Bent Winther
Thomas LarsenBerlingske rokerer rundt på Borgen og får ny politisk kommentator
Berlingske rokerer fra 1. april rundt i tropperne og arbejdsopgaverne på Christiansborg. Avisens nuværende politiske kommentator Thomas Larsen giver den faste analytiske mikrofon videre til Bent Winther for at træde til som såkaldt seniorkommentator.
Det skriver Berlingske.
De ny kommentatorposter er led i en større omrokering af avisen journalister på Borgen.
Nye politiske udsendinge
Det bliver avisens tidligere politiske redaktør og nuværende samfundsredaktør på indlandsredaktionen Bent Winther, som i fremtiden bliver læsernes faste politiske kommentator.
Til den opgave kan han trække på årtiers erfaring med at levere aktuelle analyser af dansk politik til flere store medier. Han har været medredaktør på dagbladet Information, redaktør af Ugebrevet A4 og har siden 2010 været ansat på Berlingske.
Ben Winther får desuden selskab på Borgen af to nye politiske forstærkninger. Avisens journalist Henrik Jensen rykker fra husets gravergruppe til at dedikere sit fokus til den aktuelle politiske dagsorden.
Tobias Bast Reinwald gør ham følgeskab fra 1. april. Han er uddannet ved Berlingske og har den senest tid været på AOK-redaktionen og indland.
Som en del af omrokeringen rykker Thue Ahrenkilde Holm fra Christiansborg til indlandsredaktionen.
Fokus på det store billede
Fra 1. august retter Thomas Larsen som avisens nye seniorkommentator sin analytiske kikkert mod de store emner i samfundet og overlader det resterende poltiske postyr til Bent Winther.
Han skal dermed i den nye rolle beskæftige sig med det danske monarki, demokratiets og nationens tilstand, internationale strømninger og politiske brudflader, der påvirker Danmark. Han skal desuden dække større aktuelle nationale begivenheder.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering









































