Obama: Religion skaber ikke terror

WASHINGTON DC - Det er mere end 10 år siden, at den amerikanske regering nedsatte den såkaldte ’9/11 Commission’ efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

Dengang konkluderede forfatterne, at Amerikas ”strategi til at imødegå terror må have et dobbelt fokus: at opløse al-Qaeda og sørge for, at vi vinder den lange kamp mod de ideologier, som udgør baggrunden for øget opbakning til islamistisk terrorisme.”

Det første er delvist lykkedes – al-Qaeda er ikke nogen overvældende eller velorganiseret magtfaktor i dag. Men i lyset af en lang række terrorangreb, fra Ottawa, Sydney over Peshawar og Paris og senest til København, plus de umenneskelige overgreb, der udføres i regi af Islamisk Stats barbariske rædselsregime i Irak og Syrien, må man sige, at det ideologiske slag langt fra er vundet.

Tværtimod er rekrutteringsbestræbelserne fra ekstremisterne taget til i styrke, og den eksplosive vækst i især yngre menneskers brug af sociale medier har hjulpet dem. 

Støt de moderate muslimer
Sidstnævnte er en af grundene til, at Det Hvide Hus for første gang afholdt sit eget fire-dages topmøde om terror med præsident Obama i spidsen i denne uge.

Topmødet, der havde overskriften "Summit on Countering Violent Extremism", havde deltagelse af over 60 lande, herunder Frankrigs indenrigsminister, Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard, og Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard. Han deltog for at fortælle om erfaringerne fra den såkaldte Aarhus-model, der er et samarbejde mellem kommunen og Østjyllands Politi med det formål at forebygge og bekæmpe radikaliseringen af unge. Topmødet startede denne uge og sluttede fredag.

Mødet fandt sted i det amerikanske udenrigsministerium, State Department, og havde et væld af emner og konkrete tiltag på sin dagsorden, men præsidentens 20 minutter lange tale onsdag formåede at løbe med stort set al opmærksomheden i den amerikanske presse.

Obama understregede her, at vestlige og muslimske ledere må gøre fælles sag i bekæmpelsen af ekstremismen og sammen sætte en stopper for jihadisters forsøg på at tage patent på islam. Han fordømte de ”grufulde handlinger, som ISIS begår lige nu”, i stærke vendinger og understregede, at demokrati er den eneste medicin mod ekstremisme:

”Det er nødvendigt at støtte de moderate muslimers stemmer på de sociale medier, lige som vi skal forsyne de borgere, der føler sig ekskluderet fra samfundet med nye politiske og økonomiske muligheder.”

Præsidenten sagde videre, at ”når mennesker er undertrykte, og de får frataget deres menneskerettigheder – især når det sker med henvisning til afstamning eller religion – og også bliver nægtet retten til at være uenig med deres ledere, lægger det grunden til voldelig ekstremisme. Vi bliver nødt til at anerkende, at langtidsholdbar stabilitet og ægte sikkerhed fordrer et ægte demokrati.”

Ekstremismen er fjenden – ikke islam
Den del af talen var ikke kontroversiel, men det var Obamas konklusioner om, at terrorisme ikke har noget med  islam at gøre, til gengæld:

”Vi er ikke i krig mod islam. Vi er i krig mod mennesker, der har perverteret islam. Terroristerne taler ikke på vegne af milliarder af muslimer. De forsøger godt nok at portrættere sig selv som religiøse ledere eller hellige krigere. Men de er ikke religiøse ledere, de er intet andet end terrorister,” lød det fra præsidenten med specifik henvisning til al-Qaeda og ISIS.

Obamas konklusioner var på linje med hans tale i sidste uge ved den såkaldte ”National Prayer Breakfast,” hvor præsidenten både deltog – som flere præsidenter før ham har gjort – og talte, hvilket var usædvanligt. ¨

Her nævnte han, at alle religioner har haft perioder med vold og overfald, og han henviste til de kristne korstog i det 11. århundrede.

Disse bemærkninger gav allerede på det tidspunkt anledning til en bølge af kritik mod præsidenten anført af Fox News på mediesiden og det republikanske parti i Kongressen, der beskyldte ham for ”et angreb på kristendommen” i en tid, hvor der bliver begået terror i ekstremistisk Islams navn.

”Obama elsker ikke Amerika”
Kritikken fik endnu flere ben at gå på efter topmødet i denne uge, og der blev skruet op for den retoriske volumen.

Den republikanske Tea Party leder, Ted Cruz, som er medlem af Senatet for Texas, kaldte direkte Obama for ”en apologet for Islam” og New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani gik endnu videre, da han talte ved en privat middag for republikanske donorer i New York i forgårs:

”Jeg tror ikke, og jeg er klar over, at det er en frygtelig ting at sige, men jeg tror simpelt hen ikke, at præsidenten elsker Amerika. Han elsker ikke dig, og han elsker ikke mig. Han er ikke opdraget på den måde, du og jeg er, til fædrelandskærlighed,” sagde borgmesteren.

Den type kritik af præsidenten – at han ikke er en ”rigtig amerikaner”, og at han ikke elsker Amerika – er normalt forbeholdt talkshows på Fox og en række højtråbende bloggere, og det er ikke en tone, som Obamas politiske kritikere i Kongressen benytter.

Derfor gav den tidligere borgmesters ord også genlyd i medierne og i de politiske cirkler i Washington. Forkvinden for den demokratiske partiorganisation, Debbie Wasserman Schultz, kaldte Giulianis bemærkninger ”grimme og uværdige” og opfordrede det republikanske parti til at tage afstand fra ham.

Republikansk dilemma
Flere potentielle republikanske præsidentkandidater var imidlertid åbenlyst splittede mellem deres lyst til at kritisere præsidenten og på den anden side at demonstrere den fornødne respekt for præsidentembedet. Fra Floridas senator Marco Rubio lød det til Associated Press eksempelvis, at Rubio ”ikke tvivler på, at Obama elsker Amerika, men jeg mener bare, at hans politikker er dårlige for vor nation.”

En anden mulig kandidat, Wisconsins guvernør, Scott Walker, nægtede helt at udtale sig om Giulianis ordvalg: ”Borgmesteren kan tale for sig selv, og jeg agter ikke at sige noget om, hvad præsidenten tænker eller ikke tænker. Han kan også tale for sig selv,” sagde Walker i en træt tone til CNBC.

Mens diskussionen om, hvorvidt præsidenten er en ægte patriotisk amerikaner eller ej, rasede i mediehavet, lød der en anden type kritik af den amerikanske kontraterrorpolitik fra venstre side af det politiske spektrum.

Dilemmaer i kontraterrorpolitikken
Den store NGO Human Rights Watch, der vedvarende har kritiseret Det Hvide Hus for at føre en for vidtgående politik, når det gælder overvågning af borgerne, udtalte således, at præsidenten selv burde ”praktisere de politikker, han advokerer.” 

Direktør for afdelingen af HRW i den amerikanske hovedstad, Sarah Margon, siger til Washington Post, at regeringens ”repressive love og allestedsnærværende sikkerhedsstyrker er både kontraproduktive og ineffektive. USA bør se kritisk på sine egne politikker og sin egen praksis og sikre sig, at vi overholder international ret.”

Andre liberale røster påpeger, at USA’s alliance med de stærkt autoritære arabiske kongedømmer underminerer det amerikanske budskab om, at mere demokrati er nødvendig i kampen mod voldelig ekstremisme. Forfatter og redaktør ved hjemmesiden dailybeast.com Jacob Siegel, som selv er veteran fra krigene i Irak og Afghanistan, siger, at ”Amerikas allierede selv i stigende grad er voldelige ekstremister … i Irak støtter USA indirekte den iransk støttede shia-milits i kampen mod ISIS, der er sunni-ekstremister. Ligheden er klar: begge er ekstreme.”

Han påpeger videre, at ”regeringen i Syrien under ledelse af Bashar al-Assad har krænket alle basale menneskerettigheder, hensynsløst myrdet sine borgere og brugt klyngebomber mod befolkningen. Men fordi Assad er støttet af Iran, som er vores diskrete partnere i Irak, og fordi regeringen repræsenterer et alternativ til ISIS, så har vi ændret vores politik fra at kræve Assads afgang til en stiltiende accept af, at han bliver ved magten.”

Den nød er svær at knække: mantraet om, at min fjendes fjende er min ven, er langt fra ny – hverken i politik eller i Mellemøsten – men modsætningsforholdet mellem at bekæmpe voldelig ekstremisme og terror med den ene hånd og bruge andre ekstremister som krykke for den selv samme politik er et åbenlyst dilemma i USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.