Boligaktørernes dom: Top og flop i folketingsåret der gik

ÅRET DER GIK: De centrale boligpolitiske aktører ser tilbage på folketingsåret. Boligforliget høster stor ros, mens den meget udbredte brug af ordet ghetto skuffer. Bortset fra det er det meget individuelt, hvad aktørerne fremhæver.
Boligpolitik var mere dagsordenen end vanligt i dette folketingsår. Her ses Lars Barfoed (K) og Birthe Rønn Hornbech (V) ved præsentationen af regeringens ghetto-strategi.
Boligpolitik var mere dagsordenen end vanligt i dette folketingsår. Her ses Lars Barfoed (K) og Birthe Rønn Hornbech (V) ved præsentationen af regeringens ghetto-strategi.Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede
Altinget | Byg & Bo har spurgt en række centrale aktører på det boligpolitiske område, hvad der har præget det politiske landskab i folketingsåret 2010/2011. Hvad har været de politiske højdepunkter, og hvad har været lavpunkterne set fra de forskellige aktørernes synspunkt?

BL: Det mest hektiske år længe
Hos Boligselskabernes Landsforening (BL) ser man tilbage på et hektisk år med boligforlig, ghetto-strategi og en ny salgslov for almene boliger. Netop boligforliget i efteråret og den nye salgslov i foråret bliver fremhævet som positive højdepunkter af BL.

"Det har været det mest hektiske år på det almene boligområde i mange år. Vi synes, at der henover efteråret kom et tiltrængt fokus på boligpolitikken og den almene sektor. Vi er glade for, at boligforliget gav så stort et beløb til renoveringer, så vi kan renovere for 5 milliarder kroner i år, så det er helt klart pil op," siger Palle Adamsen, formand for BL og fortsætter:

"Salgsloven for almene boliger synes vi også er blevet fornuftig. Nu skal der være enighed mellem parterne, før der kan sælges, og der kan nu ske salg af hele blokke. Det ser vi som en klar bypolitisk forbedring," siger Palle Adamsen.

"Vi er desuden overordentligt tilfredse med, at man nu kan videreføre boligsociale projekter med det nye boligforlig. Den gamle puljeordning er væk, og dermed er det blevet smidigere og mere fleksibelt at lave en boligsocial indsats sammen med kommunerne," siger Palle Adamsen.

Han vender i stedet tommelfingeren nedad på en række andre punkter.

"Vi er meget kede af den sprogbrug, der er blevet anvendt med ordet ghetto. Det hjælper altså ikke med at løse de problemer, der er i de udsatte områder, at man stigmatiserer dem som ghetto-områder," siger Palle Adamsen.

Et andet element fra regeringens ghetto-strategi får også en hård medfart.

"Der har ikke været handling bag ordene om, at der skulle ske en øget og mere koordineret politiindsats ude i de udsatte boligområder. Vi har spurgt ude i områderne og kan konstatere, at det ikke er sket," siger Palle Adamsen.

På den negative side fremhæver han desuden, at det ikke er lykkedes at knække kurven med hensyn til antallet af lejere, der bliver sat på gaden. Det tal er steget uafbrudt i otte år og er nu mere end fordoblet.

"Det er ikke lykkedes at begrænse antallet af udsættelser. Selv om det har været et politisk tema, og der er blevet sat gang i en række initiativer, så ser det ikke ud til at være tilstrækkeligt," siger Palle Adamsen.

Dansk Byggeri jubler over boligforlig og nyt fradrag
Hos Dansk Byggeri er man overordnet set meget begejstret for den boligpolitiske udvikling i en ellers hård tid for byggebranchen.

"Det har politisk set været et af de bedre år for os. Som afslutning på folketingsåret har vi jo fået boligjobordningen, som vi forventer os rigtigt meget af, så det finder vi rigtigt positivt," siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Udover regeringens boligjobordning nævner han efterårets boligforlig, der i en årrække markant løfter midlerne til renovering af almene boliger.

"Vi fik vi et boligforlig, der giver ekstra milliarder til renovering og nedrivninger. Desuden har det været meget positivt med forhøjelsen af kommunernes grundkapital, når de bygger almene boliger. Det har fremrykket rigtig mange tilsagn om alment byggeri, og vi må sige, at den almene sektor er det eneste område, hvor der sker noget lige nu, når det gælder nybyggeri," siger Lars Storr-Hansen.

Årets flop i Dansk Byggeris øjne er, at kommunerne får lov til at beholde sagsbehandlingen af byggetilladelser trods signaler om det modsatte fra regeringen.

"Vores ønske om at effektivisere kommunernes byggesagsbehandling ved at flytte den ud i nogle få store regionale centre blev trukket væk i sidste øjeblik. Det kan vi godt pege på som et flop," siger Lars Storr-Hansen.

Ejendomsforeningen skuffet over moms på byggegrunde
Hos Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer private udlejere og private ejerforeninger, glæder man sig især over, at flere ejendomsselskaber er blevet reddet ud af en slem knibe med de såkaldte renteswaps på deres lån.

"Vi fik ændret reglerne i selskabsskatteloven, så tab på renter kan videreføres i mere end tre år. Det var virkeligt blevet et stort problem for mange i ejendomssektoren. Mange låste renten fast med renteswaps, da man troede, at renten var lav. Efter tre år mister man fradragsretten, og så kommer du til at betale skat af noget, du slet ikke har tjent. Ingen havde tænkt, at det skulle blive et problem, men det blev et kæmpe problem. Det er nu blevet rettet, og vi er meget glade for, at skatteministeren har lyttet til os der," siger John R. Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark.

Han kipper også med flaget for Liberal Alliances beslutningsforslag om at ophæve huslejereguleringen.

"Vi synes, at Liberal Alliances forslag om en liberalisering af huslejeregulering er både logisk og helt rigtigt. På den måde vil vi få et system som i Norge og Finland. Det negative er så, at det ikke blev vedtaget. Lejeloven er desværre meget givet på forhånd og især i et valgår, hvor lejeloven bliver misbrugt politisk til at skræmme vælgerne," siger John R. Frederiksen.

Når det kommer til lejeloven finder han det meget positivt, at forhandlingerne om en ny og forenklet lejelov igen er kommet i gang efter flere års dødvande. Men netop her kritiserer Ejendomsforeningen Danmark oppositionen for utidig indblanding.

"Det er kedeligt, at S og SF kommer med yderligere støj i de igangværende lejelovsforhandlinger med diverse krav om indgreb mod udlejerne, og derfor bliver der desværre gravet grøfter imellem parterne hele tiden," siger John R. Frederiksen.

På minussiden påpeger han desuden, at regeringen med skattereformen fra 1. januar indførte moms på byggegrunde.

"Vi har været kede af, at man midt i den værste krise i lang tid nu har indført moms på byggegrunde til boliger. Dermed bliver det dyrere at bygge nyt og endnu sværere at bygge de billige boliger, som mange partier gerne ser, at vi får nogle flere af," siger John R. Frederiksen.

LLO: Beskæmmende med de mange udsættelser
Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) mener man, at årets flop er, at det meget høje antal lejere, der bliver sat på gaden, har fået lov til at fortsætte.

"Det er beskæmmende med den voldsomme stigning i antallet udsættelser. Det er et meget dårligt tegn, og vi må konstatere, at de tiltag, der er sat i værk, ikke vil virke. De nye tiltag handler primært om øget information til lejerne. Men det er noget andet og mere grundlæggende, der er galt. Alt for mange lejere bor for dyrt i forhold til deres disponible indkomst, blandt andet på grund af kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Desuden er der simpelthen for få betalelige boliger, for efterhånden er selv de almene boliger ikke engang rigtigt billige længere," siger Helene Toxværd, formand for LLO.

Også med hensyn til regeringens ghetto-strategi og den nye salgslov for almene boliger deler LLO bundkarakterer ud.

"Det er skammeligt så meget ordet ghetto blev brugt i sammenhæng med regeringens strategi for de udsatte boligområder. Den retorik er utilstedelig, og på den måde sortlister man en lang række almene boligområder. Det havde man ikke behøvet, selvom det er klart, at der skal gøres noget for at få en mere varieret beboersammensætning, og at den kommunale anvisningsret er løbet løbsk i nogle områder," siger Helene Toxværd og fortsætter:

"Vi er skuffede over, at der er åbnet op for, at private udlejere kan opkøbe en hel karré i et alment boligområde og så sætte gang i den private spekulation om, hvordan det område skal udvikle sig. Det har aldrig været meningen med den almene sektor," siger Helene Toxværd.

På den positive side, ser LLO gode perspektiver på lejelovsområdet.

"Vi er glade for, at der langt om længe er kommet gang i lejelovsforhandlingerne, og at ministeren respekterer det forlig, der allerede lægger mellem parterne," siger Helene Toxværd.

Desuden roser LLO flere af de beslutningsforslag, som S og SF er kommet med i foråret.

"Der har været stor opmærksomhed om lejerne vilkår i det forløbne år. Det er fint at se, at der i Folketinget er blevet fremsat forslag om at styrke lejernes rettigheder eksempelvis ved at skride ind over for de meget høje fraflytningsregninger. Vi må desværre bare konstatere, at det ikke er kommet fra regeringens side," siger Helene Toxværd.

Andelsforeningerne beklager uro om ejendomsvurderinger
Hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er man bestemt ikke begejstret for de borgerlige partiers udmeldinger om at afskaffe ejendomsvurderingerne.

"For andelsboligforeningerne er ejendomsvurderingerne meget vigtige, når der skal fastsættes priser på andelsboliger. Derfor er det ikke godt med den usikkerhed, der har hersket om de offentlige ejendomsvurderinger med udmeldinger i tide og utide om, at nu skal de afskaffes. Det politiske spil, der har været omkring vurderingerne bringer uro. Det bør aflives en gang for alle. Vi skal bevare de offentlige vurderinger, måske bare på en lidt anden måde end i dag," siger Jan Hansen, direktør i ABF.

Også regeringens boligfradrag får bundkarakter af ABF.

"Nu har man endnu engang gennemført en tilskudsordning, hvor der er en helt urimelig forskelsbehandling mellem andelsboligejere og parcelhusejere, fordi andelsboligforeningerne ikke kan bruge den ordning til udvendige renoveringer. Det helt himmelråbende set fra vores side er, at mange foreninger står på spring for at lave nogle energibesparende foranstaltninger. Det ville dette fradrag kunne sætte skub i, men i stedet er det alene den enkelte andelshaver, der kan få fradrag for hjemmeservice og lignende," siger Jan Hansen.

For ABF har de politiske højdepunkter handlet om justeringen af energimærkningsordningen og en ny vejledning, der gør andelsboligforeningernes regnskaber langt mere gennemskuelige for købere af andelsboliger.

"Vi er meget tilfredse med justeringen af energimærkningsordningen, så man nu har udvidet gyldighedsperioden af energimærket fra fem til ti år, og desuden er der nu mulighed for at få et energimærke i nyere bygninger uden en bygningsgennemgang. Dermed er det blevet langt nemmere og meget billigere at få lavet et energimærke for mange andelsboligforeninger," siger Jan Hansen og fortsætter.

"Økonomi- og erhvervsministeren har desuden taget initiativ til at gøre regnskaberne i andelsboligforeningerne langt mere gennemskuelige. Det har ført til en ny vejledning, og allerede nu er regnskaberne blevet langt mere gennemsigtige og gennemskuelige. Det betyder både noget for foreningerne, men også i købssituationen, hvor man som køber får et bedre indblik i, hvad det er for en forening, man flytter ind i," siger Jan Hansen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Adamsen

Adm. direktør, Lejerbo, bestyrelsesmedlem, Realdania, formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, medlem af bestyrelsen i Bygherreforeningen./BH Palle Adamsen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1987)

Helene Toxværd

Landsformand, Lejernes Landsorganisation
boghandler (1989), ba i Socialvidenskab (RUC 2001), kandidatstudier i forvaltning

Lars Storr-Hansen

Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00