Præsidentkandidat Rand Paul kalder til kamp mod Washington

WASHINGTON DC – Det republikanske opløb frem mod primærvalget er i gang. Det endelige felt vil efter alt at dømme bestå af en 12-14 håbefulde kandidater, og i denne uge erklærede en af de tungere officielt sit kandidatur: Rand Paul. Øjenlæge gennem 20 år, libertarianer, Tea Party-kæledægge og juniorsenator fra Kentucky; søn af veteranen Ron Paul, der selv har været i ringen som mulig (men aldrig sandsynlig) republikansk kandidat i henholdsvis 1998, 2008 og 2012.
Vinderen af det republikanske interne opgør vil stå over for en enorm opgave: at slå den demokratiske kandidat, formentlig Hillary Clinton (som forventes at annoncere sit kandidatur denne weekend). Men før dette slag vil vinderen også have overlevet det ideologiske syrebad i den republikanske base og bekæmpet en lang række partikammerater.
Det er der ikke noget nyt i. Men det kan blive svært for Rand Paul – uanset at han fra starten i denne uge har relanceret sig selv i en mindre firkantet og mindre ideologisk version - eftersom han på flere afgørende punkter afviger fra sit partis mainstream. Det gælder især på udenrigspolitikken, hvor republikanerne pt. ligger på en pro-interventionistisk høge-linje, mens Paul er en kendt skeptiker over for krigsførelse uden for USA’s grænser, med mindre det klart kan demonstreres, at supermagten står over for militære trusler, eller der er direkte nationale sikkerhedsinteresser på spil.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering




































