Auken vil ikke lave nye vandplaner

Samrådet var imødeset med spænding, fordi det var første gang, at ministeren udtalte sig om sine hensigter, siden Natur- og Miljøklagenævnet underkendte vandplanerne. I den mellemliggende periode har både landbruget og oppositionen krævet, at Auken helt skrotter vandplanerne og begynder forfra. Det afviste ministeren.

"Den helt nødvendige indsats for at forbedre det danske vandmiljø skal forsinkes mindst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer tilbage på sporet. Vi er i forvejen temmelig meget forsinkede," sagde Auken på samrådet.

Kun dele af planer i ny høring
Hun understregede, at den supplerende høring i december 2011, som altså var for kort, drejede sig om vandløb og enkelte søer, men ikke om randzoner og efterafgrøder.

"Jeg mener derfor ikke, at vandplanerne i deres helhed skal tages op til fornyet overvejelse. Jeg sigter derimod på at gennemføre en høring, som omfatter de ændringer af vandløbsindsatsen og søer, som vi i slutningen af 2011 foretog på baggrund af den forudgående offentlige seks måneders høring," sagde Auken og forklarede, at den nye høring desuden vil omfatte de fejl, som Naturstyrelsen efterfølgende har opdaget, og de fejl, som bliver opdaget i forbindelse med, at styrelsen nu gennemgår klassifikationen af alle vandløb.

Ida Auken understregede, at klagenævnet i sin afgørelse kun underkender høringsfristen på den supplerende høring, men ikke retter kritik af andre forhold. Med til det billede hører dog, at klagenævnet kun har mulighed for at tage stilling til tilblivelsen af planerne og ikke til selve indholdet - for eksempel om indsatsen i vandløbene.

På samrådet sagde Auken, at hun i januar regner med at kunne fortælle, hvornår planerne vil blive sendt i høring, og hvor længe høringen kommer til at vare.

"Men det bliver næppe ni dage," sagde Auken med henvisning til nævnets afgørelse om, at otte dages høring var for kort.

Hvad med vandløbene?
Et af de store stridsspørgsmål i vandplanerne er klassificeringen af vandløbene, hvor landbrugsorganisationerne mener, at staten har klassificeret vandløbene i strid med direktivet. På samrådet opfordrede Venstres Henrik Høegh og Erling Bonnesen derfor til, at vandløbene i de nye planer bliver helt omklassificeret. Det afviste Auken.

I stedet bliver forløbet sådan, at Naturstyrelsen i øjeblikket gennemgår de 22.000 km målsatte vandløb for at afgøre, hvilke vandløb som er 'kunstige', og hvilke som er 'naturlige'. Denne undersøgelse baserer sig på kort fra 1800-tallet. Hvis vandløbene findes på de gamle kort, bliver de kategoriseret som naturlige, resten bliver opfattet som kunstige. Er der uoverensstemmelser mellem den nye undersøgelse og de gamle vandplaner, vil det blive rettet.

Men Auken understregede på samrådet, at der i de nye vandplaner ikke vil blive lavet en ny vurdering af, om det for hvert enkelt vandløb miljømæssigt og økonomisk kan betale sig at lave en indsats. Den vurdering skal først foretages i kommunerne, som så kan beslutte, at indsatsen alligevel ikke skal gennemføres.

"Det er rigtigt, at det vil oprøre en del lodsejere, som bagefter vil se, at der alligevel ikke skal laves en indsats på deres arealer. Men sådan er metodikken lavet i de her planer," forklarede Auken.

Hyrdebrev til kommuner
På et punkt kom Auken dog Venstre i møde. På et tidligere samråd opfordrede Venstre miljøministeren til at sende et såkaldt hyrdebrev til kommunerne for at understrege, at de ikke skal iværksætte en indsats i vandløb, hvis det miljømæssigt eller økonomisk ikke kan betale sig. Det kan dreje sig om flade vandløb, hvor det er svært at opnå god økologisk tilstand, eller vandløb, hvor ændret vedligeholdelse kan oversvømme store dyrkningsarealer.

Auken var tidligere afvisende over for at sende et sådant hyrdebrev. Nu er hun klar.

"Jeg vil sikre, at den supplerende høring følges op af en klar vejledning til kommunerne. Hvis det miljømæssigt eller økonomisk ikke giver mening, så skal kommunerne ikke iværksætte en indsats," sagde Auken.

Hvad skal kommunerne gøre?
Underkendelsen af de statslige vandplaner betyder også, at de kommunale handleplaner er ugyldige, men i Altinget.dk har flere kommuner givet udtryk for, at arbejdet med vandmiljøet ikke behøver at gå helt i stå, hvis ministeren er fleksibel.

På samrådet forklarede Auken, at retstilstanden i øjeblikket er den, at de amtslige planer er gældende, indtil nye vand- og handleplaner er blevet vedtaget.

"Vi er ved at lave et uddybende notat, så kommunerne ikke er i tvivl om, hvad der gælder, hvis man for eksempel vil gå videre med vådområder," sagde Auken.

Hvad med randzonerne?
Randzonerne er besluttet i en anden lov, men som tidligere omtalt i Altinget.dk, kan ophævelsen af vandplanerne have betydning for den kompensation, som lodsejerne skal have udbetalt for randzonerne. Klagenævnets afgørelse kan derfor indirekte få betydning for randzonerne.

På samrådet forklarede Auken, at ministeriets jurister i øjeblikket undersøger spørgsmålet om randzoner, og indtil der er en afklaring, vil regeringen nødigt udtale sig.

"Men hvis ikke kompensationsordningen er på plads, så er det klart, at så kan man ikke forlange det her (randzoner-red.)," sagde Auken.

Det er fødevareminister Mette Gjerskov (S), som har ansvaret for randzonerne. Hun er kaldt i samråd om sagen. Det ventes afholdt efter nytår.

Landbrug utilfreds
Efter samrådet var Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, langt fra tilfreds med ministerens plan.

"Ministeren budre erkende, at man har fået startet processen med de danske vandplaner på et helt skævt juridisk grundlag, og derfor er man nødt til at begynde forfra," siger han til Altinget.dk.

Flemming Nør-Pedersen mener, at der især er brug for en ny vejledning for, hvordan vandløbene skal klassificeres.

"Så længe ministeren ikke laver en ny, korrekt vejledning, som er i overensstemmelse med vejledningerne til vandrammedirektivet, og som er i overensstemmelse med miljømålsloven, så kører hun i hegnet igen. Der er rigtigt mange fejl i vandplanerne, og de stammer fra den vejledning, som de danske myndigheder har udformet, og som er mere vildledende end vejledende."

Landbrug & Fødevarer er også skeptiske over for den proces, som Auken skitserer, hvor en række vandløb er med i de statslige vandplaner, men hvor kommunerne efterfølgende kan beslutte ikke at gennemføre en indsats.

"Ministeren er i gang med at bede kommunerne om at lave nye vandplaner, men det er staten, som laver vandplanerne. Den opgave kan miljøministeren ikke tørre af på kommunerne," siger han.

Venstre: Gør arbejdet færdigt
Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, er glad for, at Auken nu vil sende et hyrdebrev ud til kommunerne, men han kalder det en stor fejl, art Auken ikke vil starte forfra med planerne, og han undrer sig over, at Auken ikke med det samme vil droppe indsatsen i de flade vandløb.

"Det vil give en masse frustrerede lodsejere. Ministeren burde gøre arbejde færdigt sammen med kommunen, inden hun sender planerne ud, i stedet for at lave planer med vandløb, som senere skal tages ud," siger han.