Køb abonnement
Annonce
Debat

AE: De borgerlige kan ånde lettet op – retten til tidlig pension afvikler sig selv

En ny fremskrivning fra Finansministeriet viser, at antallet af personer med ret til tidlig pension i 2035 er nedjusteret med 60 procent i forhold til den forventning, der lå til grund for aftalen i 2020, skriver Emilie Damm Klarskov og Rasmus Lindø Kaalund.
En ny fremskrivning fra Finansministeriet viser, at antallet af personer med ret til tidlig pension i 2035 er nedjusteret med 60 procent i forhold til den forventning, der lå til grund for aftalen i 2020, skriver Emilie Damm Klarskov og Rasmus Lindø Kaalund.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
15. august 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved sin nytårstale i 2011 proklamerede daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at det var nødvendigt at afskaffe efterlønnen, hvis ikke vi skulle stå med en usund økonomi fremover.

Derpå fulgte næsten et årti med usikkerhed for lønmodtagerne med hårde og lange arbejdsliv i bagagen, før de atter fik en ny ret til at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Har man 42 års anciennitet som 61-årig, opnår man ret til tidlig pension ét år før folkepensionsalderen. Lidt hurtig hovedregning viser, at det kræver, at man er trådt ud på arbejdsmarkedet, før man fyldte tyve år.

Gentagne gange har borgerlige politikere og debattører siden 2020 foreslået at afskaffe ordningen igen. Nye tal viser dog, at de roligt kan slappe af. Ordningen vil nemlig desværre over tid afvikle sig selv.

60 procent færre på tidlig pension

Tidligere var det ganske almindeligt, at ufaglærte og faglærte var i arbejde allerede i deres teenageår. Faktisk gælder det for halvdelen af alle 55-58-årige i beskæftigelse, men verden har ændret sig. 

Flere kommer senere ud på arbejdsmarkedet, og ser man for eksempel på de 35-39-årige, er det kun hver fjerde, der var i beskæftigelse i løbet af teenageårene. Det har den konsekvens, at færre og færre fremadrettet vil opnå retten til tidlig pension.

Læs også

I en ny fremskrivning fra Finansministeriet er antallet af personer med ret til tidlig pension i 2035 nedjusteret med 60 procent i forhold til den forventning, der lå til grund for aftalen i 2020. De stramme anciennitetskrav betyder med andre ord vil ordningen altså over tid afvikle sig selv. 

Samtidig med at tidlig pension-ordningen afvikler sig selv, forhøjes folkepensionsalderen. Det betyder for eksempel, at en 40-årig murer, der startede som 20-årig, i dag kan forvente en folkepensionsalder på 72,5 år, men opnår ikke ret til tidlig pension, og skal dermed arbejde i 52,5 år, før han får ret til folkepension. I dag kan en 66-årig murer, der startede som 19-årig, gå på tidlig pension, hvis han ønsker det – efter et langt arbejdsliv på 47 år.

Behovet forbliver

Desværre afvikler behovet for værdige tilbagetrækningsmuligheder for lønmodtagere med lange arbejdsliv ikke sig selv i samme takt. Hver tiende lønmodtager har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og hver sjette har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Hver tiende lønmodtager har et hårdt fysisk arbejdsmiljø og hver sjette har et hårdt psykisk arbejdsmiljø

Rasmus Lindø Kaslund og Emilie Damm Klarskov
Analytiker og vicedirektør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det gælder især ufaglærte og faglærte, og begge dele øger risikoen for at måtte forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen markant.

Hvis ordningen ikke justeres, vil mange lønmodtagere fremover ende i en klemme, hvor de er for slidte til at arbejde, men for raske til en seniorpension. Og de vil blive frataget retten til selv at beslutte, hvornår tiden er inde til at trække sig tilbage efter et langt arbejdsliv.

Ufaglærte og faglærte er nemlig de grupper, der sjældnest har økonomi til at trække sig tilbage for egne midler før pensionsalderen – og samtidig er de beskæftigede ufaglærte og faglærte seniorer blandt de grupper, som har den længste arbejdsmarkedsanciennitet, også fremadrettet.

Råd til justeringer

Derfor er der behov for at få justeret tidlig pension, således at flere også i fremtiden kan få en værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv. 

Den gode nyhed er, at der er råd til det. Når færre end forventet fremadrettet vil opnå ret til tidlig pension, betyder det nemlig også, at de forventede udgifter vil blive markant lavere end budgetteret og aftalt.

Man kunne for eksempel lempe på anciennitetskravene eller udvide antallet af år på ordningen før pensionsalderen. I det mindste burde ordningen i hvert fald forbedres, så udgifterne svarer til det beløb, man i 2020 afsatte til ordningen.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026