Om  
Tommy Christiansen

Aalborg Kommune ansætter rutineret kommunaldirektør

Tommy Christiansen roterer job i Aalborg Kommune og bliver kommunaldirektør.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Aalborg Kommune har valgt et genkendeligt ansigt som ny kommunaldirektør.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aalborg Kommune.

Der er tale om 51-årige Tommy Christiansen, der siden 1. april 2022 har været økonomidirektør og Vicekommunaldirektør i kommunen.

Han har været konstitueret i rollen siden 1. januar 2023.

Ifølge byens borgmester Thomas Kastrup-Larsen er valget en gevinst for Aalborg Kommune.

”Det kræver en helhedsorienteret tilgang til at udvikle Aalborg Kommune, og den har Tommy Christiansen. Han har meget stærke kompetencer i ledelse af tværgående processer og udviklingsopgaver og har en inspirerende og engagerende ledelsesstil. Han er også enormt analytisk stærk i samspillet med det politiske niveau og meget vellidt blandt medarbejdere og samarbejdspartnere," udtaler Thomas Kastrup-Larsen.

Tommy Christensen er stolt over sin nye rolle og hæfter sig ved, at han også godt kan lide at være en del af det politiske spillerum. 

”Det er enormt vigtigt at få Aalborg Kommune ud af det økonomiske pres, som er skabt på baggrund af blandt andet krigen i Ukraine og høj inflation. Vi skal også have set på, hvordan vi kan arbejde med fremtidens udfordringer på nye måder end hidtil i hele organisationen," udtaler han.

Samtidig lægger han vægt på, at han ser det som en vigtig opgave at sikre, at Aalborg fortsætter med at være en attraktiv studie- og uddannelsesby og fortsat skaber positiv erhvervsudvikling.

Tommy Christensen har bred erfaring med løn- og personaleområdet - blandt andet fra sin tidligere stilling som leder af sammenlægningssekretariatet for "Ny" Hjørring Kommune og senere direktør for interne stabe. Efter en periode som konstitueret kommunaldirektør fra 2009 blev han i 2010 ansat som kommunaldirektør i Hjørring Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tommy Christiansen

Kommunaldirektør, Aalborg
cand.oecon. (Aarhus Uni.)









0:000:00