Alternativet er ikke længere repræsenteret i de fynske byråd.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Partiet mistede sit sidste medlem, da Abdirashid Abdi valgte at skifte til SF. Odense byråd består dermed ikke længere af otte, men af syv partier.
Sammen med beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro vil Abdirashid Abdi udgøre SF's odenseanske byrådsgruppe.
"Jeg har tænkt grundigt over det, og jeg synes, jeg har gjort alt for at redde Alternativet som projekt. Var der håb forude, havde jeg ikke forladt partiet," udtaler Abdirashid Abdi til Fyens Stiftstidende.
Alternativet Odense udtaler, at afdelingen har stor respekt for Abdirashid Abdis beslutning, men at det selvfølgelig bliver sværere at få indflydelse uden en plads i byrådet.
Forperson for Alternativet Odense Dan Eskekilde tror dog på, at partiet kan genvinde sit mandat til kommunalvalget i 2021.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger








































