Aktører raser over tolke-regler

Først blev regeringen kritiseret for at ville indføre brugerbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsnet. Nu får regeringen samme omgang fra en stribe aktører på sundhedsområdet til det udkast til den bekendtgørelse, der skal implementere reglerne.

Lægeforeningen har fra starten kaldt reglerne diskriminerende, ulighedsskabende og farlige for patientsikkerheden.

"Regeringen har slet ikke lyttet til den kritik, som vi er kommet med. De indrømmelser og undtagelser, der er skrevet ind i bekendtgørelsen, er slet ikke nok," siger Yves Sales fra Lægeforeningen om udkastet.

Fremover skal udlændinge, der har været i Danmark i mere end fire år, betale for brug af tolk i sundhedsvæsnet.

To undtagelser 
I udkastet til bekendtgørelsen er der nævnt to undtagelser, hvor udlændinge, der har behov for tolk, ikke skal betale.

Nemlig hvis patienten har mistet evnen til at lære dansk eller til at vedligeholde danskkundskaberne. Eller hvis forældre skal bruge tolk i forbindelse med behandlingen af deres barn.

Men de to indrømmelser er utilstrækkelige, mener man hos Lægeforeningen, der ser flere problemer.

Ifølge dem er det efter sundhedsloven lægens ansvar at indhente informeret samtykke, før en undersøgelse eller behandling udføres.

Lægeforening: Flere undtagelser tak
Det betyder, at lægen skal sikre sig, at patienten har forstået fordele og risici ved en given undersøgelse eller behandling, før patienten giver sit samtykke til den.

"Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, hvis læge og patient ikke kan forstå hinanden? Hvordan står lægen retsligt i en efterfølgende klagesag, hvor der er sket fejl på grund af en manglende tolk?" spørger Yves Sales.

Lægeforeningen foreslår, at regeringen som minimum bør fravige kravet om betaling for tolkebistand ved akutte sygdomme, der kræver behandling omgående.

Lægeforeningen er heller ikke formildet af, at patienten ikke vil blive krævet betaling hos den praktiserende læge eller hos sygehuset. Det kommer til at ske via regionen.

Danske Regioner er ikke begejstrede for den opgave.  

"Reglerne vil afstedkomme en hel del administrativt merarbejde. Det er tvivlsomt, om gebyret vil kunne dække de løbende ekstraudgifter til administration og de udgifter, der være forbundet med udvikling og etablering af systemer, der kan håndtere opkrævning og betaling," skriver Danske Regioner til Altinget om bekendtgørelsen, som man finder mangelfuld. 

"Bekendtgørelsen er ganske kortfattet og efterlader et ganske stort behov for præciseringer og afgrænsninger, der snarest skal afklares jf. at de nye regler træder i kraft 1. juni 2011," skriver regionerne. 

Patientforening: Konventionsbrud 
Danske Patienter er heller ikke på nogen måder formildet efter at have set udkastet til de nye regler.

Faktisk er vurderingen i Danske Patienter, at deres høringsvar er et af de mest kritiske, de har sendt af sted til Sundhedsministeriet i foreningens levetid.

Også de ser reglerne som farlige for patientsikkerheden og som værende diskriminerende. De vurderer, at de nye regler er overtrædelser af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og Handicapkonventionen.

Helst så foreningen, at regeringen droppede de nye regler helt. Som minimum foreslår de, at langt flere udlændinge blev undtaget kravet om egenbetaling.

"Det gælder bl.a. for borgere, som ikke taler flydende dansk, og borgere, som har funktionsnedsættelse eller lider af alvorlig sygdom, og derfor kan have behov for tolkebistand til fyldestgørende kommunikation med sundhedsvæsenet," hedder det i høringssvaret fra Danske Patienter.

DF: Løbet er kørt
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt afviser, at der skal ændres på udkastet til bekendtgørelsen.

"Løbet er kørt. Tolkeordningerne er blevet udnyttet for meget, og det var blevet alt for omkostningstungt. Samtidig så er vi nødt til at have nogle incitamenter til, at man lærer at begå sig på dansk," siger Liselott Blixt.

Hun tror ikke, at der kan stå noget i de kradse høringsvar, der kan få politikerne til at ændre i bekendtgørelsen.

"Jeg er ret sikker på, at jeg ville få et rungende nej, hvis jeg kom til min folketingsgruppe med nogen af indsigelserne," siger Liselott Blixt.