LA-minister: Pinligt, at borgerlige borgmestre beder om flere penge per automatik

INTERVIEW: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil ikke love kommuner flere penge, tværtimod bør de sænke skatten. Han advarer mod kommunalt ønske om automatisk løft af bevillingerne.

Mens de fleste partier i Folketinget er enige om, at kommunerne har brug for flere penge de kommende år, så har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille svært ved at få øje på behovet.
Mens de fleste partier i Folketinget er enige om, at kommunerne har brug for flere penge de kommende år, så har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille svært ved at få øje på behovet.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde

Alle advarselslamper lyser på økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes nethinde, når KL’s generalforsamling torsdag skal forholde sig til et forslag fra Helsingør Kommune.

Et flertal i byrådet i den nordsjællandske kommune vil have en ændring af budgetloven, som indebærer, at kommunernes bevillinger automatisk stiger i samme takt, som befolkningsudviklingen tilsiger det.

Når der kommer flere børn og flere ældre, som skal have glæde af kommunernes tilbud, skal penge fra staten øges i samme tempo. Er der små årgange til at trække på de kommunale ydelser, vil løftet være tilsvarende mindre.

”Det er en rigtig dårlig ide. Vi har brug for økonomisk ansvarlighed og ikke bare for at lave noget automatik, som kan lade de offentlige udgifter løbe løbsk,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Så er det lidt pinligt at se borgmestre fra borgerlige partier skibe sig ind på sådan et venstreorienteret ønske om bare at ville have flere penge per automatik

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Han mener, at logikken i forslaget er helt forfejlet, fordi det ifølge ham indebærer, at der skal bruges de samme udgifter på den sidste borger, som man gør på den første.

I hvert fald i det omfang, at forslagsstillerne vil lade udgifterne vokse i takt med det såkaldte demografiske træk, som Finansministeriet de kommende år opgør til mellem 3 og 3,5 milliarder kroner årligt.

”Og det er jo ikke sådan, at den sidste nødvendigvis er lige så dyr som den første. Så det ville være dumt,” siger ministeren.

Ingen løfter om flere penge her fra
Socialdemokratiet går til valg på at lade de offentlige velfærdsudgifter vokse med et beløb svarende til det ovenstående frem mod 2025.

Også Venstre og finansminister Kristian Jensen er klar til at afsætte flere penge, set i lyset af at gruppen af ældre på over 80 år forventes at vokse fra 250.000 til 340.000 frem til 2025.

Hvor mange penge Venstre mere konkret er klar til at afsætte, vil han imidlertid ikke lægge sig fast på.

Det vil Simon Emil Ammitzbøll-Bille heller ikke for Liberal Alliances vedkommende. Han kan ikke udelukke, at der hen ad vejen kan opstå behov for at hæve bevillingerne, men han vil intet garantere på forhånd.

”Jeg har forståelse for, at hvis befolkningssammensætningen ændrer sig dramatisk, så kan der være nogle andre behov. Men så handler det om, hvad de reelle behov er, og ikke om et eller andet teoretisk regnestykke, som bare vil være udgiftsdrivende.”

Mange borgmestre og KL siger, at man med de kommende års befolkningsudvikling netop står over for en dramatisk ændring af befolkningssammensætningen. Er du klar til at bevillige flere penge for at løse den udfordring?

”Det er alt for tidligt at sige noget om det. Det er jo sådan, at der er årlige forhandlinger med kommunerne om, hvilken økonomi de skal have for at løse opgaverne.”

”Og jeg må – hvor begrædeligt jeg end finder det – konstatere, at vi skal helt tilbage til dengang, Lars Løkke var statsminister i VK-regeringerne, for at finde et tidspunkt, hvor der var en større stigning i udgifterne, end der har været fra 2018 til 2019.”

”Der er jo leveret et markant løft af udgifterne til kommunerne det seneste år. Det kan godt være, at jeg som liberal ville have foretrukket en anden udvikling. Men det er den udvikling, der er. Og derfor forstår jeg ikke, at vi skal igennem den her omgang endnu en gang.”

Men selv med løftet af kommunernes økonomi i 2019 og de forudgående års finanslovsaftaler, så er kommunernes bevilling ikke på niveau med, hvad de var, inden krisen satte ind og førte til store sparerunder i kommunerne fra 2010 og frem. Og i mellemtiden er der jo kommet flere ældre.

Nu står borgmestre så på bagkanten af et lille årti præget af besparelser og ser ind i en fremtid med nye udfordringer. Er det så ikke klart, at man kommer og beder om flere penge?

”Jeg har desværre aldrig mødt en borgmester, som ikke enten vil have flere penge eller vil afgive færre. Det er fint, at der er fokus på at levere en god service inden for den økonomiske ramme. Og det mener jeg, at de fleste leverer ganske flot.”

”Godt 90 procent af kommunerne har bedre økonomiske vilkår i 2019 end i 2018. Og så er det lidt pinligt at se borgmestre fra borgerlige partier skibe sig ind på sådan et venstreorienteret ønske om bare at ville have flere penge per automatik. Det synes jeg, de skulle overlade til de venstreorienterede.”

Så du anerkender ikke, at der i kommunerne er behov for flere penge de kommende år?

”Det må vi jo se på, når vi kommer til de enkelte år og ved, hvordan udviklingen har været.”

”Det er en utrolig farlig tendens, at der går valgkamp i den op mod et sted mellem 17. juni og nu, og alle partier så bare siger, at de vil have flere penge til det ene, det andet og det tredje. Jeg står på en linje, som handler om, at vi skal have en ansvarlig samfundsøkonomi.”

”Og der må jeg sige, at det er et udfordrende synspunkt så tæt på et valg.”

Du har så til gengæld selv nogle udmeldinger, som går i en anden retning omkring skattelettelser. Om at kommunerne har mange penge stående på bankbogen og hellere bør give dem tilbage til borgerne gennem skattelettelser end at have dem stående der.

Er det ikke en meget let ting for dig at sige og en meget svær ting for kommunerne at gøre, al den stund en nedsættelse af skatten jo er en varig reduktion af indtægter, mens en opsparing bliver brugt op?

”Det er det faktisk ikke. For det er nærmest grotesk store likviditetsformuer, som står ude i de danske kommuner. Det er jo i omegnen af 50 milliarder kroner. Det er uforskammet, at man bruger borgernes penge som kassekredit for kommunerne.”

”Så man bør bruge de penge på at høvle gæld af eller sætte skatten ned. Det er da det eneste rimelige at gøre.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00