Antorini og Corydon har magten over folkeskolen

Folkeskolen er ofte genstand for intense, politiske debatter, og mange uddannelsesaktører vil gerne præge, hvordan folkeskolen udvikler sig fremadrettet.

Men ifølge en ny magtanalyse, som centrumvenstre-tænketanken Cevea har udarbejdet, er det undervisningsminister Christine Antorini (S) og finansminister Bjarne Corydon (S), som har mest magt over folkeskolen.

Cevea har bedt 84 aktører på uddannelsesområdet om at vurdere, hvem der har mest indflydelse på blandt andet folkeskolens økonomi, lærernes arbejdsvilkår og rammerne for den daglige undervisning. Og ifølge analysen er det ikke overraskende undervisningsministeren, som topper listen.

Hun bliver efterfulgt af finansministeren, mens Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og bestyrelsesmedlem i KL, kommer ind på en tredjeplads.

Vi bliver nødt til at tage en åben debat om, hvem der skal bestemme over folkeskolen i fremtiden, og hvor meget indflydelse Finansministeriet og de enkelte folkeskolelærere skal have.

Jens Jonatan Steen
Analysechef hos Cevea

Sidstnævnte var kommunernes chefforhandler under sidste års overenskomstforhandlinger med Danmarks Lærerforening, der som bekendt endte i lærerlockout og et efterfølgende regeringsindgreb.

På en fjerdeplads kommer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), mens lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ender på en femteplads.

Lærerformanden bliver efterfulgt af den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, mens Finansministeriets tidligere departementschef, David Hellemann, kommer ind på en 10. plads, og Lars Olsen, debattør og forfatter til flere bøger om det danske skolevæsen, får en 20. plads.  

Antorini: Corydon har ikke magten
Ceveas analyse blev præsenteret fredag eftermiddag på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Og Christine Antorini var selv glad for sin topplacering, da rækkefølgen blev offentliggjort.

“Hvis jeg som undervisningsminister ikke lå i toppen, ville I kunne have stillet mig nogle gode spørgsmål. Derfor er jeg glad for det,” sagde hun fra Politikens scene, som dannede ramme om præsentationen.


Cevea har også set nærmere på, hvem der ifølge uddannelsesaktørerne har for meget indflydelse på folkeskolen. Her topper finansministeren listen, skarpt efterfulgt af Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og lærerformanden Anders Bondo Christensen.

Ifølge analysen mener et flertal af respondenterne, at økonomi fylder mere end emner som faglighed og læring i den daglige politiske debat om folkeskolen. Og Bjarne Corydon kom også ind på en klar førsteplads i forhold til, hvem der har mest indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår.

Men undervisningsministeren afviste selv, at det i virkeligheden er Bjarne Corydon, der trækker i trådene i forhold til dansk skolepolitik.

“Der er et langt forarbejde, når man skal lave en skolereform. Vi skal tale med dem, der er i og omkring folkeskolen, før vi kan komme med et udspil. Men meget af det handler også om økonomi, og derfor ville det også være underligt, hvis jeg ikke også havde finansministeren med,” sagde hun.

Et opråb til lærerne
Det er Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, der har stået bag analysen. Han er ikke overrasket over, at Christine Antorini er den mest magtfulde på folkeskoleområdet

“Jeg er til gengæld overrasket over, at Bjarne Corydon og hans ministerium fylder så meget. Både i hovedmålingen, men også i de andre delanalyser. Mange synes, at Finansministeriet er gået for langt og har fået for meget indflydelse på folkeskolens udvikling. Det er overraskende,” siger han.

Jens Jonatan Steen mener, at man skal bruge undersøgelsen til en debat om, hvem der rent faktisk skal bestemme folkeskolens fremtid.

“Vi kan eksempelvis se, at der er blevet ansat en række implementeringskonsulenter, som skal sikre, at folkeskolereformen når helt ud til yderste led. Det arbejde overlader man ikke længere til lærerne og skolelederne, så vi ser en kamp mellem en managementkultur på den ene side og en medarbejderkultur på den anden side," siger han og fortsætter:

"Vi bliver nødt til at tage en åben debat om, hvem der skal bestemme over folkeskolen i fremtiden, og hvor meget indflydelse Finansministeriet og de enkelte folkeskolelærere skal have,” siger Jens Jonatan Steen.

Han understreger, at lærerne også bliver nødt til at spille mere med i den daglige debat og kæmpe mere for magt og indflydelse.

“Det sker ikke længere automatisk, da det i høj grad er de økonomiske rammer, som påvirker skoleudviklingen. Så det er også et opråb til dem,” siger Jens Jonatan Steen.

Folkemødet på Bornholm slutter søndag 15. juni.