Aftale om kommunernes og regionernes økonomi er på trapperne: Her er de ting, du skal holde øje med

OVERBLIK: Hvad er de største knaster? Hvad er på spil for regeringen, regionerne og kommunerne? Få svar på det og mere i Altingets gennemgang af årets økonomiforhandlinger.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Efter mindre end to ugers forhandlinger forventes det, at regeringen hen mod slutningen af denne uge kan lande aftaler om kommunernes og regionernes økonomi.

Bagtæppet for forhandlingerne i år har været markant, da coronakrisen har været den altoverskyggende dagsorden. Det har også betydet, at tovtrækkeriet i år har været forholdsvis dramafrit for finansminister Nicolai Wammen.

Men selvom forhandlingerne har været præget af en pragmatisk tilgang, er det ikke helt gnidningsfrit at stille alle tilfredse, når der skal forhandles om milliarder til landets kommuner og regioner.

Altinget giver dig her et overblik over de største slagsmål, og hvad der er det vigtigste i de kommende økonomiaftaler.

Hvad er knasterne?
Selvom forhandlingerne har været præget af en pragmatisk stemning i kølvandet på coronakrisen, er det ikke ensbetydende med, at der ikke har været uenigheder mellem forhandlingernes parter.

Det største slagsmål og stridspunkt med kommunerne er ifølge Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, kommunernes krav om flere penge til byggeri samt en fritagelse fra anlægsloftet.

Derudover har kommunerne efterspurgt et milliardbeløb ekstra til deres serviceramme, mens de er utilfredse med regeringens krav om besparelser på brugen af konsulenter i kommunerne.

Ældre er den allerstørste knast i forhandlingerne med regionerne. Slagsmålet handler om, hvor stort et løft sundhedsvæsenet skal have, hvis det skal dække udgifterne til det stigende antal ældre. Som opvarmning til forhandlingerne har Danske Regioner fået lavet en analyse, der viser, at der ikke blot kommer flere ældre i de kommende år. De ældre vil samtidig også komme til at trække mere på sundhedsvæsenet. 

”Regionerne vil argumentere for, at sundhedsudgifterne til demografien er endnu større end hidtil antaget. Omvendt kom de økonomiske vismænd sidste år med en rapport, hvori de konkluderer, at man vil kunne frigive seks milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter, fordi de ældres helbred er bedre end forventet,” siger Signe Løntoft, der er sundhedsredaktør på Altinget, og tilføjer:

”Op til forhandlingerne gjorde Wammen det klart, at regeringen mener, at det stigende antal ældre er lig med en merudgift på en milliard kroner årligt, mens Lose fik sagt, at en milliard var 'i underkanten'. Så mon ikke, der ligger et mindre tovtrækkeri her.”

Hvad er på spil for regeringen, kommunerne og regionerne?
For kommunerne er det vigtigt at få udvidet den såkaldte serviceramme, der bestemmer, hvor mange penge de må bruge på velfærd. Derudover har de behov for, at regeringen disker op med flere penge til det stigende antal ældre.

”Sidste år fik kommunerne et løft på 1,7 milliarder kroner, hvilket var det højeste i et årti. KL vil nok være ganske tilfreds, hvis det skulle lykkes at komme op på samme niveau i år,” siger Kim Rosenkilde og tilføjer:

”Desuden skal kommunernes udgifter til covid-19-indsatser afdækkes, og der skal opnås enighed om, hvor mange penge staten skal give kommunerne for at kompensere for de helt ekstraordinære udgifter.”

Omvendt bliver det afgørende for regeringen at forhandle sig frem til, at kommunerne ikke skal have et helt så stort beløb, som de ønsker sig. Regeringen ser gerne, at kommunerne selv kan være med til at bidrage til finansieringen gennem effektiviseringer i forhold til blandt andet brugen af eksterne konsulenter.

I forhandlingerne med regionerne bliver det afgørende for regeringen at signalere, at den fortsat er villig til at investere i velfærden. Og det bliver vigtigt for regionerne at sørge for, at de får dækket deres stigende udgifter:

”Sidste år fik regionerne et stort løft på 1,5 milliarder kroner i økonomiaftalen – blandt andet til at betale for det stigende antal ældre og stigende udgifter til nye behandlinger og ny medicin. Umiddelbart er nøjagtig de samme ting på spil i år, så hvis regeringen vil argumentere for et mindre løft, skal de hive noget op af hatten,” siger Signe Løntoft.

Hvornår falder det på plads?
Forhandlingerne blev indledt mandag for en uge siden, og allerede nu begynder de at lakke mod enden. Regionerne er ifølge Altingets oplysninger indkaldt til et forhandlingsmøde onsdag, mens kommunerne er inviteret til torsdag. Forventningen er, at der efterfølgende kan landes aftaler for begge områder.

”Ifølge mine oplysninger er der indkaldt til forhandlinger med regionerne uden bagkant onsdag aften, så mit gæt er, at man bliver klar til at præsentere en aftale torsdag eller fredag,” siger Signe Løntoft.

For kommunerne vil der formentlig være en aftale hen mod ugens afslutning. Men selvom der er stor villighed til at nå til enighed, kan det stadig ende med at trække ud:

”Selvom afsættet er lidt anderledes i år, er det jo et forhandlingsforløb med store beløb i spil. Så ikke mindst et spørgsmål om, hvilke decimaler der skal skrives på tallene for de samlede økonomiske rammer, kan trække ud,” siger Kim Rosenkilde.

Der er tale om et kortere forhandlingsforløb, end man normalt har set i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Men alle parterne har travlt med en række andre opgaver på grund af coronavirussen.

Hvad skal du holde øje med i de endelige aftaler?
Hvor mange penge får kommunerne til at bygge og renovere for i den endelige aftale? Det er noget af det første, du skal bide mærke i, siger Kim Rosenkilde.

”Ifølge KL er kommunerne klar med projekter for knap 22 milliarder plus ekstraordinære investeringer, hvis anlægsloftet fjernes. Men det kan være, at regeringen ikke vil give dem helt så mange penge, men i stedet vil kræve, at de selv bruger nogle af de godt 45 milliarder kroner, de i forvejen har stående i banken,” siger han.

Det næste, du skal bemærke, er størrelsen på servicerammen. Ifølge Kim Rosenkilde vil det koste en milliard kroner blot at følge med de ekstraudgifter, som det stigende antal ældre skaber.

”Hertil kommer så udgiftspresset på handicapområdet. Der skal altså lægges noget til, inden regeringen vil kunne tale om, at man har finansieret et egentlig velfærdsløft. Og så kan man spørge sig selv, hvorvidt det løft følger med den generelle velstandsstigning i samfundet,” siger han.

I aftalen med regionerne bliver det mest interessante, hvor stort beløbet ender med at blive. Derudover skal du holde øje med, hvad parterne bliver enige om i forhold til prisen for coronakrisen, påpeger Signe Løntoft:

”Regeringen har lovet, at udgifterne vil blive dækket. Men der er tale om et kompliceret regnestykke, og parterne skal blive enige om opgørelsesmetoden. Endelig har regionerne tirsdag spillet ud med kravet om at forlænge suspenderingen af anlægsloftet, så de kan fremrykke renoveringsprojekter på en lang række sygehuse, og det bliver også interessant at se, om det passer ind i regeringens planer for, hvordan man vil sætte gang i økonomien oven på krisen,” siger hun.

Hvem sidder med ved forhandlingsbordet?
På regeringens side af forhandlingsbordet sidder foruden mødelederen finansminister Nicolai Wammen (S), og når det handler om kommunernes økonomi, social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Hertil kommer embedsmænd fra de relevante ministerier, som er ledet af departementscheferne Peter Stensgaard Mørch fra Finansministeriet og Sophus Garfiel fra Social- og Indenrigsministeriet.

En anden central embedsmænd er Julie Vig Albertsen, der er afdelingschef i Finansministeriet med ansvar for kommunernes og regionernes økonomi.

I forhandlingerne om kommunernes økonomi sidder regeringen over for KL, der repræsenteres af formand Jacob Bundsgaard (S) og næstformand Martin Damm (V). De får sparring fra KL’s administrerende direktør, Kristian Wendelboe, chefen for KL’s økonomiske sekretariat, Claus Ørum Mogensen, og cheføkonom i KL Morten Mandøe.

Ved forhandlingerne med regionerne bliver regeringen også repræsenteret af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), mens formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), og næstformanden, Ulla Astman (S), sidder på den anden side af bordet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005), bachelor i journalistik (SDU 2009)

0:000:00