Bekymret Brostrøm om Trumps WHO-exit: "Vi ser allerede konsekvenserne"

Konsekvenser for global sundhed

USA har i årtier været den største bidragsyder til globale sundhedsinitiativer og var med til at etablere WHO i 1948. USA’s exit vil ikke kun ramme WHO-ansatte i hovedkvarteret i Genève, i regionalkontoret i København og i de mere end 150 regional- og landekontorer, WHO har rundt om i verden.

"Vi ser allerede konsekvenserne. USA’s indefrysning af midler rammer en lang række sundhedsprogrammer i lav- og mellemindkomstlande, som WHO og andre aktører driver. HIV-patienter i Afrika, der er afhængige af livsvigtig medicin, kan miste adgangen til behandling. Det kan også få betydning for bekæmpelsen af sygdomme som tuberkulose og hepatitis og for WHO’s muligheder for at hjælpe lande i sundhedskriser som f.eks. udbrud af mpox (abekopper) eller ebola," advarer Søren Brostrøm og fortsætter:

"Hvis USA stopper sin finansiering af poliobekæmpelse, kan sygdommen blusse op i lande, hvor den ellers var tæt på udryddelse. Der er reelle sundhedsrisici for mange millioner af mennesker, og det kan true folkesundheden i hele verden, også i Europa og USA."

Amerikanske eksperter trækkes allerede ud

Ud over de økonomiske konsekvenser har USA’s beslutning også en direkte effekt på WHO’s arbejde.

Trumps dekret har også medført, at amerikanske eksperter, der har været udstationeret i WHO, allerede er blevet trukket tilbage, og at de amerikanske sundhedsmyndigheders kontakt til WHO er stoppet.

"USA har altid haft nogle fagligt meget stærke sundhedsmyndigheder. Deres eksperter har spillet en afgørende rolle i WHO’s tekniske arbejde, særligt gennem Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Nu står vi uden deres bidrag i vores forskning, sygdomsovervågning og koordinering. USA leverer meget mere end penge til WHO,” siger Søren Brostrøm.

Ny influenzavariant bekymrer allerede nu

Han understreger, at det ikke kun er WHO, der mister viden og ressourcer. USA og den almindelige amerikaner kan også blive ramt. Og her taler vi ikke kun om fremtidige tænkte sundhedskriser.

Lige nu er danske og internationale eksperter bekymrede for nye varianter af fugleinfluenza, som man de seneste måneder har set smitte mellem fugle, køer og mennesker. Det kan kaste verden ud i en ny pandemi, hvis virus muterer yderligere og bliver mere smitsom og dødelig.

I USA er flere mennesker allerede blevet smittet med en ny fugleinfluenza-variant, H5N1. Og der er for nylig rapporteret et dødsfald relateret til den nye variant.

"WHO’s arbejde med overvågning af nye smitsomme sygdomme er en vigtig del af det globale beredskab, som alle lande deltager i. USA’s exit betyder, at de mister adgang til vigtig information om globale sygdomsudbrud – information, der også kan have betydning for amerikansk folkesundhed," siger Søren Brostrøm.

Brostrøm: Danmark og EU skal tage lederskab

Hvis USA’s exit står til troende, har WHO ikke andre muligheder end at skære i opgaverne og forsøge at få de andre medlemmer til at øge deres bidrag.

Med Trumps trussel om at overtage Grønland står Danmark midt i sin største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Klimaet, debatten om øgede forsvarsudgifter og dårlig økonomi i en række europæiske lande dominerer det politiske fokus i Europa.

Søren Brostrøm opfordrer dog på WHO’s vegne til, at Danmark sammen med andre nordiske lande og resten af EU gør deres yderste for at styrke det internationale samarbejde på sundhedsområdet i regi af WHO og andre internationale organisationer.

"Danmark var medstifter af WHO og har altid været en vigtig bidragsyder, ligesom de øvrige nordiske lande. Med USA’s exit er der behov for, at landene træder i karakter og viser lederskab," siger Brostrøm.

Den største krise i WHO’s nyere historie

USA’s beslutning om at trække sig fra WHO står til at blive den måske største krise i organisationens nyere historie.

"WHO overlever. WHO er en uundværlig organisation i en verden med globale sundhedsproblemer. Men WHO får behov for at sætte endnu mere fart på reformarbejdet for at kunne være både effektiv og tidssvarende i en turbulent verden med stramme økonomiske vilkår for internationale sundhedsindsatser," siger Søren Brostrøm.

WHO’s bestyrelse mødes i denne uge for at diskutere budgettet.

Søren Brostrøm forventer, at bestyrelsen vil beslutte et reduceret budget, der vil betyde en skarp prioritering mellem organisationens opgaver.