Anmeldelse: På sporet af techgiganternes magt – god bog trods blinde punkter

Af Tashia Dam
Vice president, Research og Innovation, Lix Technologies 

Siden Cambridge Analyticas rolle i udfaldet af det amerikanske valg i 2016 blev almindeligt kendt, har den kritiske interesse for, hvad techgiganterne bruger vores data til, været stigende. Og den heltestatus, som tidligere tilfaldt mere eller mindre enhver med tilknytning til Silicon Valley, har været i nærmest frit fald. Hermed var vejen også banet for Franklin Foers nyeste bog, Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne, som er et ambitiøst projekt skrevet på erfaringer, frustration og erkendt vrede.

Den er ikke gennemført vellykket, men bør læses som en skitse til at tænke over techgiganternes indflydelse på vores liv og samfund på mere komplekse og sammenhængende måder, end vi hidtil har haft for vane. Som sådan er den fremragende og kan læses af enhver med bare en flig af samfundsinteresse.  

Man kunne parafrasere hans underliggende præmis på følgende måde: Digitaliseringen medfører en kultur, hvor “mere af det samme” har uforholdsmæssigt  bedre vilkår end “mere af noget andet”.

Tashia Dam

Projektet er, som titlen antyder, at kritisere den trussel, techgiganterne udgør mod vores demokrati, men på en mere holistisk og subtil måde, end tilfældet oftest har været med fokus på direkte manipulation, fake news og valgfusk. Truslen konstrueres af Foers pen som “eksistentiel”, en position jeg selv efter 10 år i techbranchen sådan set er enig i, men som desværre kommer til at stå tilbage som bogens svageste led. Mere om det senere.  

Tech og hippiekulturen 
Bogen er bygget op omkring beskrivelser af henholdsvis Google, Facebook og Amazon, de tre giganter, og deres distinktive bidrag til den synergieffekt, som det er Foers ærinde at beskrive og kritisere. Resultatet af synergieffekten er, at vores evne til kontemplation og dermed vores “individualitet” ødelægges – dette er den eksistentielle trussel.

Det er en alvorlig og stor påstand at underbygge, hvilket Foer da heller ikke gør hverken helt eller delvis, og det ærgrer naturligvis den systematiske læser. Men hvad han derimod gør velunderbygget og bevægende, er at beskrive de tre techgiganters særlige indhug i den virkelighed, der lå forud for deres ankomst på den samfundspolitiske arena, og i samme bevægelse får han afdækket de fortællinger, der indtil nu har formået at legitimere giganternes fuldstændig vanvittigt omsiggribende infiltrering af det moderne menneskes liv og virkelighed. Dét er det helt afgørende bidrag, som bogen kommer med, det er både opfindsomt og grundigt. 

Uden at gå i detaljer og afsløre for meget her, lykkes det Foer at vise, hvordan techbranchen gik fra at være opfattet som en antitese til det frie, autentiske liv, som venstrefløjen og hippiekulturen opdyrkede i 60erne, til at være dette livs vigtigste allierede, og dermed som branche i årevis stod beskyttet mod den kritik, der efter Foers opfattelse burde have været rettet imod den utallige gange.  

Han beskriver, hvordan kreativitet, fællesskab og glade dage gennem Stewart Brands “Whole Earth Catalog” via Steve Jobs og Silicon Valley rejser videre til Googles og Facebooks tilsyneladende visioner om at “do good” og “connect people” uden anden forbindelse til disse værdier end den retoriske.

Det lykkes ham også at beskrive Googles egentlige vision som drømmen om at skabe den perfekte hjerne uden en krop. Her trækkes tråde tilbage til Descartes og dennes fascination af automaten, en fascination, Foer læser i et teologisk lys, som han lader skinne tilbage på Googles ambitioner uden at påstå, at det entydigt udgår herfra. Det er både elegant, overbevisende og vanvittig interessant læsning.

Amazons forretningsmodel 
I afsnittet om Facebook forklarer han på samme måde velskrivende og overbevisende om algoritmens historiske ophav og udvikling, dens hvidvaskning til “matematik” og dermed en form for sandhed og dens fundamentale ændring af, hvad teknologi egentlig betyder i en moderne og globalt digitaliseret virkelighed. Det afsnit burde indgå på tværs af matematik, dansk og samfundsfag i gymnasiet. Den opfordring er hermed givet videre.  

Sidst, men ikke mindst, beskriver han udførligt, hvordan Amazons forretningsmodel har undergravet vilkårene for at leve af at skrive stor litterær kunst og velunderbygget viden i et fremragende afsnit, hvor fokus er mindre på retorik og mere på økonomi og strukturelle betingelser, men dog drevet frem under parolen om at “information vil være fri” og en falsk, antielitær folkelighed, der ikke ser nogen værdi i kompleks og dyb viden, kun i klik, opmærksomhed og centralisering af ressourcer i effektivitetens navn. 

Fra mere af noget andet til mere af det samme 
De tre konkrete fortællinger suppleres flittigt af parallelle eksempler fra historien om monopoldannelse, telegrafens historie, betydningen af ophavsrettigheder for amerikansk litteratur og lignende, og som læser bliver man både oplyst og underholdt.

Hvis ikke man i forvejen har forsøgt at danne sig et overblik over, hvordan den digitale tidsalder ændrer betingelserne for at drive demokrati, samfund og ikke mindst kultur, er denne bog det helt oplagte sted at starte. Hvis man har, er den det oplagte sted at opdage, at kritikken ikke kan gennemføres uden et fornyet blik på, hvad vi lægger i og forventer os af demokratiet og herunder kulturen. Man kunne parafrasere hans underliggende præmis på følgende måde: Digitaliseringen medfører en kultur, hvor “mere af det samme” har uforholdsmæssigt  bedre vilkår end “mere af noget andet”.  

Foer selv har en baggrund i den stolte, kritiske tradition for undersøgende og dybdegående journalistik, som han flydende udreder i et historisk perspektiv og i en amerikansk kontekst. Dette personlige tilknytningsforhold til en branche, der på det nærmeste er ved at falde fra hinanden, gør bogens fortælling troværdig, fordi Foer, trods sin udtalte idealisme og sine tårnhøje journalistiske ambitioner, giver et detaljeret indblik i, hvordan techbranchens selvovervågende, konstante feedbackloops og kamp om opmærksomhed kan gribe og forme selv den argeste modstander af konformitet og medløberi.

Et indblik, som indeholder generaliserbare potentialer og som sådan er kimen til dén kritik, bogen burde skrive, men desværre ikke når frem til. For at starte i den simple ende – hvad er det, der sker med vores kritiske dømmekraft, når vi hele tiden udsættes for incitamenter som popularitet og profit? Vi har en klar intuition om, at det undergraver den, men hvad "den" er, er mindre indlysende og dog nok nødvendigt at forsøge at begribe. 

Ingen guldalder at vende tilbage til
For i Foers kritik, som benytter sig af en løseligt fremskrevet forståelse af individualitet, der er afhængig af evnen til kontemplation, er det tydeligt, at Foer ikke primært har beskæftiget sig med den historiske kompleksitet af netop dette begreb. Aspekter, som han på én gang ikke og alligevel forudsætter. Med andre ord: at individualitet i demokratiets og det kulturelle livs tjeneste ikke er noget, der bare en dag var der, og som sådan igen vil opstå af sig selv, når mennesket ikke forstyrres af “de andre” – af deres feedback, af algoritmerne og af teknologiernes konstante kamp om vores opmærksomhed.

Den slags ren og uhindret individualitet har formodentlig aldrig eksisteret – der er ingen guldalder at vende tilbage til. Den skal skabes igen og igen i den beskidte, rodede verden gennem uddannelse, samtale, politik, lovgivning og gennem … teknologi.  

Den tidligere Google-medarbejder Tristan Harris har med bevægelsen “Time Well Spent” i beskedent omfang påbegyndt denne type overvejelser, men uden den filosofiske, økonomiske og socialvidenskabelige dybde, som så komplekst et problem som dette lægger op til. Jeg håber, at “Verden fra forstanden” kan inspirere til en fornyet intellektuel interesse i forholdet mellem teknologier og den for demokratiet og kulturen uundværlige, kritiske, originale dømmekraft.

Franklin Foer: Verden fra forstanden – Den eksistentielle trussel fra techgiganterne (på dansk ved Morten Visby), 296 sider, Jyllands-Postens Forlag, 300 kroner.