DF afviser ny moské i København
Det er helt klart, at foreningen Ahlul Bait forsøger at ekspandere med opførelsen af denne moské, og det er min klare opfattelse, at Teknik- og Miljøudvalget må sige fra over for opførelsen af et så stort bygningsværk, som slet ikke falder ind i omgivelserne.
Karin Storgaard (DF)
Medlem af Miljø- og Teknikudvalget i København
Dansk Folkepartis medlem af Miljø- og Teknikudvalget i København, Karin Storgaard, nægter at stemme for en anmodning fra Foreningen Ahlul Bait i Danmark, der på Vibevej vil opføre en moské i arabisk byggestil.
"Det er fuldstændig absurd, at man i nordvestkvarteret vil opføre en moské i arabisk byggestil. Den kommer til at falde fuldstændig uden for det byggeri, der allerede er i området," siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder slået fast, at vi ikke ønsker en stormoské i København, og det gælder også på Vibevej."
Stor, klassisk moské
Ifølge oplysningerne fra foreningen vil facaden mod Vibevej blive 13 meter høj. Moskéens blå kakkelbeklædte kuppel vil blive 24 meter høj, ligesom der opføres to minareter hver med en højde på 32 meter.
"Det er en meget stor moské, vi taler om til en ganske lille menighed. Der er ingen tvivl om, at moskéen vil blive brugt til at gøre menigheden mere synlig, og vi har flere gange peget på, at moskéer af denne type har det med at tiltrække yderligtgående muslimer, der vil forsøge at hverve proselytter blandt moskéens besøgende," siger Karin Storgaard.
Moskéen skal foruden et bederum efter planen også indeholde amfiteater, konferencerum, overnatningsmuligheder for besøgende imamer, bibliotek og lokaler til fritidsundervisning.
"Det er helt klart, at foreningen Ahlul Bait forsøger at ekspandere med opførelsen af denne moské, og det er min klare opfattelse, at Teknik- og Miljøudvalget må sige fra over for opførelsen af et så stort bygningsværk, som slet ikke falder ind i omgivelserne," fastslår Karin Storgaard.
Sagen behandles på et møde i Miljø- og Teknikudvalget den 17. juni 2009.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering







































