Anti-fuskeri-lov møder modstand

En ny lov skal i fremtiden gøre det sværere for virksomheder og AMU-udbydere at snyde med godtgørelse og kursuskroner. Lovforslaget, som førstebehandles i dag, torsdag, sætter et loft for, hvor mange gange den enkelte kursist må tage et kursus, og hvor mange uger et kursus må vare, og er en konsekvens af en stribe af sager om snyderi på AMU-området i de sidste par år.

Men kuren er bestemt ikke den rette, mener Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne.

"Problemet er, at man bliver ved med at stramme og stramme, og dermed bliver reglerne endnu vanskeligere at gennemskue," siger han og peger på, at det samarbejde om et nul-tolerance-princip, som forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) satte i gang mellem ministeriet og skolerne, fungerer rigtigt godt.

På den måde ændres kulturen langsomt på skolerne, og Danske Erhvervsskoler barsler også med en smiley-ordning, som skal kvalitetssikre de private udbydere og gøre det nemmere for AMU-centre og erhvervsskoler at vurdere, om de private udbydere, som de ifølge loven er nødt til at samarbejde med, leverer uddannelser af ordentlig kvalitet.

Og det er oftest hos de private udbydere, at svindlerne skal findes, mener Lars Kunov, selvom han også erkender, at offentlige institutioner kan handle ulovligt, fordi reglerne på området ifølge ham er komplicerede at finde rundt i.

Masser af snyd
Men den holdning deler erhvervsordfører Karsten Hønge (SF) ikke, og noget må gøres, mener han, for omfanget af snyderi er stort.

"Der har været snyd og rene konstruktioner, hvor udenlandske firmarer sender folk på kursus, mens danske mellemhandlere scorer kassen med VEU-godtgørelsen og endda transportgodtgørelsen. Det er godt, der bliver gjort noget ved det," siger han og fortsætter:

Det er en voldsom besparelse på området, som vel at mærke kommer efter de gevaldige besparelser i genopretningspakken. Hvis ministeriet mener, der er blevet snydt for 96 millioner kroner, så vil jeg gerne se dokumentation for det.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Uddannelsesordfører

"Vi kan konstatere, at der har været problemer. Men det er metoder, som er svære at afsløre, for de har været camoufleret godt. Derfor er det også svært at kende omfanget, og der kan have være mange flere sager, end de jeg har stødt på," siger Karsten Hønge med henvisning til nogle af de sager, som han har været medvirkende til at få bragt frem i lyset.

Spørgsmålene hober sig op
Uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er dog mere skeptisk, selvom hun understreger, at hun grundlæggende er glad for, at der bliver dæmmet op for snyderi.

Men spørgsmålet er ifølge hende, om medicinen virkelig er den rette, når diagnosen ikke er stillet.

"Vi er nødt til at finde ud af, hvad misbruget går ud på: Hvor meget er der blevet snydt for og hvordan. Hvis vi skal stoppe det, må vi jo kende misbrugets karakter," siger hun og peger på, at hun allerede har stillet spørgsmål til ministeren for at få klarhed over omfanget.

Intet overblik i Undervisningsministeriet
I Undervisningsministeriet erkender de, at de ikke ved, hvor stort omfanget af misbruget er. Årsagen er ifølge specialkonsulent i Undervisningsministeriet Merete Vinje, at administrationen af VEU-godtgørelsen har været delt over flere instanser.

"Vi har ikke noget præcist overblik over antallet af sager, for sagsbehandlingen har ligget forskellige steder," siger hun og forklarer, at ministeriet kun tager sig af de cirka 10 procent af kursisterne, som ikke er a-kasse-medlemmer, mens a-kasserne tager sig af de resterende.

"Vi har behandlet nogle sager, som er baggrunden for lovforslaget, og vi vil gerne være forsigtige med at pege fingre, men det er også klart, at der må være store mørketal," siger hun.

Og med den nye lov bliver der netop etableret en ny database, som skal samle alle oplysninger om kursister og AMU-udbydere ét sted, så tilsynet bliver væsentligt forenklet, forklarer hun.

"Når den nye database er etableret, så er forventningen, at det bliver meget mere enkelt at få et overblik og administrere udbetalingen af godtgørelsen," siger Merete Vinje.

Spareøvelse i forklædning
Men Johanne Schmidt-Nielsen mangler også svar på, hvor lang tid misbruget har stået på, og hvor mange penge, som ulovligt er blevet givet i VEU-godtgørelse. Ifølge Undervisningsministeriet vil loven betyde besparelser i godtgørelse og tilskud til befordring, kost og logi svarende til 96 millioner kroner, og det undrer også ordføreren.

"Det er en voldsom besparelse på området, som vel at mærke kommer efter de gevaldige besparelser i genopretningspakken. Hvis ministeriet mener, der er blevet snydt for 96 millioner kroner, så vil jeg gerne se dokumentation for det," siger hun og fortsætter:

"Ellers vidner det om endnu en spareøvelse på efteruddannelsesområdet, som er vanvittig i en tid, hvor der er tusinde af ledige, som mangler opkvalificering. Hvis det er en spareøvelse, så er det hyklerisk at pakke det ind i anden forklaring," siger hun.

Og den mistanke nærer Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler også. Ifølge ham er det en fejlslutning at sætte et loft over antal ugers deltagelse i AMU-kurser for at mindske misbrug. Det strider mod den danske model, mener han, hvor virksomheder i nedgangstider kan opkvalificere og efteruddanne den arbejdskraft, som der ikke er arbejde til, i stedet for at fyre dem.

"Derfor kan stramningerne virke som om, at ministeren også ønsker en generel aktivitetsnedgang. Og det falder jo godt i tråd med en række lignende tiltag som for eksempel prisloftet over seks ugers selvvalgt uddannelse. Det er vores oplevelse, at det hænger sammen med et ønske om at begrænse de offentlige udgifter," siger han og kalder spareøvelsen "en rigtig dårlig investering".