Analyse: Hvem vil amerikanerne dø for?

WASHINGTON DC - Da Barack Obama blev genvalgt i 2012, var det påfaldende, hvor lidt der blev talt udenrigspolitik. Den dominerende opfattelse i brede cirkler var, at der ikke var meget at komme efter for republikanerne på dette felt.
Den unge, demokratiske præsident havde med stor succes ledet aktionen mod Osama bin Laden i Pakistan, der endte med terrorlederens død året før. Som det hed med et særdeles effektivt slogan fra valgkampen, der elegant kombinerede bilindustrien og kampen mod terror, så er "Detroit still alive, and Osama bin Laden (is) dead."
Under Obamas ledelse havde generalerne forstærket den militære indsats i Afghanistan, forberedt afslutningen på krigen i Irak og markant opprioriteret kampen mod terror med en udstrakt brug af især droner i så høj grad, at det demokratiske, liberale bagland var mildt utilfredse. Men til gengæld var vælgerne glade, hvilket som bekendt er det, der tæller, når der er valg. Og republikanerne kunne kun med betydelige vanskeligheder påstå, at præsidenten var en blødsøden pladderhumanist.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"














































