Åbne grænser – dæmpet skattevilje

EFTERÅRETS STILLINGSKRIG OM boligskat og topskat vil for alvor udfordre statsministerens politiske gen. Og den unge skatteministers. Består de svendestykket, kan de gå på vandet.

Boligskatten er en langt mere alvorlig størrelse end topskatten. For boligskat er en ren gearingsfaktor. Som når den spekulative med 10.000 kr. i banken låner yderligere 90.000 og sætter 100.000 på én aktie.

Vismænd, Nationalbanken og boligøkonomer har således længe påvist den nøje sammenhæng mellem ejendomsskatter/grundskyld og prisudviklingen på boliger. Og hvordan små politiske beslutninger kan vride på prisudviklingen mellem ejer- og andelsboliger, mellem huse og ejerlejligheder samt ikke mindst mellem storbyhuse og huse i mindre samfund. Skabe samfundsskel i et ellers tilstræbt lige land.

Når dertil lægges, at gevinsten på boligsalg er noget så sjældent som SKATTEFRI, så har vi grunden til, at boligskatten er så højspændt.

Er man velhaver, lad os sige har en million i årsløn og et hus til 5-6 millioner, vil det være langt bedre for privatformuen at måtte slippe uændrede 15 % i topskat end at få hævet sin boligskat med faldende, skattefri handelsværdi til følge.

ER SKAT NOGENS skat? Man må håbe, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) er glad for at sove med sin selvangivelse. Mange før ham har brændt sig på embedet, men den venlige, lune Venstremand kan mere end at være receptionsløven over de fleste. Hans vindende og politiske væsen har hidtil holdt ham løftet over de alvorlige sager, SKAT trækkes med i disse måneder. Tænk bare på udbytteskandalen for milliarder, der nu lander på ombudsmandens bord.

– Jeg holder øje med dig, siger selveste Anders Fogh Rasmussen (V) til sin unge arvtager som skatteminister og giver blandt gode råd dette, at skatteregler skal udformes enkelt, så alle forstår dem umiddelbart. Dét råd bliver afgørende at følge for Løkke og Lauritzen, når fremtidens boligskat skal hældes over vælgerhavet.

ENGANG, INDTIL 50'ERNE, var Danmark et lavskattesamfund. Det ændrede sig sandelig med kildeskatten og de mange skruer, politikerne satte på. Nulskattens Glistrup blev beklikket, og så var banen helt fri for ustandselige skatte- og afgiftsstigninger. I dag er Dansk Folkeparti vel nærmest tilhænger af nye skatter. Og de samler stemmer.

I mange år betalte den almindelige dansker også sin skat – om ikke med glæde, så da stiltiende og accepterende. Og den moderne selvangivelse, som for langt de fleste dannes automatisk og korrekt, må have fremmet den danske skatteyders retsfølelse. Skattegabet, manglen på skatteprovenu i forhold til folks indtægter, er lavt herhjemme.

DE SENESTE 30-40 år har langt hovedparten altså betalt den skat, der nu engang blev trukket automatisk af lønnen. Men hvordan i fremtiden? Danmark er jo ikke et stammesamfund mere for Nielsens og Jensens. Grænserne er åbne, kasserne ganske meget ligeså, og befolkningssammensætningen i det multikulturelle samfund er på få år ændret radikalt.

Det må efter en sober vurdering føre til faldende skattevilje i fremtiden. Unge tænker globalt og handler med internationale, digitale tilbud langt fra danske skatteregler. Og virksomheder kan drives hvor som helst. De følger ikke nødvendigvis stifterens fædreland.

Danske iværksættere skaber ikke store virksomheder længere; før de når 1.000 mand, er de for længst flyttet ud. Når Socialdemokraterne på deres sommergruppemøde varsler hjælp til danske iværksættere, kan de starte med at besvare spørgsmålet: Hvad får en dansk iværksætter ud af at ansætte 10 mand mere ud over risikoen og ansvaret for at indbetale en masse A-skat for sine folk? Hvad med at give danske virksomheder en fradragsret i fremtidige overskud svarende til første bruttoårsløn for nyansatte? Er det ikke en enkel skattemodel, som Fogh ville kunne lide?

ALT I ALT bliver efterårets skattespil et politisk gys. Boligejerne, måske især dem i provinsen, skal betrygges, men den samlede boligskat, vil et politisk flertal sørge for, vil stige let i årene fremover. Boliger kan jo ikke flyttes ud af landet – som selskaber og personer. Og vækst og iværksætterlyst skal tilbage i førersædet, så vores talentfulde landsmænd forbliver vores landsmænd.

Måtte den dygtigste politiske skattesnedker vinde.