Barfoed og S-SF i ideologisk strid om bil-afgifter

Fremover skal det koste 20 kroner at køre ind i København. 40 kroner, hvis det er myldretid. Det foreslår S og SF i et fælles skatteudspil, der præsenteres i dag. Forslaget bliver mødt med hård kritik fra transportminister Lars Barfoed (K).Regeringen har gjort alt for at piske folk væk fra den kollektive trafik. Vi vil gerne give dem muligheden for at vende tilbage.
Pia Olsen Dyhr (SF)
Trafikordfører
"Hvis man bor i Næstved eller Nordsjælland og har behov for at køre ind til hovedstaden - og det er jo ikke en forbrydelse at køre bil - så bliver man ramt af en strafafgift ud over den kørselsafgift, vi allerede har aftalt. Det er helt urimeligt," siger han om forslaget, der skal indbringe 2 milliarder kroner årligt. De penge foreslår S og SF at bruge målrettet til at forbedre den kollektive transport og til at sænke billetpriserne. Forslaget skal motivere folk til at stille bilen og i stedet tage bussen eller toget.
Transportminister Lars Barfoed erkender, at forslaget vil hjælpe på hovedstadens trængselsproblemer.
"Vi er alle sammen enige om, at det er et trængselsproblem, og det er derfor, at vi investerer så massivt i den kollektive trafik, omlægger registreringsafgiften og bygger parkeringspladser ved stationerne, men det her forslag er en særskat for bilister i hovedstadsområdet. Det er en urimeligt, ikke mindst fordi vi har verdens højeste bilskatter," siger han.
Bilister kommer hurtigere frem
I SF og S forstår man ikke ministerens kritik.
"Hvis man vælger at blive siddende i sin bil og hver dag køre ind til hovedstaden, så er det rigtigt, at det bliver dyrere. Derfor foreslår vi også, at indtægterne fra betalingsringen målrettet skal bruges til gavn for de mennesker, så de får et alternativt tilbud om billigere og bedre togdrift, end der er i dag," siger trafikordfører Magnus Heunicke (S), der understreger, at dem, der fortsæt vælger at tage bilen til hovedstaden, til gengæld kommer hurtigere frem, fordi betalingsringen afhjælper trængslen.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads






































