Arla og landbruget: Væk med sundhedsforvirringen

Af Jakob B. Knudsen og Karen Hækkerup
Landedirektør i Arla Danmark, og administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer

Livsstilseksperter, sundhedsguruer og personlige trænere flokkes om at give danskerne et skub med på vejen til en sundere hverdag.

Og noget tyder på, at de fisker i smult vande.

Danskerne vil gerne leve sundere
46 procent af danskerne vil nemlig gerne spise sundere. Det viser en ny undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har gennemført blandt 1.022 danskere i marts 2016. I søgen efter et sundt liv har også 36 procent fulgt en eller flere kure eller kostdiæter som eksempelvis LCHF eller 5:2-kuren.

Hvordan gør vi det lettere for danskerne at leve sundere på den lange bane, når kålkuren er slut, eller acaibær til smoothien er passé og erstattet af den næste trend?

Jakob B. Knudsen og Karen Hækkerup
Landedirektør i Arla Danmark og administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer

Men hvordan gør vi det lettere for danskerne at leve sundere på den lange bane, når kålkuren er slut, eller acaibær til smoothien er passé og erstattet af den næste trend? Det er nøglespørgsmålet.

For det er ikke let at holde fast i en sundere livsstil. Faktisk oplever 68 procent af danskerne begrænsninger for at leve sundere. Benspændene handler blandt andet om økonomi, motivation, tid og viden om sundhed. Så i en verden med gode råd og tips fra et utal af sider er der et reelt behov for, at alle aktører arbejder sammen om at finde de tiltag, der for alvor hjælper danskerne med at leve det sundere liv, de efterspørger. Uanset om det er pengepungen eller lysten, der forhindrer den sunde livsstil.

Producenterne har et medansvar
Producenterne har selvfølgelig et væsentligt medansvar. Det handler ganske enkelt om at producere sunde, sikre og velsmagende fødevarer. Og vi har også et ansvar for at sikre et balanceret indhold af fedt, sukker og salt i hverdagsprodukter, og uden at forbrugerne græmmes ved hverken smag eller konsistens. Arla har i flere år arbejdet med at reducere sukker i fx frugtyoghurt og drikke. Og fra 2007 til 2014 har Arla reduceret indholdet af salt i Danbo-oste med 11 procent. Et valg og en investering, der har kostet et tocifret millionbeløb.

Valgmuligheder til særlige behov
Samtidig er det producenternes opgave at sørge for at informere og vejlede forbrugerne bedst muligt om fødevarers næringsindhold, og hvordan de anvendes med omtanke.

Er produktet med eller uden tilsat sukker? Er kalorieindholdet lavt eller højt? Og er der tilsat vitaminer for at skabe lige præcis den næringssammensætning, som en bestemt forbrugergruppe efterspørger?

Producenterne har ikke kun et ansvar for at sikre et alsidigt og bredt vareudbud, men også for at sikre, at der er valgmuligheder i forhold til særlige behov. Uanset om det gælder mindre fedt, sukker og kalorier eller mere fedt, protein og energi.

Samarbejdet er altafgørende
Hvis vi for alvor skal rokke ved danskernes sundhed og ikke mindst imødekomme godt halvdelen af de danskere, der gerne vil spise sundere, er et fortsat tæt samarbejde mellem fødevareindustrien, organisationer og myndigheder afgørende. Gode eksempler på den slags samarbejder er blandt andre Måltidspartnerskabet og Fuldkornspartnerskabet.

Myndighederne er en afgørende spiller. Her gælder blandt andet ansvaret for at udvikle standarder for mærkninger, der er lette at navigere efter, når forbrugerne står nede i supermarkedet. Som producenter kan vi netop hjælpe myndighederne med at udbrede brugen af og kendskabet til mærkningerne, herunder Nøglehulsmærket eller Fuldkornsmærket.

Forbrugerne skal navigeres
Mens mærkningsordningerne er konstante, oplever vi dog en helt anden dynamik og hastighed i den daglige dialog med forbrugerne. I dag udstikker anprisnings- og markedsføringsreglerne producenternes muligheder for at informere om en fødevares sundhedsegenskaber, målgruppe og anvendelse.

Vi baserer os på de officielle kostråd, men kommer til kort, når eksperter – også de selvudnævnte – ikke er bundet af samme regler, når de lovpriser "superfoods" og detoxkure uden videnskabelig evidens for de sundhedsmæssige fordele. Også her er det væsentligt, at myndighederne kommer på banen og hjælper forbrugerne med at navigere i et udbud af både tips, tricks og hurtige løsninger med mere tvivlsom effekt på den lange bane.

På tværs af myndigheder og producenter har vi altså en opgave i at finde en vej, der kan oplyse forbrugerne om fødevarer på en tidssvarende og hensigtsmæssig måde, så de selv er i stand til at tage de valg, der hjælper dem på vej til et sundere liv. Og vi har en fælles opgave i at kigge nærmere på, hvordan vi fremmer de bedste løsninger og ændringer i forbrugernes hverdag, så de har blivende sundhedseffekt og ikke blot er forbigående.

Et fælles skub
Vores opfordring herfra er derfor, at myndighederne husker at blive ved med at tage fat i os producenter og husker at betragte os som en del af en fælles løsning. Vi er i mange tilfælde i tæt og daglig kontakt med slutbrugerne, fordi spørgsmål om sundhed i højere og højere grad også lander i vores indbakker eller på vores profiler på de sociale medier.

Samtidig har vi nogle helt særlige forudsætninger for at udvikle de produkter, der kan gøre en sundhedsforskel for danskerne. Ligesom vi med en fælles indsats kan sørge for, at de også finder vej til forbrugernes indkøbskurv. Så lad os sammen give folkesundheden det skub, som danskerne efterspørger. Og lad os gøre det på en måde, som mindsker sundhedsforvirringen hos den enkelte dansker.