Bankskatter skal bidrage til S-SF-plan

ØKONOMISK PLAN: Højere skatter til bankerne skal være med til at finansiere S-SF's økonomiske plan – men det almindelige erhvervsliv slipper for højere selskabsskat.
Bankerne skal fortsat holde for, når pengene til finansiering af S-SF's økonomiske plan skal kradses ind.
Bankerne skal fortsat holde for, når pengene til finansiering af S-SF's økonomiske plan skal kradses ind.Foto: Johannes Kaas Fallesen/Altinget.dk
Niels Th. Dahl

Erhvervslivet skal alligevel ikke beskattes så hårdt som først planlagt, hvis Socialdemokraterne og SF kommer til regeringsmagten efter næste valg.

De to partier er parate til at slå en streg over de planlagte stigninger i selskabsskatten, hvis der til gengæld kan findes et tilsvarende beløb ved afskaffelsen af nogle af de mange erhvervsstøtteordninger. Det fortalte Socialdemokraterne og SF, da de tirsdag formiddag præsenterede deres nye udspil til en økonomisk plan for Danmark - "Fair Løsning".

"Vi rækker hånden ud til dialog med erhvervslivet, som har været skeptisk over for stigningen i selskabsskat. Nu giver vi det tilbud, at hvis vi i stedet kan finde 2 mia. kr. ud af de i alt 20 mia. kr., der gives i erhvervsstøtteordninger, så kan vi gøre det," siger SF's skatteordfører Jesper Petersen.

Bankerne slipper ikke
Mens det "almindelige" erhvervsliv i det nye udspil således slipper lettere i hvert fald i direkte skatter, end det var planen i de to partiers skatteudspil "Fair Forandring" fra sidste sommer, gælder lettelsen imidlertid ikke bankerne. S og SF vil fortsat lade selskabsskatten stige for dem, ligesom også forhøjelsen af lønsumsafgiften står ved magt. I alt skal bankerne bidrage med ca. 2 mia. kr. mere til staten, hvis planen bliver gennemført.

Bankerne skal jo betales et sted fra. Den selskabsskat og ekstra lønsumsafgift, de skal betale, kommer dansk erhvervsliv til at betale i form af højere renter, og det vil igen svække vores konkurrenceevne.

Hans Skov Christensen
Adm. dir., DI

"Vi er optaget af at sikre en bedre konkurrenceevne i erhvervslivet, men vi synes, at det er retfærdigt, hvis bankerne skal betale mere. De har demonstreret med store overskud, at de er i stand til at tjene mange penge, og derfor er det også rimeligt, at de bidrager mere," siger Jesper Petersen og gør opmærksom på, at bankerne mellem 2001 og 2008 i snit tjente 23 mia. kr. og betalte 6,2 mia. kr. i skat.

DI og Finansrådet advarer
Planen vækker imidlertid hverken begejstring i erhvervslivets organisation DI eller blandt bankerne. DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen gør således opmærksom på, at det vil gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne, hvis der skal tages to mia. kr. fra dem - uanset om det sker i form af øget selskabsskat eller via erhvervsstøtteordningerne:

"Det svarer jo til at sige, at I må gerne selv være med til at bestemme, hvordan vi tager penge fra jer. Men det er afgørende for os, at konkurrenceevnen forbedres," siger Hans Skov Christensen, der også frygter, at de ekstra skatter på bankerne i sidste ende vil komme virksomhederne til skade:

"Bankerne skal jo betales et sted fra. Den selskabsskat og ekstra lønsumsafgift, de skal betale, kommer dansk erhvervsliv til at betale i form af højere renter, og det vil igen svække vores konkurrenceevne. Vejen frem går ikke i form af øgede selskabsskatter - hverken til den finansielle sektor eller til andre," siger han.

Bankernes interesseorganisation Finansrådet vender også tommelfingeren nedad. Direktør Jørgen Horwitz påpeger, at bankerne i forvejen rammes hårdt af den første bankpakke, fremskudte lønsumsafgifter og forventede internationale kapital- og likviditetskrav:

"Det vil med stor sandsynlighed blive bankkunderne, der skal betale for "Fair Løsning", og det virker helt paradoksalt, at man vil give bankerne en øget beskatning. Bankerne er værdiskabende i sig selv, men er også et centralt rammevilkår for det øvrige erhvervsliv. Når omkostningerne hos os stiger, så rammer det selvfølgelig vores privat- og erhvervskunder - ikke mindst de små og mellemstore erhvervskunder, som ikke har mulighed for at hente finansiering udenlands," siger han.

Penge til virksomhedsvækst
Socialdemokraterne og SF har med dagens nye udspil dog også forpligtet sig på at bruge 1,2 mia. kr. af det overskud, som "Fair Forandring" bringer til statskassen, på erhvervsfremmende tiltag, "som skal bidrage til langsigtet vækst i danske virksomheder". Derudover vil der blive brugt 1 mia. kr. på "et nyt klimafradrag eller lignende".

Selv om de mindre erhvervsdrivende i brancheforeningen Dansk Erhverv i lighed med det øvrige erhvervsliv egentlig ønsker sig en lavere selskabsskat, hæfter cheføkonom Jens Brendstrup sig ved netop dét aspekt:

"Vi noterer os, at der på det punkt er sket en forbedring af S-SF-udspillet, siden Fair Forandring blev lanceret i august, og vi støtter en fordomsfri diskussion af, hvilke erhvervsstøtteordninger der peger fremad, og hvilke der er for tilbageskuende og ikke bidrager til de rette vækstbetingelser. Og vi noterer os i den sammenhæng, at S og SF giver løfte om, at uanset hvordan pengene skaffes, så bliver de i erhvervslivet," siger han.

EL: Den gale vej
For at planen skal kunne blive til virkelighed, skal venstrefløjen ikke blot vinde næste valg - Socialdemokraterne og SF skal også overbevise både De Radikale og Enhedslisten. Mange af planens idéer om bl.a. øget arbejdstid er en tilnærmelse til De Radikales økonomiske politik, men Enhedslistens skatteordfører Frank Aaen er derimod ikke begejstret for aflysningen af den planlagte stigning i selskabsskatten:

"Jeg mener, det her er et stort tilbageskridt. Det er en skævhed i forslaget, at lønmodtagerne på den ene eller den anden måde skal betale, mens man samtidig lemper for erhvervslivet. Det er efter min mening en helt forkert vægtning. Jeg synes, der er gode muligheder for at øge beskatningen af virksomhederne," siger Frank Aaen, der heller ikke nødvendigvis vil være med til at skære dybt i erhvervsstøtteordningerne:

"Det kommer søreme an på, hvad de mener. Vil de skære i portostøtten til bladene? Skære i momsfriheden til aviserne? Det kan vi i hvert fald ikke støtte."

V: Ingen løsning
Venstre brugte det meste af tirsdagen på at skyde "Fair Løsning" ned med anklager om, at det ikke giver nogen løsning på det akutte økonomiske problem i de næste tre år, men højst virker på langt sigt. I forhold til ændringerne i selskabsskatten siger skatteordfører Mads Rørvig:

"Om man sætter selskabsskatten op eller fjerner et fradrag giver det samme resultat. Det vil koste arbejdspladser."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Petersen

Udenrigs- og udviklingsordfører (S), formand for Folketingets Skatteudvalg, fhv. minister
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Hans Skov Christensen

Fhv. adm. direktør, DI, formand for Kristeligt Dagblad
Cand.polit.

Mads Rørvig

Administrerende direktør, De Danske Bilimportører
cand.merc. (CBS 2010)









0:000:00