Analytiker: Lars Findsen glemmer sit eget ansvar for vores ringe droneberedskab

Lars Findsen har i en længere klumme peget på, at Danmark i håndteringen af de seneste dronekrænkelser fremstod rådvild og uforberedt.
Han har en vigtig pointe i, at påvirkningsoperationer altid handler om at fremkalde reaktioner – og at vores respons kan gøre os til medspillere i en modstanders spil.
Men hans analyse lider af to grundlæggende mangler: Han glemmer, at vi burde være vågnet i 2014 – også på hans vagt – og han ser helt bort fra den internationale ramme, hvor Danmark faktisk bestod sin første hybride stresstest.
Da Rusland gik ind i Ukraine i 2014, blev det tydeligt, at klassisk militær aggression ville blive ledsaget af en bred palet af hybride værktøjer: cyberangreb, sabotage, desinformation – og ja, ubemandede systemer.
Vi står ikke alene, og vi håndterede denne hændelse som et kollektiv.
Lars Bangert Struwe
Ph.d. og direktør, Geopol Strategi
Det var her, vi som land skulle have sat turbo på kapaciteter til at håndtere netop den type lavintensive angreb, vi i dag ser udfoldet i luften over Danmark, og vi skulle have erkendt, at der igen var risiko for krig i Europa.
Men det gjorde vi ikke. Der blev talt rigtigt meget i 2014 om hybridkrig og om Gerasimov-doktrinen, men vi gjorde reelt set ikke noget.
Ansvaret for den manglende rettidige omstilling kan ikke alene skubbes over på politikere eller på nutidens operative myndigheder. De ledende chefer i Forsvarsministeriet og efterretningsfolk i perioden bærer også et ansvar.
Findsen var selv en af dem. Så når han i dag taler om "spildte år", bør han huske, at noget af dette spild fandt sted på hans egen vagt.
Danmark var ikke et ensomt offer
Findsens analyse fremstår i bedste fald renationaliseret. Han fremhæver en rådvild dansk reaktion, men ser bort fra det helt centrale: at hændelsen blev mødt af Nato og EU i fællesskab.
Der blev iværksat øget overvågning og luftpatruljer, allierede delte data om dronenes ruter, og EU drøftede fælles beskyttelsestiltag mod netop denne type hybride angreb.
Danmark var ikke et ensomt offer. Også Polen, Rumænien, Norge og Estland blev angrebet – og vi var sammen en del af en alliance, der bestod prøven. Netop det er kernen i vores sikkerhed: Vi står ikke alene, og vi håndterede denne hændelse som et kollektiv.
Danmark har bestået den første test i mødet med en ny type hybride operationer.
Lars Bangert Struwe
Ph.d. og direktør, Geopol Strategi
Findsen peger på, at investeringer i tunge kapaciteter ikke beskytter mod små droner. Det er korrekt. Men han leverer ingen egentlig strategi for, hvordan Danmark skal koble de hurtige, billige modkapaciteter til den bredere ramme af afskrækkelse og alliancetroværdighed.
Han reducerer spørgsmålet til et teknisk og nationalt problem, når det i virkeligheden er et internationalt strategisk problem.
Moderne modangreb mod droner bygger på netværk af sensorer, informationsdeling og civil-militær integration. Det er præcis det, Nato og EU er i gang med at opbygge. At overse det, som Findsen gør, er en strategisk blindhed.
Danmark bestod første test
Vi skal lære af hændelsen – men læringen er ikke, at Danmark stod svagt og alene. Læringen er, at vi sammen med vores allierede kan håndtere påvirkningsoperationer, når vi holder hovedet koldt.
To spor er afgørende: Første spor er hurtige investeringer i modkapaciteter – detektion, nedkæmpelse og civil-militær beredskabsintegration, som kan implementeres på måneder, ikke år.
Det andet spor er institutionel læring og ansvar – en ærlig evaluering af, hvordan beslutninger siden 2014 blev truffet, og hvor ansvar bliver placeret, også hos daværende ledelser. Dette vil resultere i et fuldstændigt opgør med den organisationsstruktur, som Findsen pressede ned over Forsvaret.
Konklusion: Danmark har bestået den første test i mødet med en ny type hybride operationer. Vores styrke ligger ikke i nationale solosvar, men i alliancens fælles evne til at håndtere pres.
Derfor er det foruroligende, når en tidligere departementschef og efterretningschef leverer en analyse uden internationalt perspektiv – og uden at erkende sit eget ansvar for, at vi ikke var bedre forberedt i tide.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"



































