Anmelder: Ny debatbog om dansk flygtningehistorie er skarp og nødvendig

ANMELDELSE: Arne Piel Christensen har i samarbejde med Knud Vilby skrevet en bog om dansk flygtningehistorie, som først og fremmest er en nødvendig debatbog om flygtninge. Og Arne Piel Christensen er klar i mælet. Det er de danske værdier, der er på spil.

Altingets vurdering: 4/6

Af Christian Balslev-Olesen
Seniorkonsulent, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og landsrepræsentant for UNICEF i bl.a. Somalia.

Arne Piel Christensen og Knud Vilbys bog er udtryk for rettidig omhu.

Hvor flygtningedagsordenen i dag handler om paradigmeskift, og succes måles på antallet af stramninger, er det godt at blive mindet om, hvordan det organiserede arbejde med flygtninge begyndte for mere end 60 år siden.

Det er historien om dengang, opgaven med at hjælpe flygtninge blev talt op. Noget, vi som danske var stolte af og stod sammen om.

Dengang var overskriften "Vel kan vi håndtere det", eller sagt med Merkel i 2015: Wir schaffen das!

Ingen kan som Arne Piel Christensen denne fortælling. Han har været med næsten hele vejen.

Defineret, drevet og organiseret
I mere end 30 år var Arne Piel Christensen generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Da han fik jobbet, var det med en toårig kontrakt. For flygtningeproblemet var en kortvarig opgave. Troede man.

Det skulle gå anderledes. Nye konflikter og krige kom til og dermed flygtninge, som også Danmark måtte være med til at håndtere.

Først var det flygtningene efter opstanden i Ungarn i 1956, forfulgte jøder fra Polen i 1968 og 1969, vietnamesiske (båd)flygtninge fra 1975, tamiler fra Sri Lanka, chilenere efter kuppet mod Allende og 20.000 bosniske muslimer i 90'erne.

Arne Piel Christensen er den, der mere end nogen anden har defineret, drevet og organiseret modtagelse og integration af 80.000 flygtninge i Danmark.

Dertil kommer opbygningen af et stort internationalt flygtningearbejde.

Imponerende og godt fortalt med personlige og spændende anekdoter undervejs.

Dansk flygtningehistorie
Bogen er dansk flygtningehistorie fortalt med afsæt i Arne Piel Christensens egen opvækst og eget liv.

Opvokset under beskedne kår i et grundtvigsk miljø på Sydfyn, mønsterbruddet, teologistudiet og bopæl og arbejde på Kofoeds Skole, oplevelsen af nye samfundsformer i kibbutz i Israel og initiativtager til Danske Kibbutz-Venner.

Det blev ikke bare vejen, men også værdierne herfra, som Arne Piel Christensen bragte med ind i et langt liv med – og om flygtninge.

I bogen fortæller Arne Piel Christensen spændende, hvordan de forskellige flygtningegrupper blev en opgave for Dansk Flygtningehjælp og for danskerne.

Interessant at læse, at de hver især ofte havde et nærmest tilfældigt og personligt udspring.

Når 200 børn i de sidste dage af Vietnamkrigen kom til Danmark, ja så var grunden den enkle, at en dansk journalist, Henning Becker, drev et børnehjem i Saigon.

Børnene fik midlertidigt ophold i Danmark, i første omgang på Livø. Modtagelsen blev kaotisk, og først da børnene fik permanent ophold, lykkedes integrationen.

For som Arne Piel Christensen skriver: "Forudsætningen for integration er tro på fremtiden, tryghed og livsmuligheder".

Flygtningegrupper og integration
Arne Piel Christensen fortæller om de forskellige flygtningegrupper og udfolder ærligt de udfordringer, der var forbundet med integration.

Arne Piel Christensens konklusion er, at den lykkedes. Arne Piel Christensen fortæller den kendte fortælling, at integrationen af vietnamesere og tamiler forløb let og uden problemer. Og i den anden ende af skalaen er de palæstinensiske flygtninge.

Arne Piel Christensen gør selv en slags status over, hvornår stemningen i forholdet til flygtningene vendte.

"Jeg tror, man må sige, at den begyndende modvilje i dele af befolkningen over for flygtningene startede med palæstinenserne."

I et andet afsnit af bogen beskriver Arne Piel Christensen processen med at modtage og integrere de bosniske flygtninge.

20.000 i alt og dermed den største flygtningegruppe i Arne Piel Christensens tid.

Modtagelsen og integrationen er blevet en succes, som dokumenteres i bogen med reference til tal og analyser fra Birte Weiss’ bog: "Og Balkan kom til Danmark. Om at være nærområde til krig og folkemord" om bosniernes situation 20 år efter deres ankomst til Danmark.

Bogen punkterer de herskende fordomme og myter om muslimske flygtninge. På næsten alle indikatorer klarer bosnierne sig lige så godt eller bedre end etniske danske.    

Hvordan er det gået?
Bogen ville have stået stærkere, om den kunne have fremlagt tilsvarende dokumentation med tal og analyser for, hvordan det er gået med de forskellige flygtningegrupper 10-20 år efter deres ankomst til Danmark.

Havde vi samme facts for tamilerne og palæstinenserne, ville Arne Piel Christensen have hjulpet debatten og ikke blot talt ind i de kendte forestillinger om palæstinensere og tamiler.

Bogen er på den måde en blanding af bibliografi, samtalebog, historiebog, men første og sidst en skarp debatbog om danske værdier.

Arne Piel Christensens budskab er, at danske politikere har opgivet de værdier, som tidligere var bærende i arbejdet med flygtninge.

Danske værdier er udfordret, og danske regeringer har ført Danmark et helt andet sted hen.

Tolerancen og overskuddet til at hjælpe andre er væk. Integrationen og alt det, som er lykkedes, tales ned.

Men er det nu hele sandheden, at danskerens grundlæggende værdier og tolerance er nogle helt andre end tidligere? Er det rigtigt, at vi er et helt andet folk end i årene, hvor Arne Piel Christensen stod i spidsen for flygtninge- og integrationsarbejde i Danmark?

Det er rigtigt, at retorikken og den politiske dagsorden er en anden.

Men at danskerne ikke abonnerer på "Vel kan vi håndtere det", er ikke rigtigt.

Flygtninge og civilsamfundet
Arne Piel Christensen nævner selv græsrodsbevægelsen Venligboerne, og at både Dansk Flygtningehjælp og kommunerne har langt flere frivillige i dag, end tilfældet var for 20 år siden.

Dansk Flygtningehjælp har ifølge Arne Piel Christensen i dag 8.000 frivillige. Foreninger, idrætsorganisationer og kirker over hele landet har aktiviteter for flygtning.

Dansk Flygtningehjælp og flere store humanitære organisationer har i dag ungdomsafdelinger med tusindvis af medlemmer, der arbejder sammen med flygtninge. Noget, som var ukendte tidligere.

Arne Piel Christensen har ret i, at civilsamfundsorganisationerne mange steder er under pres. Men vel ikke i Danmark.

Det rigtige er, at foreningsarbejdet har ændret form og arbejder under andre vilkår end tidligere.

Men Arne Piel Christensen fremstiller det, som om Dansk Flygtningehjælp tidligere, sammen med de 12 medlemsorganisationer, havde et mere folkeligt forankret flygtningearbejde end i dag.

Den fremstilling er ikke dokumenteret i bogen.

Bogen er først og fremmest en nødvendig debatbog om flygtninge. Og Arne Piel Christensen er klar i mælet. Det er værdierne, der er på spil.

Og mere alvorligt ifølge Arne Piel Christensen er, at paradigmeskifte og stramninger ikke på nogen måde er svar på de virkelige udfordringer, Danmark og verden står over for.

Danmark har ikke længere den globale førertrøje, når det drejer sig om flygtninge og udvikling. Nu er det med Trump – kortsigtet og Danmark først!

Godt, at vi har fået denne bog som et korrektiv til den aktuelle flygtningedebat.

Arne Piel Christensen, Knud Vilby: "Danske værdier og udfordringer i en globaliseret verden. Fra et livs arbejde med flygtninge." Udgivet marts 2019. 300 sider. Forlaget Vandkunsten.

Forrige artikel Merete Riisager om ny bog: Hvad er mennesket, hvis staten er en maskine? Merete Riisager om ny bog: Hvad er mennesket, hvis staten er en maskine? Næste artikel Forfatter svarer igen på Merete Riisagers anmeldelse: Du viser ufrivilligt værdien af min bog Forfatter svarer igen på Merete Riisagers anmeldelse: Du viser ufrivilligt værdien af min bog
”Vi siger ikke, det er sandt”

”Vi siger ikke, det er sandt”

MEDIER: Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter.