Analyse: Merkel kæmper for at redde EU's asylpolitik og sit eget politiske liv

FLYGTNINGE: Kanslerens regeringspartner kræver strammere tysk udlændingepolitik og truer med oprør, hvis ikke hun leverer en troværdig europæisk aftale. Men intet tyder på, at EU's ledere bliver enige om en reform af de fælles asylregler på næste uges topmøde.

<b>Schaffen wir das?</b> Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, står nu i en ny regeringskrise på grund af sin beslutning om at åbne landets grænser for asylsøgere i 2015.
Schaffen wir das? Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, står nu i en ny regeringskrise på grund af sin beslutning om at åbne landets grænser for asylsøgere i 2015.Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: På mange måder bliver det lidt af et skæbne-topmøde, når de europæiske ledere stimler sammen i Bruxelles i næste uge. Der er lammelse i forhandlingerne om Brexit, handelskrigen med USA er ved at være en realitet, sammenstødene om EU's fremtidige pengekasse lurer, og der er usikkerhed om euroens fremtid.

Det er bare nogle af emnerne – og de ville alle hver især sagtens kunne fylde sådan et topmøde under normale omstændigheder. Men omstændighederne er ikke normale. Derfor bliver det et andet emne, der kommer til at overskygge det meste.

Det emne er immigration, fordi konflikterne på det område nu igen er ved at eksplodere på kryds og tværs af medlemslandene. Men mest af alt fordi, at Europas vigtigste leder står med et meget stort og akut politisk problem.

Tysklands forbundskansler, EU's normalt så stensikre grundpille Angela Merkel, kæmper for sit politiske liv i de her dage. Den tyske debat om flygtninge og indvandrere er nemlig ved at løbe løbsk – og derfor kommer Merkel til Bruxelles med et usædvanligt stort behov for løsninger på problemerne med EU's fælles asylpolitik.

I virkeligheden vil kansleren nok komme til at kæmpe for, at forslaget overhovedet overlever topmødet. Hendes naboer i Østrig og andre lande mener ikke, at der er nogen grund til at blive ved med at snakke om det.

Desværre for hende er der bare ikke ret meget, der tyder på, at kansleren kan finde de løsninger i Bruxelles.

"Wir schaffen das!" – eller hvad?
De seneste dage har været ualmindelig dramatiske på den politiske scene i Berlin. Faktisk så dramatiske, at Merkels kun tre måneder gamle regering vakler. Det er nemlig ikke kanslerens politiske modstandere, der angriber hende, men i stedet dem, der historisk set skulle være hendes mest sikre venner.

Lige siden efterkrigstiden har Angela Merkels kristelige demokrater i CDU haft en konservativ alliance med søsterpartiet CSU i delstaten Bayern. Det har været det måske mest sikre samarbejde mellem to politiske partier i hele Europa. Men nu er det ved at gå helt galt. Det er Merkels håndtering af den europæiske flygtningekrise tilbage i 2015, der har indhentet hende.

Det var dengang, hun sagde "Wir schaffen das!" (det skal vi nok klare!) og lukkede over en million migranter og asylsøgere fra Syrien og andre lande ind i Tyskland. Hvor godt det så lige blev klaret, det er der i dag delte meninger om i den tyske befolkning og i tysk politik.

Mange af de migranter ankom netop til den sydlige delstat Bayern, og lige siden da har lederen af CSU, Horst Seehofer, haft et gevaldigt horn i siden på Merkel. Efter hans mening var det en helt forkert beslutning at lukke alle de mennesker ind på én gang.

Trump jubler over Tysklands krise
I et forsøg på at berolige partnerne gjorde Merkel Seehofer til indenrigsminister i sin nye regering i foråret. Nu har han tænkt sig at bruge den position til at stramme op på Tysklands udlændingepolitik, og det har udløst en konfrontation med kansleren. I sidste uge greb Merkel ind for at bremse sin egen ministers planer om at afvise asylsøgere ved Tysklands grænse, hvis de først har været gennem et andet EU-land.

Pludselig har Merkels "Große Koalition" forvandlet sig til "Große KOLLISION", som det tyske magasin Der Spiegel skriver. Kansleren måtte holde en lang række krisemøder hen over weekenden og i begyndelsen af denne uge for at redde sin regering. For hvis hun fyrer Horst Seehofer, så falder koalitionen jo fra hinanden.

"Det tyske folk vender sig mod deres ledere!", skrev USA's præsident Donald Trump begejstret på Twitter forleden dag, hvor han også advarede om "stigende kriminalitet" i Tyskland på grund af Europas "store fejltagelse" ved at lukke millioner af migranter ind.

Som sædvanlig har Trump et ret kreativt forhold til virkeligheden: Faktisk er kriminaliteten i Tyskland faldet i de senere år, og Merkel er trods sine problemer stadig en af landets mest populære politikere. Men kansleren står unægteligt i en alvorlig i krise – og det har Trump også opdaget.

Frygten for Tysklands populister
Angela Merkel har ikke givet op endnu, på ingen måde. I mandags lykkedes det hende at lave en slags våbenhvile med sin oprørske regeringspartner. Horst Seehofer accepterede at give hende et par ugers pusterum, indtil efter det EU-topmøde, der foregår i slutningen af næste uge. Men Seehofer har understreget, at han vil se løsninger på det topmøde. Og han mener stadig, at Tysklands udlændingepolitik skal strammes op.

Horst Seehofer er nemlig også under pres. I oktober er der delstatsvalg i hans bagland, den velstående delstat Bayern. Her bliver Seehofers CSU åndet i nakken af partiet Alternative für Deutschland, der har stadig mere succes med både EU-skepsis og en stram kurs over for indvandrere og flygtninge.

I den forstand ser vi nu også i Tyskland noget, der ligner det politiske opbrud, som truer de traditionelle partier mange andre steder i Europa. Senest i Italien, som jo netop har fået en ny regering af højre-nationalister og EU-skeptikere.

Lige netop denne politiske udvikling i Europa betyder så også, at det bliver meget svært for Merkel at levere en endegyldig europæisk løsning på asylproblemet. For her i optakten til næste uges topmøde er der meget lidt, der tyder på, at lederne kan blive enige om et nyt asylsystem.

Modstanden mod EU's asylkvoter vokser
For et par år siden foreslog Kommissionen et nyt system, der kombinerer styrket kontrol ved EU's ydre grænser med en form for obligatorisk omfordeling af asylsøgere internt mellem Unionens medlemslande. Men lige siden har det ene EU-formandskab efter det andet arbejdet forgæves på at finde enighed om noget, der bare ligner flygtningekvoter for landene.

Ikke mindst de østeuropæiske lande er lodret imod den slags, og det samme er for eksempel Østrig og Danmark. Godt nok har Merkel støtte fra Sverige, Holland og til en vis grad også Frankrig, men det er næppe nok. Især ikke nu, hvor den nye regering i Italien også viser sig meget skeptisk over for EU's planer.

På det seneste har de sydeuropæiske lande vist sig meget modvillige over for de dele af den nye asylpolitik, som betyder, at de fortsat skal tage asylsøgere tilbage fra andre EU-lande i en periode på flere år. Italien vil ikke være "Europas flygtningelejr", siger den højre-nationalistiske leder Matteo Salvini, der nu er blevet italiensk indenrigsminister.

Så der er mange grunde til, at de ambitiøse tanker om en centralt styret omfordeling af asylsøgere i Europa er gået på grund.

I de kommende dage vil europæiske ledere sikkert forsøge at lave aftaler om andre ting.

Allerede søndag har EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, indkaldt til et forberedende mini-topmøde i Bruxelles for lederne fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Østrig, Bulgarien, Grækenland og Malta. Det er temmelig usædvanligt. 

Nye tanker om lejre uden for EU
Merkel arbejder efter sigende på særlige aftaler med regeringerne i Rom, Athen og Sofia for at få dem til at tage en del af migranterne tilbage. Forleden lovede hun også Italiens nye regeringsleder, Giuseppe Conte, at EU's grænseagentur, Frontex, skal styrkes. I det hele taget vil der blive en masse snak om styrket grænsekontrol.

Der er også tegn på, at EU-præsident Donald Tusk vil forsøge sig med et forslag om at placere modtagecentre for asylsøgere uden for Den Europæiske Union, for eksempel i Albanien eller i nordafrikanske lande. I øvrigt samme tanke, som Østrig og Danmark foreslog for nylig.

Men … hvor skal flygtningene så hen, hvis de får asyl? Det spørgsmål vil stadig stå og flagre uden et svar efter EU-topmødet i næste uge. Og det er det helt centrale spørgsmål, hvis EU skal have en troværdig fælles udlændingepolitik.

Det kan godt være, at Angela Merkel kommer til Bruxelles med et håb om at skabe en slags gennembrud i forhandlingerne om et nyt europæisk asylsystem. På hjemmefronten har hun i hvert fald et stort behov for at se ud, som om hun gør et ærligt forsøg. Men i virkeligheden vil kansleren nok komme til at kæmpe for, at forslaget overhovedet overlever topmødet.

Hendes naboer i Østrig og andre lande mener nemlig slet ikke, der er nogen grund til at blive ved med at snakke om det.

Det bliver ikke et topmøde om vedtagelse af en ny fælles asylpolitik for Den Europæiske Union.

Faktisk kunne det i stedet blive topmødet, hvor den tanke bliver slået ihjel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00