Analyse: Et dansk hold kirurger formilder ikke Trump

ANALYSE: Trumps og USA's utilfredshed med størrelsen af Danmarks forsvarsbudget går ikke væk med den pakke af nye og tidligere annoncerede militære bidrag, som regeringen præsenterede fredag.

Da Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), for to uger siden ringede USA's præsident, Donald Trump, op for at redde trådene ud efter misæren om Trumps lyst til at købe Grønland, kom Trump med stor sandsynlighed ind på sin utilfredshed med, at et velstående land som Danmark er et af de europæiske Nato-lande, der bruger mindst på forsvar.

I dag udgør forsvarsbudgettet således omkring 1,3 procent af bruttonationalproduktet, og i 2023 er planen, at det skal udgøre 1,5 procent. Et løft, men stadig langt fra de to procent, som Nato-landene i 2014 aftalte, at de ville arbejde hen imod at bruge i 2024.

Med åbne arme
Fredag præsenterede regeringen en hel lille pakke af militære bidrag, som skal sætte handling bag den "aktivistiske profil, der vil kendetegne den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik", som det fremgik af en pressemeddelelse fredag.

På papiret ser det meget fint ud. Og der er ingen tvivl om, at det hold af kirurger fra Forsvaret, som skal udsendes til det nordlige Syrien, sandsynligvis vil blive taget imod med åbne arme af de amerikanske styrker, der kæmper i Syrien. Et meget nyttigt bidrag. Amerikanerne vil også finde det meget fint, at en dansk fregat sejler rundt sammen med en af deres hangarskibsgrupper – sådan som det også var tilfældet i 2018.

Forklare sig over for Trump
Men det er og bliver krusninger på overfladen, som ikke får Trump til at spærre øjnene op og indstille sin kritik af størrelsen af det danske forsvarsbudget. Det får Mette Frederiksen helt sikkert at mærke, når hun til december ved Nato-topmødet i London for første gang står ansigt til ansigt med Donald Trump – hvis ikke han har været på besøg i København inden.

Direkte adspurgt, om hun forventer, at pakken af bidrag præsenteret fredag vil stille Trump tilfreds, svarede Mette Frederiksen, at et lands bidrag til vores fælles forsvar og sikkerhed ikke kun skal måles i kroner og øre. Det skal også måles i et lands villighed til at deltage, til at sende militære bidrag afsted til blandt andet Syrien og Mali – som er tilfældet lige netop her.

Det er ordret en gentagelse af det budskab, som daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og daværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, brugte, da de skulle forklare sig over for Trump og den amerikanske administration. Så den argumentation kender de godt allerede i Washington – og den køber de ikke. 

Penge på bordet
Bidragene præsenteret fredag gør altså ingen sommer. Slet ikke, når man kigger dem efter i sømmene. Flere af bidragene er nemlig allerede annonceret af den forrige regering.

Mette Frederiksen afviste, at der skal tilføres flere penge til Forsvaret end de omkring 14 milliarder kroner, som allerede er på vej frem til 2023, og som bringer os op på de 1,5 procent. Men uanset, hvem der måtte sidde i Det Hvide Hus i Washington i fremtiden, så forsvinder den amerikanske utilfredshed med Danmarks bidrag til fællesskabet ikke, så længe der ikke kommer penge på bordet.

Forrige artikel Flertal vil sætte kommission til at undersøge Støjberg Flertal vil sætte kommission til at undersøge Støjberg Næste artikel Vestager kan blive superkommissær med ansvar for Europas digitale fremtid Vestager kan blive superkommissær med ansvar for Europas digitale fremtid
Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

VUC: Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at der skal loft over, hvor længe man kan tage forløb på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aldeles uanstændigt, mener Uddannelsesforbundet.