Bedst og værst - tilbageblik på 10 års miljøpolitik

Et tiår er ved at rinde ud. I den anledning har Altinget | Miljø spurgt en række aktører og politikere, hvad der var tiårets bedste og værste miljøpolitiske beslutning.

Carl Aage Dahl, adm. dir., Landbrug & Fødevarer:
Bedst:
"At man i 2005 besluttede at lave en miljøgodkendelsesordning til husdyrbrug. Målet var en enkel og gennemskuelig godkendelsesordning, der kunne sikre en hurtig sagsbehandling. Det var ambitionen at få en ordning, der kunne sikre erhvervet gode udviklingsmuligheder og samtidig sikre en faldende påvirkning af omgivelserne. Den nye ordning skulle ligeledes sikre udvikling og ibrugtagning af moderne miljøteknologi."

Værst:
"Paradoksalt nok vedtagelsen af husdyrloven i 2007 i dens endelige form. Det endte med en model, der desværre ligger langt fra de politiske ambitioner, der lå forud. Vi endte med kaotisk sagsbehandling og uklare retningslinjer, der betyder, at mange kommuner har udviklet deres eget administrationsgrundlag. Det og et utal af klagesager betyder, at landmændene må vente i mange år på en miljøtilladelse, der jo egentlig handler om at sikre, at miljøpåvirkningen reduceres."

Christian Hjorth, formand, Dansk Ornitologisk Forening:
Bedst:
"Den omtrent eneste positive forandring, der falder i øjnene, er beslutningen om, at statens skove ikke længere skal drives som produktionsområder, men skal udvikles til naturområder og rekreative områder. Herudover er det småt med nyskabelser, der har gavnet naturen som levested for dyr og planter inklusive den miserable Grøn Vækst-plan. De øvrige landvindinger udspringer som regel af desperate forsøg på at leve op til EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver."