Analyse: Hvem vil amerikanerne dø for?

WASHINGTON DC - Da Barack Obama blev genvalgt i 2012, var det påfaldende, hvor lidt der blev talt udenrigspolitik. Den dominerende opfattelse i brede cirkler var, at der ikke var meget at komme efter for republikanerne på dette felt.
Den unge, demokratiske præsident havde med stor succes ledet aktionen mod Osama bin Laden i Pakistan, der endte med terrorlederens død året før. Som det hed med et særdeles effektivt slogan fra valgkampen, der elegant kombinerede bilindustrien og kampen mod terror, så er "Detroit still alive, and Osama bin Laden (is) dead."
Under Obamas ledelse havde generalerne forstærket den militære indsats i Afghanistan, forberedt afslutningen på krigen i Irak og markant opprioriteret kampen mod terror med en udstrakt brug af især droner i så høj grad, at det demokratiske, liberale bagland var mildt utilfredse. Men til gengæld var vælgerne glade, hvilket som bekendt er det, der tæller, når der er valg. Og republikanerne kunne kun med betydelige vanskeligheder påstå, at præsidenten var en blødsøden pladderhumanist.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger







































