Alzheimerforeningen: Rapport afslører systematisk svigt på plejehjemmene

DEBAT: Siden ældretopmødet har vi ikke hørt et ord om plejehjem fra hverken S-regeringen eller KL. Klager om forholdene på plejehjemmene vidner om, at nogle af de allermest sårbare og svækkede oplever systematisk svigt, skriver Nis Peter Nissen.

Af Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

Kære regering, kære byråd, kære borgere.

I dag er det 100 dage siden, at regeringens sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke (S), bød velkommen til et topmøde om plejehjem. Baggrunden for topmødet var den plejehjemsskandale, som TV 2-dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' afslørede.

Lad mig derfor starte med et citat, der handler om forhold på et plejehjem i Danmark:

"Datteren oplever, at moderen, der bor på plejehjem, ikke får den hjælp, hun har behov for. For 14 dage siden havde moderen meget ondt, og datteren spurgte derfor personalet, om de ville tilkalde lægen. Men personalet mente, at moderen blot skulle ind i sin seng, og at det var synd for hende at komme på sygehuset. Datteren ringede selv til lægevagten, der indlagde moderen. Hun havde lungebetændelse og den øverste del af lungen var klappet sammen. De fandt gammelt brød i moderens mund. Hun var indlagt i 11 dage".

Citatet stammer fra Alzheimerforeningens telefonrådgivning. Det er fra begyndelsen af oktober sidste år – og fejlbehandlingen af moderen er altså foregået præcist samtidigt med topmødet om plejehjem, hvor sundheds- og ældreministeren, formanden for Kommunernes Landsforening og andre toppolitikere diskuterede, hvad der kan gøres for at rette op på de kritisable forhold på plejehjem.

Nødopkald hver tredje dag
Siden topmødet har vi ikke hørt et ord om plejehjem hverken fra minister eller fra Kommunernes Landsforening. Men vi har hørt fra pårørende og fra personer med demens, der bor på plejehjem. Endda fra rigtigt mange.

Siden topmødet har Alzheimerforeningens demenslinie i gennemsnit hver tredje dag modtaget et nødopkald fra fortvivlede pårørende, der ringer med en klage over forholdene på plejehjem.

De ringer, fordi de forgæves har forsøgt at gøre plejehjemmets ledelse eller kommunen opmærksom på problemet. De ringer, fordi de er ulykkelige over, at deres ægtefælle, deres mor eller far ikke kan få den behandling og omsorg, som sygdommen kræver. De ringer, fordi de har mistet tilliden til sundhedsvæsenet.

For vi bliver jo nødt til at sige det, som det er. I Danmark flytter ingen på plejehjem af lyst, eller fordi de er blevet ældre. De bor på plejehjem, fordi de lider af en eller flere alvorlige sygdomme, der kræver behandling af kvalificeret sundhedsprofessionelle døgnet rundt.

En behandling, som vi må se i øjnene, at alt, alt for mange plejehjemsbeboere desværre ikke får. Og netop dette – at sundhedsvæsenet ikke er i stand til sikre livsnødvendig kvalitet i behandling af alvorligt syge og svækkede patienter på plejehjem – er i bund og grund en falliterklæring for det danske sundhedsvæsen; et sundhedsvæsen i et af verdens rigeste velfærdssamfund.

Klager i hver tiende samtale
Alzheimerforeningen offentliggør torsdag på 100-dagen for det politiske topmøde om plejehjem en rapport om de mange klager, som vi modtager på Demenslinien.

Hver tiende samtale, som vi får om plejehjem, handler om en klage. Det svarer til, at Alzheimerforeningen hver eneste uge året rundt i de sidste ti år har fået en opringning om forhold på plejehjem, der er så kritisable, at pårørende ønsker at klage.

Det er alt, alt for mange, og alt for mange til, at der kun er tale om få "brodne kar" eller enkelte "uheldige" fejl. Der er så mange, at det ligner et mønster af systematisk svigt over for nogle af de allermest sårbare og svækkede patienter i det danske sundhedsvæsen.

Og det er, hver eneste gang vi får en opringning, hjerteskærende at være vidne til. For det handler ikke om tal eller statistikker. Det handler om virkelige mennesker af kød og blod. Mennesker, der håber og beder til, at det snart må stoppe.

Men det vil desværre ske igen og igen. Også i fremtiden vil pårørende ringe til Demenslinien og fortælle om omsorgssvigt, om mishandling og om manglende kvalitet i den helt basale sygdomsbehandling på plejehjem – medmindre vi griber ind nu.

Behandling på plejehjem bliver negligeret
Om ti dage holder kommunerne deres årlige sundhedskonference. Sundheds- og ældreministeren, formanden for Kommunernes Landsforening og mange kommunalpolitikere vil deltage i konferencen og drøfte vigtige sundhedspolitiske spørgsmål.

Men plejehjem er ikke på programmet – ikke officielt i hvert fald. Det, synes vi i Alzheimerforeningen, er helt forkert. Plejehjem bør være et vigtigt fokuspunkt i det kommunale sundhedsvæsen.

Jeg opfordrer derfor Kommunernes Landsforening til at ændre programmet, og jeg opfordrer sundheds- og ældreministeren til at tage bladet fra munden og fortælle, hvad regeringen agter at gøre for at forbedre kvaliteten af behandling til alvorligt syge og svækkede patienter på landets plejehjem.

Vi – og ikke mindst de 40.000, der bor på plejehjem – mangler nemlig at høre et svar på det spørgsmål både fra regeringen og fra kommunerne.

Kommunalpolitikerne skal træde i karakter
Om ti måneder er der kommunalvalg i Danmark. Ingen partier eller kommuner har endnu sat kvaliteten af behandling på plejehjem på valgprogrammet. Men det mener vi i Alzheimerforeningen, at kommunalpolitikerne skal gøre.

Jeg opfordrer derfor alle vælgere, der bor på plejehjem, alle vælgere, der er pårørende, og alle, der i det hele taget kerer sig om syge og sårbare medborgere, til at stille kommunalpolitikerne spørgsmålet:

Hvad vil I gøre for at sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling til syge og sårbare beboere på plejehjemmene i jeres kommune?

Det spørgsmål er der nemlig rigtig, rigtig mange familier, der er berørt af demenssygdom, som gerne vil have et ærligt svar på.

Og indtil det svar kommer, vil vi i Alzheimerforeningen fortsætte med at lytte og give gode råd på Demenslinien, og vi vil fortsætte med at række en hjælpende hånd til de mange, der lever med demenssygdom i hverdagen – uanset om de bor derhjemme eller må flytte på plejehjem på grund af demenssygdommen.

Forrige artikel Radikalt byrådsmedlem: Køn er ikke en kvalifikation Radikalt byrådsmedlem: Køn er ikke en kvalifikation Næste artikel Lærer klar med Lærer klar med "absurd" liste: Det ville folk have på skoleskemaet i 2020
Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

ANALYSE: Med sit nej til en rigsretssag har den nye LLR-bevægelse for første gang meldt ud om konkret politik. Den placerede sig et andet sted end alle andre midterpartier. Det er et varsel om hverdagens realiteter, hvis Løkkes nye folkebevægelse bliver til et parti.