Altinget.dk med i nyt bogforlag
Trods krisen skabes hver dag nye virksomheder, således også i dag med Broe Forlag A/S i København. En forlagsvirksomhed, der har specialiseret sig i det voksende marked for politiske biografier, debatbøger og historie mm.
Altinget.dks udgiver, journalist Rasmus Nielsen, er udpeget som formand for bestyrelsen, der også tæller netavisens salgs- og administrationschef Mette Rosendahl samt Michael Nellemann og Johan Hage.
Forlægger og direktør bliver initiativtageren Peter Broe. Investorkredsen kender i øvrigt hinanden fra det hedengangne Museumsbygningen Kunstauktioner A/S, der i 2006 blev solgt til Lauritz.com.
Første udgivelse er på gaden straks: en fotografisk rejse i hælene på Adolf Hitler.
"Der findes næppe et bedre bud end '''Det Tredje Riges Øje', der med sine ca. 300 fotografier fortæller historien om det tusindårsrige, der blot kom til at vare i 12 år," skriver forlaget om sin første bog om Hitlers fotograf og kameramand Walter Frentz.
"Bogstaveligt næsten ingen kom lige så tæt på Adolf Hitler i perioden 1939-1945 som fotografen Walter Frentz (1907-2004)," hedder det.
Forlaget har bl.a. indgået aftale med danske forfattere om en biografi om en ledende dansk politiker og om et af tidens varme etisk-politiske spørgsmål, der begge udgives i første halvår af 2009.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

































