være "samfundsnedbrydende kræfter".

Alex Ahrendtsen mener, at Rindal var forud for sin tid og at han gødede jorden for Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti, Centrumdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Det kan godt være, at det er vinderen, der skriver historien, men betydningen af Ahrendtsens biografi ligger i at insistere på, at den folkelige modstand mod kunststøtten hører med

Niels Frid-Nielsen

"Rindals genistreg var, at han koblede oprettelsen af Statens Kunstfond sammen med en generel kritik af statens udbygning", skriver Ahrendtsen. En gallup fra april 1965 viser, at Rindal var i kontakt med et solidt flertal i befolkningen. Gallup fandt nemlig, at 73 procent af befolkningen var imod Statens Kunstfond, mens kun 13 procent erklærede sig som tilhængere af statslig kunststøtte.

I biografien dokumenteres, at Rindal gennem en årrække førte indgående korrespondancer med blandt andet Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard. Men Ahrendtsen viser også, at "i offentligheden mødte han ikke mange, der ville forsvare ham".

I kulturens verden slog man korsets tegn og forfattere som Henrik Stangerup, Hans Scherfig og Jess Ørnsbo kappedes om at tage afstand fra lagerforvalteren. Også PH var uenig med Rindal, som arkitekten og lysmageren mente var i lommen på industrien og forretningslivet.

Kun forfatteren Ebbe Kløvedal Reich gik i rette med kollegerne i kultureliten og advarede imod, at stat, politikere og kunstnere allierede sig mod menigmand m/k. "Det var en farlig alliance, man havde etableret: Magten og finkulturen ubrydeligt sammen mod manden på gaden", skrev Reich i sit essay "Ned på alle fire".  

Rindalisme

Alex Ahrendtsen genopdager med sin biografi Peter Rindal som indflydelsesrig kulturpersonlighed og giver Rindal den plads i kulturhistorien, han fortjener.

Ahrendtsen beskriver Rindal som "en mand af folket", det taler "frit fra leveren", har "vreden som drivkraft" og sommetider komme til at overdrive lidt. Ahrendtsen skjuler ikke, at Rindal fremstod som "en hård hund i medierne. Hans temperament løb ofte af med ham, fordi han var et lidenskabeligt menneske. Efter eget udsagn talte han sig varm og blev "nemt hidsig".

Med stor indlevelse og lige så omfattende overblik får vi for første gang fortalt hele historien om Peter Rindal, hans liv og ikke mindst den modstand mod velfærdsstatens støttesystem, som Rindal personificerede og symboliserede fra 1965 og til i dag, hvor han stadig spøger som skræmmebillede i begreberne "rindalisme" og “kulturkløft”. 

Ensom og bitter taber

Peter Rindal døde som en ensom, bitter mand med en sag, selv om den måske viste sig som en slags Sisyfos-sag. Rindal erkendte selv, at kunstnerne vandt og han tabte. 

Alex Ahrendtsen er medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, men med Rindal viser han sig som en fordomsfri og vidende forfatter 

Niels Frid-Nielsen

Alligevel overlever hans kultursyn i dag hos en politiker som Henrik Dahl i Liberal Alliance.

Det kan godt være, at det er vinderen, der skriver historien, men betydningen af Ahrendtsens biografi ligger i at insistere på, at den folkelige modstand mod kunststøtten hører med, når det kommer til stykket.

Rindal så før de fleste modsætningerne mellem kulturelite og folkedyb, København og Jylland, ånden og håndens arbejdere.

Alex Ahrendtsen er medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, men med Rindal viser han sig som en fordomsfri og vidende forfatter. Baseret på private breve, arkivalier og besøg i blandt andet Rindals barndomshjem er det den definitive biografi Ahrendtsen har skrevet om manden, der personificerede kulturkløften i årene, da velfærdsstaten blev til.

Rindal er underholdende, velskrevet og en fornøjelse at læse. Og så er den en velanbragt huskekage til kultureliten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Kjærsgaard

MF (DF), 2. næstformand
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

Alex Ahrendtsen

MF (DF)
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Henrik Dahl

MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)