Mens magtpartierne træder vande, lever både bekymring og håb om en Kattegatbro

Der ligger en ø midt i det klare hav. På Samsø er der stille, når solen står højt. Og når solen går ned, er der buldermørkt. Der er ingen lyskryds eller rundkørsler. Der er hajtænder og højrevigepligt.

Men om nogle år skærer en hundrede meter bred motorvej måske gennem landskabet. Stærke kræfter kæmper nemlig for danmarkshistoriens største byggeprojekt: en fast forbindelse over Kattegat via Samsø.

Her bor der nogen, der håber, at forbindelsen aldrig ser dagens lys. For ægteparret Ole Kæmpe og Hedvig Hauge er afmagt den altoverskyggende følelse, når de ser ud over de bakkede marker. 

“Samsø er en unik plet med stilhed og stjerner, og det er det, man vil ødelægge," konstaterer Hedvig Hauge. “Den natur, man ødelægger her, kan man aldrig genskabe.”

Parret er indfødte samsinger og indædte modstandere af Kattegatforbindelsen. Derfor har Ole Kæmpe taget sagen i egen hånd og opsat 14 skilte over øen, der viser, hvor motorvejens forløb er planlagt.

Kattegatforbindelsen har til formål at samle Sjælland og Jylland, men samsingerne er splittet. Nogle øjner forretningsmuligheder og forventer øget tilflytning. Andre frygter, at øens image og økonomiske grundlag er på spil.

Men det er ikke bare en historie om et par tusinde øboere, der ikke vil have en motorvej i baghaven.

Det er en historie om et enormt milliardprojekt. Om dets indvirkninger på økonomi, klima, natur, infrastruktur og et øsamfund midt ude i Kattegat. Det handler om et stigende behov for smidig transport over for hensynet til natur og klima.

Altinget gør status på anlægsprojektet, der har været undervejs siden 2007 og undersøger; hvad vil der egentlig ske, hvis Danmark får en Kattegatforbindelse?