Bernie Sanders overhaler Clinton

WASHINGTON DC – Så ankom dramaet endelig for alvor til det demokratiske primærvalg, der ellers har været en tam affære i sammenligning med det republikanske højoktan-show, som Donald Trump har forsynet de amerikanske medier og borgere med i månedsvis.

Torsdag sikrede meningsmålingerne, at fokus returnerede til Hillary Clinton og Bernie Sanders: for første gang fører Sanders nu over den demokratiske favorit i nøglestaten Iowa. 

The Hawkeye State er den første, der skal stemme i partiets primærvalg 1. februar, mens New Hampshire følger som den næste stat, otte dage senere, hvilket gør det til et af de vigtigste primærvalg 

Målingen, der er foretaget af Quinnipiac University, og som blev offentliggjort torsdag aften, tildeler den socialistiske senator 41 procent over for Clintons 40 procent. Vicepræsident Joe Biden ligger på 13 procent, uanset at han ikke er opstillet. 

Denne måling følger en anden opgørelse fra samme universitet fra den 27. august, der viste, at Biden ville klare sig bedre end den tidligere udenrigsminister i en såkaldt match-up mod udvalgte republikanske kandidater.

Tilmed offentliggjorde CNN tidligere på ugen deres egen meningsmåling, som viser, at Clinton er langt bag Sanders i New Hampshire – 41 procent over for 32. I denne måling ser man også, at Clinton ikke længere kan slå de mulige republikanske favoritter. Trump står hun lige med, 48-48. (51 procent til Carson mod 46 procent til Clinton blandt registrerede vælgere; Jeb Bush 49 procent – Clinton 47 procent). 

Clinton falder tilbage blandt kvinderne
Målingen torsdag udgør en markant forbedring for Sanders, senator i Vermont, hvis man sammenligner med den forrige måling fra Quinnipiac i juli, hvor tallene var 52-33 i Clintons favør i New Hampshire.

Bevægelsen væk fra Clinton stammer først og fremmest fra en faldende støtte i den kvindelige vælgerbefolkning. Hendes forspring blandt kvinder er helt forsvundet i forhold til Bush og Carson, hvorimod hun fortsat fører over for Trump, men med en langt smallere margin.

I august var det 60 procent af kvinderne, der foretrak Clinton, mod 37 procent til Trump; nu står det 55-41. Clintons fordel blandt kvinder i en matchup mod Trump stammer fra gruppen af ”selvstændige, altså kvinder i erhvervsarbejde”, men denne gruppe støtter til gengæld i højere grad Bush end den tidligere førstedame.

Medierne er da også lige nu proppet med analyser om Clintons faldende troværdighed og personlige popularitet – det var en generel vurdering, at hun ikke slap godt fra undskyldningen over sin brug af en privat e-mail-server, da den endelig faldt efter måneders pres i et interview med ABC News’ David Muir i denne uge.

Alt i alt føler 43 procent af de demokratiske vælgere sig ”entusiastiske” over hendes kandidatur – da hun lancerede sin kampagne i april, var tallet 60 procent.

Interessen for Biden stiger
Den debat har fået opfordringerne til og interessen for vicepræsident Joe Bidens mulige kandidatur til at stige yderligere.

Biden trumfer nemt Trump i de to førnævnte målinger (54 procent mod 44 til Trump blandt registrerede vælgere), og Biden ville også vinde over Jeb Bush med 8 procentpoints og med tre points over Carson (50% Carson - 47% Biden).

Der er dog nogle gode nyheder for Clinton i målingerne, for demokraterne er trods alt mindre begejstrede for et eventuelt kandidatur fra hendes to rivaler, Biden og Sanders.

37 procent siger, at de ville være begejstrede for Biden, 31 procent for Sanders. Den erfarne senator har også det største såkaldte ”potentiale for utilfredshed”; 30 procent af demokratiske vælgere siger, at de ville være utilfredse eller ”foruroligede”, hvis Sanders endte med at vinde partiets nominering.

Et betydeligt flertal, 65 procent, tilkendegiver også, at uanset popularitet forventer de fortsat, at Hillary Clinton ender som partiets kandidat i 2016.

Slutteligt siger 89 procent – et imponerende tal – af demokraterne i Iowa, at den tidligere udenrigsminister har ”den erfaring, der skal til for at tackle internationale kriser.”

Men uanset at målingerne ikke er en lodret katastrofe for den erfarne politiker, der med sin mangeårige allierede, analytiker og eks-kampagnechef Paul Begalas ord ”har spillet defense hele sit politiske liv,” så har de faldende tal alligevel sendt endnu en runde chokbølger gennem det demokratiske establissement, som i stigende grad er nervøse for Clintons manglende evne til at ”forbinde sig med vælgerne på en positiv måde.”

En måling fra sidste uge foretaget af ABC viste, at de ord, vælgerne mest forbinder hende med, er ”løgner” og ”utroværdig.”

Vicepræsident med et knust hjerte
Tilbage står spørgsmålet om Biden; vil han, eller vil han ikke?

Til den nye vært for CBS’ populære Late Show, Stephen Colbert, sagde Biden torsdag, at han fortsat ikke var 100 procent overbevist om, at han havde tilstrækkelig mental energi til en kampagne.

”Og man skal være 110 procent til stede, det skylder man vælgerne, ” som han sagde.

Interviewet var særdeles følelsesladet. Biden forklarede både, hvad der fik ham til at tøve – eksempelvis var han engang begyndt at græde under en militær ceremoni, fordi hans søn blev nævnt, ”og det går jo ikke,” som han sagde, og hvad der måske alligevel ville få ham til at stille op:

”Min mor havde et yndlingscitat: ’så længe du er i live, har du pligt til at stræbe højt, og du er ikke død, før du ser Guds ansigt’.”

Bidens optræden trak millioner af seere – Colbert overtog showet efter den berømte David Lettermann i denne uge og debuterede med et interview med Jeb Bush, der blev set af 6.6 millioner mennesker – og blev analyseret flittigt torsdag aften.

CNN’s politiske chefanalytiker, Gloria Borger, mindede kanalens seere om, at Biden fortsat er i sorg over tabet af sin søn:

"Dette er en mand, hvis hjerte er knust. Han har mistet sin søn, Beau Biden, til kræft for nylig. En søn, som var udset til at skulle bære den politiske fakkel videre på vegne af Biden-familien. Jeg har på fornemmelsen, at han ikke stiller op,” lød hendes vurdering.

Biden har ladet forstå, at han tager sin endelige beslutning inden den 1. oktober. Udfordringen – skulle han stille op – vil være enorm, da han ikke har stablet en kampagneorganisation på benene, hverken centralt eller ude i de mange stater, der vil være afgørende i primærvalget.

Dertil kommer spørgsmålet om, hvor mange penge og donorer han vil kunne rejse på kort tid. Hans force er naturligvis, at han er mindst lige så kendt som Clinton, og dertil som årelang senator og siddende vicepræsident har endnu mere erfaring end Clinton. Dertil kommer den naturlige, nationale platform, som hans job tildeler ham.

Annegrethe Rasmussen er udenrigspolitisk korrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.