Bedst og værst - tilbageblik på 10 års miljøpolitik

Et tiår er ved at rinde ud. I den anledning har Altinget | Miljø spurgt en række aktører og politikere, hvad der var tiårets bedste og værste miljøpolitiske beslutning.

Carl Aage Dahl, adm. dir., Landbrug & Fødevarer:
Bedst:
"At man i 2005 besluttede at lave en miljøgodkendelsesordning til husdyrbrug. Målet var en enkel og gennemskuelig godkendelsesordning, der kunne sikre en hurtig sagsbehandling. Det var ambitionen at få en ordning, der kunne sikre erhvervet gode udviklingsmuligheder og samtidig sikre en faldende påvirkning af omgivelserne. Den nye ordning skulle ligeledes sikre udvikling og ibrugtagning af moderne miljøteknologi."

Værst:
"Paradoksalt nok vedtagelsen af husdyrloven i 2007 i dens endelige form. Det endte med en model, der desværre ligger langt fra de politiske ambitioner, der lå forud. Vi endte med kaotisk sagsbehandling og uklare retningslinjer, der betyder, at mange kommuner har udviklet deres eget administrationsgrundlag. Det og et utal af klagesager betyder, at landmændene må vente i mange år på en miljøtilladelse, der jo egentlig handler om at sikre, at miljøpåvirkningen reduceres."

Christian Hjorth, formand, Dansk Ornitologisk Forening:
Bedst:
"Den omtrent eneste positive forandring, der falder i øjnene, er beslutningen om, at statens skove ikke længere skal drives som produktionsområder, men skal udvikles til naturområder og rekreative områder. Herudover er det småt med nyskabelser, der har gavnet naturen som levested for dyr og planter inklusive den miserable Grøn Vækst-plan. De øvrige landvindinger udspringer som regel af desperate forsøg på at leve op til EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver."

Værst:
"At regeringen gik med til, at EU's braklægningsordning ophørte i 2008, uden at regeringen gjorde noget for at undgå, at værdifulde naturområder blev pløjet op i hobetal. Det er den største "naturkatastrofe" i Danmark i mange, mange år. Men dette skal ses på baggrund af den borgerlige regerings økonomiske og intellektuelle nedbarbering af hele miljøområdet fra 2001. Resultatet ser vi i dag, hvor Danmark har mistet betydning, vilje og initiativ på en lang række miljøområder."

Bjarne Palstrøm, miljøchef, DI:
Bedst:
"Vedtagelsen af EU's kemikalieforordning, REACH, er en af de mest banebrydende og udfordrende tiltag. Vi får systematisk gennemgået de kemikalier, som bliver fremstillet og importeret i EU, og de meste kritiske kemikalier får vi fjernet fra markedet til gavn for forbrugerne, miljøet og naturen. Udfordringen er, at man fra politisk side ikke tænker nationalt, men som i de aktuelle politiske drøftelser om hormonforstyrrende stoffer tænker i europæiske og internationale løsninger."

Værst:
"Det er skuffende, at vi i Danmark ikke har fået skabt den nødvendige modernisering i affaldssektoren, som betyder, at vi får skabt en konkurrencedygtig affaldssektor, der kan generere nye eksportarbejdspladser. Vi havde brug for en ny lovgivning, som kunne skabe udvikling af nye affaldsteknologier, der kunne sikre, at vi bedre fik udnyttet naturens ressourcer. I stedet får vi "mere af det samme" dvs. kommuner, der ikke efterspørger nye løsninger, og som på ulige vilkår udkonkurrerer private aktører. Her har det danske snæversyn desværre vist sig for fuld styrke."

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening:
Bedst:
"Danmarks ret til fortsat at beskytte grundvandet mod forurening med pesticider."

Værst:
"Regeringens systematiske nedbrydning af velfungerende miljøadministrationer i starten af årtiet. Det skete først i Miljøministeriet, og siden fulgte med strukturreformen en næsten total decentralisering af natur- og miljøopgaver fra statsligt og regionalt niveau til kommunerne, der fjernede et sundt armslængdeprincip på natur og planområdet. Samtidig gennemførte regeringen liberalisering af husdyr - og planlovgivningen. Regeringens miljøpolitik betyder ringere beskyttelse af natur, miljø og landskabelige værdier."

Den vigtigste beslutning, der ikke blev truffet:
"Implementering af Wilhjelmudvalgets anbefalinger fra 2001. Rapporten indeholdt en analyse af problemerne for Danmarks natur, årsager til den fortsatte tilbagegang for den biologiske mangfoldighed og forslag til handling."

Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening:
Bedst:
"Det er svært at identificere markante miljøpolitiske initiativer fra dette årti. Ud over målsætningen om en fordobling af det økologiske jordbrugsareal i forbindelse med Grøn Vækst, vil jeg pege på affinansiering af Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering, som den bedste miljøpolitiske beslutning de senere år, også selv om midlerne flyder igen nu."

Værst:
"Ophævelse af braklægning. Handlingen var et væsentligt tilbageslag for den danske natur- og klimaindsats, og overhales nok kun af afmontering af den regionale miljøkoordinering i forbindelse med kommunalreformen. Beslutningens konsekvenser for miljøet og biodiversiteten var ikke undersøgt, nærmest ligegyldige. Og begrundelsen - høje kornpriser og behov for mad til verdens sultne mennesker - var forkert. Kornet gik til dyrene og ikke mennesker."

Ole Roed Jakobsen, formand, Danmarks Jægerforbund:
Bedst:
"Grøn Vækst-planen for Dansk Landbrug, idet det forventes, at planen sikrer den tilstrækkelige politiske sammenhæng imellem ministerierne, så naturtiltagene også får mulighed for at blive udmøntet uden snærende bånd fra eksempelvis Fødevareministeriet."

Værst:
"Grøn Vækst-planen for Dansk Landbrug, idet den har bremset for initiativerne i forbindelse med indsatsen i Natura 2000-områderne, da der er flere elementer fra Grøn Vækst, som skal koordineres med andre tiltag."

Lars Mortensen, formand, Friluftsrådet:
Bedst:
"At man politisk gik væk fra at arbejde for 'større sammenhængende naturområder', som anbefalet af Wilhjelmudvalget, og i stedet fik indført nationalpark-begrebet, som er langt bredere og rummer mere end rene flora- og faunapolitiske begrundelser, idet det også inddrager den kulturhistoriske og rekreative interessesfære."

Værst:
"At den nytiltrådte regering valgte at se helt bort fra Adgangsudvalgets anbefalinger over en kam. Adgangsudvalget havde få uger forud for regeringsskiftet offentliggjort sin betænkning, og den rummede en række forslag om forbedringer af offentlighedens muligheder for at færdes og opholde sig i naturen. Denne bortkasten af anbefalingerne har skabt en manglende forståelse hos store dele af befolkningen for, at samfundet skal skyde mange offentlige kroner i naturbeskyttelse, udvikling af naturen og øvrige miljømæssige naturtiltag. Naturbeskyttelsessagen er blevet endnu mere elitær."

Også en række politiske ordførere har på trods af klimatopmødet taget sig tid til at svare:

Johs. Poulsen, miljøordfører, Radikale:
Bedst:
"På det miljøpolitiske felt, er det svært at finde en enkelt rigtig positiv beslutning - dog med den brede aftale om indsatsen på kemikalieområdet som et lyspunkt. Hvis vi taler naturpolitik, er beslutningen om at igangsætte fem nationalparker - hvor regeringen meget længe kun ville etablere en eller højst to - en meget positiv beslutning."

Værst:
"Samlet set giver især manglen på miljøpolitiske fremskridt af betydning billedet af et næsten spildt årti. På naturområdet har Vandmiljøplan III og især opfølgningen været katastrofalt ringe. Og Grøn Vækst vil formodentlig komme til at kæmpe med VMP III om dumpepladsen."

Per Clausen, miljøordfører, Enhedslisten:
Bedst:
"Aftalen ved finansloven for 2001, hvor der blev afsat penge til at udvikle sol- og bølgeenergi. Hvis disse beslutninger ikke var blevet rullet tilbage af den borgerlige regering, var et fortsat vindmølleeventyr blevet fulgt op af en dansk førerposition inden for disse vedvarende energiformer."

Værst:
"VK-regeringens beslutning om at skrotte udbygningen af vedvarende energi, da de overtog magten i 2001."

Villum Christensen, miljøordfører, Liberal Alliance:
Bedst:
"Den bedste beslutning finder vi i Grøn Vækst-pakken, hvor regeringen har fulgt Liberal Alliances forslag om at gennemføre en ekstensivering af af landbrugsarealer i naturområder og ådale, ved at FødevareErhverv nu kan forhandle med lodsejerne om køb og salg af de miljøfølsomme jordstykker og dermed forestå en egentlig jordfordeling. Det er effektivt og langtidssikret for miljøet og retfærdigt over for landmanden."

Værst:
"Uden tvivl, at de borgerlige miljø- og klimaministre vedholdende har udmærket sig ved - ikke bare at nægte at inddrage kernekraft i den danske energipolitik, men også nægtet overhovedet at diskutere mulighederne, hvorved myterne fra midt-firserne kan stortrives, og de fossile brændstoffer kan fortsætte med at tilsvine vores land."