Amerikansk filosof stiller tidens vigtigste spørgsmål: Har de succesfulde fortjent deres succes?

Ordet meritokrati har en besynderlig og for os i dag næsten uforståelig historie. I dag opfattes meritokrati næsten som synonymt med begrebet retfærdighed: de med mest talent og med hårdt arbejde bag sig har fortjent deres position i samfundets øvre og øverste pladser, når det kommer til magt, velstand og anseelse. Og vi opfatter det også sådan, at samfundets bedste fremmes, når de bedst egnede kommer længst frem og højest op.

Men oprindeligt blev begrebet meritokrati opfundet af den engelske sociolog, Labour-rådgiver og socialforskningsdirektør Michael Young i 1958 for at advare om menneskelige og politiske konsekvenser i et samfund, hvor social anseelse og indflydelse blev gjort afhængig af talent og resultater.

I bogen The Rise of Meritocracy – der beslægtet med George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden var skrevet som sociologisk analyse af et fremtidigt samfund i 2033 – viste Young bagsiden af et princip, der ellers virkede både tillokkende og trivielt selvfølgeligt: