Køb abonnement
Annonce

Analyse: Kampen om Europas asylpolitik skaber nye dilemmaer for Danmark

For få år siden gik tusinder af flygtninge og migranter op gennem Europa. I dag har EU's regeringer stadig svært ved at enes om, hvordan de skal fordeles mellem medlemslandene.
For få år siden gik tusinder af flygtninge og migranter op gennem Europa. I dag har EU's regeringer stadig svært ved at enes om, hvordan de skal fordeles mellem medlemslandene.Foto: /ritzau/Martin Lehmann/
5. juni 2018 kl. 12.00

Bag kulissen er de danske embedsmænd og diplomater meget bekymrede for, at Danmark kan ryge helt ud af både EU’s asylsystem, af Schengen og… ja, faktisk også af Europol.

Fakta
  • I maj 2016 foreslog EU-Kommissionen et permanent system for omfordeling af asylsøgere, der som udgangspunkt pålægger alle medlemslande at tage imod flygtninge i krisesituationer.
  • Efter meget lange forhandlinger vedtog Europa-Parlamentet i november 2017 forslaget med en lang række stramninger, herunder at reglerne skal gælde generelt og ikke kun i tilfælde af pludselig tilstrømning af udlændinge.
  • Foreløbig er det ikke lykkedes de europæiske regeringer at nå til et kompromis om nogen af forslagene.
  • Tirsdag morgen 5. juni diskuterer europæiske justits- og indenrigsministre planerne under et møde i Luxembourg.
  • De europæiske stats- og regeringsledere tager fat i fremtidens fælles asylpolitik under et EU-topmøde i Bruxelles 28.-29. juni.

Kan du huske billederne? Kan du huske, hvordan det var, da titusinder af mennesker pludselig brød gennem grænserne og gik på motorvejene op gennem Balkan, op i midten af Europa? Mange af dem vandrede til Tyskland, nogle helt op til Danmark … Og deres desperate vandring udløste en politisk krise i det europæiske samarbejde.

Det er ikke ret længe siden: i 2015 og 2016, hvor omkring halvanden million mennesker strømmede ind over grænserne til EU. Mange af dem var flygtninge fra Syrien, men slet ikke dem alle sammen. Det stod ret hurtigt klart, at EU’s fælles asylpolitik var brudt sammen. Men hvad gjorde EU egentlig for at sørge for, at det ikke kommer til at ske igen?

Nogle ting blev gjort. Der blev lavet en aftale med Tyrkiet om at sætte en prop i Balkan-ruten over Det Ægæiske Hav og op gennem Grækenland. Men den holder jo kun så længe, Tyrkiets præsident, Erdogan, vil – og efterhånden sidder der omkring fire millioner mennesker i tyrkiske flygtningelejre og drømmer om at komme til Europa. Hvor længe holder det?

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026