Astrid Haug: Kan vores demokrati modstå teknologiens fristelser?

DEBAT: Modsvaret til fake news er stærke uafhængige medier, kritiske borgere, og at de sociale platforme i højere grad tager ansvar for deres rolle i samfundet, skriver Astrid Haug. Hun giver seks bud på teknologiens indvirkning på det politiske system.

Af Astrid Haug
Digital rådgiver og forfatter

Teknologien har givet nogle mennesker de forkerte værktøjer i hånden.

I disse år oplever vi derfor for alvor, hvordan den teknologiske udvikling ændrer præmisserne for den demokratiske samtale. Men det er ikke teknologien, som i sig selv truer vores demokrati – det er det kun mennesker, der kan.

Som led i denne kamp har regeringen fornuftigvis bevilget 43 millioner kroner til PET til bekæmpelse af fake news. Vi må dog ikke stoppe der, for udfordringerne løses ikke ved nationale initiativer.

Det er en global kamp, hvor de sociale medier spiller hovedrollen. Men hvor langt er de villige til at gå, og hvilke andre muligheder har vi?

Jeg har her valgt seks konkrete nedslag om fake news på sociale medier og teknologiens indvirkning på vores politiske system, som vi skal forholde os til på kort sigt.

Twitter bots i valg
Twitter bots indtog det svenske valg, ligesom de svenske socialdemokraters hjemmeside været udsat for et ddos-angreb, som kan spores til Rusland og Nordkorea. Hvis det kan ske der, kan det også ske i Danmark.

Samtidig blev antallet af falske bots, der tweetede om svensk politik fordoblet op til det nyligt afholdte valg. Størstedelen af disse udtrykte støtte for Sverigedemokraterne. Ved hjælp af kunstig intelligens bliver disse bots dygtigere og dygtigere til at udgive sig for at være rigtige personer, der naturligt indgår i samtaler på sociale medier, dog ofte med et politisk motiv bag, som enten er at styrke den ene eller anden fløj eller blot at skabe forvirring, kaos og destabilisere den demokratiske proces.

Eftersom Twitter ikke har haft det store folkelige gennembrud i Danmark, er det især journalister, politikere og andre meningsdannere, som skal være varsomme med at bruge tweets som kilder eller antallet af tweets om et givent emne som pejlemærke for en reel tendens.

Facebook og fake news
Facebook vil ikke fjerne fake news ­– men bekæmpe dem med uafhængige fakta-tjekkere og ved at sætte advarsler op, når folk møder indholdet i deres feed, samt minimere rækkevidden for opslagene.

Tidligere har de forsøgt sig ved at markere fake news med et rødt flag, men det førte blot til, at endnu flere klikkede på dem. De viser i stedet relateret indhold fra troværdige kilder. Samtidig har de fjernet over en milliard falske konti på seks måneder, ligesom Facebook har indrykket avisannoncer op til valgene i både Sverige og Norge om at undgå fake news – tankevækkende taktik.

I et nyt studie tyder det på, at indsatsen er begyndt at bære frugt. Her viser forskerne, at det engagement, som 570 fake news-sites får fra Facebook, er faldet fra 200 millioner interaktioner pr. måned i 2016 til 70 millioner i 2018. Så stadig en pæn slat, men noget går altså i den rigtige retning.

Til spørgsmålet om, hvorfor Facebook ikke bare helt fjerner indhold, som uomtvisteligt er fake, svarer de noget i stil med, at: "det kan ikke passe, at vi som privat virksomhed skal bestemme, hvad der er sandt og falsk". Denne tilgang gav Zuckerberg endnu en nedtur i mediemøllen, da han forsvarede holocaust-benægteres ret til at ytre sig på Facebook.

Den samme tilgang lyder det fra Facebooks danske talsperson i Berlingske 15. september: "Vi ser det ikke som vores opgave at afgøre, hvad der er sandt og falsk, og vi tror heller ikke, at der er nogen andre, der ønsker, at vi skal påtage os den opgave."

Det lyder umiddelbart rimeligt, men det er jo, hvad private og offentlige medier gør hver dag. Det findes der validerede metoder for. Alle er ikke enige i alt, men så er der jo etablerede klageinstanser, som Facebook med fordel kunne effektivisere. Vil man distribuere indhold, har man også et ansvar. Og så må Facebook lære at leve med, at de ikke kan gøre alle tilfredse.

Dark posts til 'micro targeting'
Facebook dark posts har som sådan ikke noget med fake news at gøre, men er en af de metoder, som oftest kritiseres, når vi snakker om sociale medier og den demokratiske proces, som for nylig her på Altinget af Alternativet, der efterspørger en principiel debat om emnet.

Dark posts gør det muligt at lave 'micro-targeting' af sine budskaber, som i værste fald muliggør at 'tale med to tunger', det vil sige at have et budskab til én befolkningsgruppe og et andet til en anden.

Facebook vil skabe større transparens om disse dark posts ved at gøre det muligt for folk at se alle de annoncer, en given aktør kører, samtidig.

Går man eksempelvis ind på Venstres Facebook-side, kunne man under "Oplysninger og annoncer" for nylig se flere annoncer om deres velfærds-kampagne. Dansk Folkeparti kører p.t. (17. september) tre annoncer. Man kan dog ikke se, hvem de er målrettet til, og hvad budgettet er.

Jeg vil opfordre de partier, som går ind for øget transparens, til at komme Facebook i forkøbet og på partiets Facebook-side eller hjemmeside selv angive budget og målgrupper for deres annoncer. Så kan vi komme ud over noget af det hokuspokus, som p.t. omgærder debatten om dark posts.

Tyskerne kræver transparens
I Tyskland har man ved lov pålagt de sociale medier at fjerne hatespeech, fake news og ulovligt indhold inden for 24 timer. Den højeste bødestraf er 60 millioner dollars.

Hver sjette måned skal de sociale medier rapportere, hvordan det går. I løbet af de første seks måneder har Twitter eksempelvis fjernet 11 procent af de over 250.000 klager.

Det er stadig op til brugerne at indrapportere indholdet, men på grund af den store bødestraf bliver indholdet fjernet hurtigere og når dermed at gøre mindre skade.

Loven gør, at de sociale medier skal balancere på en hårfin grænse, hvor de på den ene side ikke må udøve censur og på den anden side ikke skal agere politimand. Her er transparens omkring, hvilket indhold de fjerner og dermed, hvordan de fortolker loven, helt afgørende, samt at folk har en hurtig og effektiv måde at klage over afgørelsen på.

I EU arbejder man på lignende forslag om at pålægge platformene bøder, hvis de ikke fjerner ekstremistisk indhold inden for en time.

Youtube er også på banen
Youtube (som jo ejes af Google) har siden valget af Trump og i læ af Cambridge Analytica-skandalen puttet sig uden alt for meget bevågenhed i danske medier. Men de har også lavet en række tiltag til at bekæmpe fake news.

I juli 2018 lancerede de en samlet pakke med en investering på 25 millioner dollars. For eksempel vil de gøre det muligt for verificerede kilder at supplere video med tekstbaserede infokort, når der er tale om breaking news, og hvor det kan være svært hurtigt at producere video, ligesom de vil gøre brug af viden fra Wikipedia og lignende som modsvar til konspirationsteorier som månelandingen.

Når 70 procent af det indhold, folk ser på Youtube, opdages via de af algoritmen anbefalede videoer, kan også falske videoer sprede sig meget hurtigt.

Kina er også vores problem
Kina er et helt kapitel for sig. Fra totalovervågning af borgerne ved hjælp af kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse til ukontrollerbart ulovligt salg af borgernes data såsom forsikringsoplysninger kan vi se til med bekymrede miner, men så længe de holder sig inden for egne grænser, er det vel ikke vores problem, eller hvad?

Ud fra et demokratisk og medmenneskeligt perspektiv er det, og fordi flere af de kinesiske tech-giganter allerede er globale og dermed allerede opererer i Danmark.

Med Huawei som en af de store aktører i forhold til den næste generation af internettet, 5G-nettet, kan det meget vel snart blive vores problem.

I Australien er Huawei blevet forment adgang til at stå for udrulningen af 5G-nettet. Det begrunder de med, at den kinesiske virksomhed ved lov er forpligtet til at understøtte og samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste.

Et af de største sociale medier blandt børn er i øvrigt kinesisk, nemlig TikTok (tidligere Musically). Hos Google giver deres Kina-planer store vanskeligheder internt, eftersom flere medarbejdere har meddelt, at de vil forlade virksomheden.

Modsvaret til fake news er stærke uafhængige medier, kritiske borgere, samt at de sociale platforme i højere grad tager ansvar for den rolle, de spiller i samfundet, som tobaks- og fastfood-industrien før dem.

Om det er nok, vil vise sig, men det er da et sted at starte.

Forrige artikel S: Vil Ole Birk virkelig trække stikket ud af fjerntog til det meste af Jylland? S: Vil Ole Birk virkelig trække stikket ud af fjerntog til det meste af Jylland? Næste artikel Jelved: Foghs slappe finanspolitik gjorde krisen endnu værre Jelved: Foghs slappe finanspolitik gjorde krisen endnu værre
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.