På Bornholm kan man snart køre ad Bertel Haarders Vej. Regionskommunen har nemlig besluttet at navngive en vejstrækning efter den tidligere kulturminister.
Beslutningen er truffet for at ære Bertel Haarder for sin indsats i etableringen af Folkemødet.
"Selvom den generelle anbefaling er ikke at opkalde veje efter nulevende personer, har vi i Bertel Haarders tilfælde valgt at gøre en undtagelse. Ikke mindst fordi vi meget gerne vil have, at hovedpersonen selv også får lejlighed til at mærke, hvor stor pris vi her på Bornholm sætter på hans indsats," siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Carsten Scheibye (V) i en pressemeddelelse.
Den officielle indvielse af vejen, der er en lille bivej ved havnen i folkemødebyen Allinge, finder sted 3. november. Bertel Haarder vil selv være til stede ved indvielsen.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































