Bertel Haarder - ildkuglen

Han har gået på hænder rundt på gangene i Undervisningsministeriet. Han har sprøjtet politiske ideer ud på samlebånd som en af de vigtigste tænkere i Venstre. Og med sine kontroversielle holdninger fik han i 1980'erne tusinder af vrede studerende ud i gaderne.

Med de kendetegn har Bertel Haarder efter sammenlagt cirka 18 år som minister i otte regeringer siden 1982 i den grad sat sine aftryk på især uddannelsessystemet i Danmark.

Men ifølge en lang række kilder i Undervisningsministeriet og det politiske miljø på Christiansborg, som Altinget.dk har talt med, står det klart, at selv om Bertel Haarder stadig kan ses gående på hænder i ministeriet og stadig ses som en af Venstres vigtigste ide-magere, så er hans tempo dalet, kanterne er blevet slebet af, og spørgsmålet er: Hvor lang tid kan han holde som minister?

Ryger i næste rokade
Carsten Hansen, gruppeformand for Socialdemokraterne og tidligere mangeårig uddannelsesordfører for partiet, kalder Bertel Haarder for en af sin generations mest betydningsfulde Venstre-politikere.

"Han har bestemt betydet meget for sit parti, men han er blevet mere rund med årene. Og det virker som om, han i dag er træt og uden engagement. Han kører på automatpiloten, og han tager kun initiativer, når han bliver presset," siger Carsten Hansen.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mener, at Haarder er en af Venstres væsentligste ideologer siden halvfjerdserne, men på sin vis kunne han fortsætte lang tid endnu, mener hun.

"65 år er ingen alder, og Haarder har da heller ikke mindre gå-på-mod og engagement i dag end for 25 år siden. Jeg kan bekræfte, at han stadig ikke lader sig afskrække af at rende panden mod en mur, men bare bliver ved, indtil han får brudt et hul i muren. Han er med til at holde ide-debatten i Venstre og i Danmark i live," siger Birthe Rønn Hornbech.

Løber aldrig tør for ideer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), var lige fyldt 18 år, da Bertel Haarder blev minister for første gang i 1982, og han mener, at Haarder er blevet en del af partiets sjæl og historie på en helt særegen måde.

"Han har været og er en væsentlig del af vores "brain trust". Bertel løber simpelthen aldrig tør for nye idéer. Han stiller sig aldrig tilfreds med det, vi har opnået, men stræber hele tiden efter nye horisonter. Det gør ham til en både værdsat og vigtig brik i partiet," forklarer Lars Løkke Rasmussen.

Og næstformanden i Venstre, skatteminister Kristian Jensen (V), kalder Bertel Haarder for Venstres spillende assistenttræner.

"Han skaber en sammenhæng i vores politik, fordi han kan historikken i partiet. Men hans rolle har nok ændret sig til i højere grad at være indpisker i forhold til andre, hvor det tidligere var ham, der selv kom med ideerne. Man kan sige, at han er blevet Venstres spillende assistenttræner," siger Kristian Jensen.

Debattør og kontroversiel
Bertel Haarder blev første gang undervisningsminister den 10. september 1982, da Poul Schlüter dannede sin første regering. På det tidspunkt havde Socialdemokraterne siddet på magten i adskillige år, og Bertel Haarder brændte for at komme til magten med et hoved, der var sprængfyldt med ideer efter næsten otte år som menigt folketingsmedlem.

Torben Kornbech, der nu er afdelingschef i Undervisningsministeriet, var indtil 1988 undervisningsinspektør i Undervisningsministeriets daværende direktorat for folkeskolen, og han husker tydeligt, hvordan Bertel Haarder entrerede ministeriet som den første borgerlige minister i næsten otte år.

"Han kom som en kendt debattør og blev opfattet som provokerende i uddannelsessektoren. Han var meget reformvillig og havde en stærk tro på, at han kunne ændre tingene med udgangspunkt i blandt andet sin debatbog "Institutionernes tyranni", som han på det tidspunkt lige havde skrevet. Et begreb han sådan set stadig er meget optaget af," siger Torben Kornbech.

Som ministersekretær for Bertel Haarder frem til 1984 kan Hanna Dam i dag konstatere, at han især efter sin tid i Europa-Parlamentet i 1990'erne lærte noget, som han ikke havde i starten af sin ministerperiode, nemlig respekten for andre strømninger.

"I starten mente han, at embedsmændene mest var interesserede i at sende deres minister ud at rejse, så de slap for, at han blandede sig. Det har så siden ændret sig markant," siger Hanna Dam, der nu er chef for SU-styrelsen.

Bertel Haarders trang til at reformere betød i hans første tid som minister blandt andet et opgør med den statslige styring af uddannelsesinstitutionerne. Erhvervsskolerne blev sluppet fri med selveje og taxametersystemet som eneste rettesnor og argumentet om, at flere ville gennemføre, når skolerne selv stod for økonomien. En rolle som også gymnasierne har fået indført for et par år siden.

Tilhænger af det målbare
Bertel Haarder havde også allerede dengang stort fokus på test og det at kunne måle uddannelserne med andre lande, og det var - heller ikke - i 1980'erne god tone alle steder, forklarer Torben Kornbech.

"Han var en meget særk tilhænger af det målbare, og det har han jo fået indført i dag med blandt andet nationale test og internationale sammenligninger. Og hvis ikke han ligefrem har gjort det almindeligt accepteret, så har han i hvert fald fået folk optaget af at lære af andre lande," siger han.

Og Bertel Haarders indsats har ikke været forgæves, pointerer statsminister Lars Løkke Rasmussen.

"Vi ved alle, at læsning er forudsætningen for læring, og derfor vil jeg især fremhæve Bertels store indsats for øget faglighed i folkeskolen, især i forhold til læsning, matematik og naturfag. Og det har givet kontante resultater. I dag læser børnene i 3. klasse lige´så godt, som de tidligere gjorde i 4. klasse. Det betyder et løft til eleverne i alle fag, fordi de simpelthen har de grundlæggende redskaber for læring på plads tidligere og bedre," siger Lars Løkke Rasmussen.

Bertel Haarder havde i sin første ministerperiode desuden klare holdninger til antallet af elever i gymnasieklasserne og fik tusinder af vrede studerende på Rådhuspladsen i påsken 1983, da han ville putte flere end de normale 24 elever ind i klasseværelserne. I diskussionerne stod han hårdt over for lærere og studerende, og da studerende dagen efter demonstrationen troppede op foran ministeriet for igen at vise deres utilfredshed, sprang Bertel Haarder ud på gaden for at diskutere.

Og måske lå den form for direkte dialog ikke fjernt fra Bertel Haarder med en opvækst i et højskolemiljø på Rønshoved Højskole i Sønderylland. Noget han også har videreført med de årlige Sorømøder, hvor uddannelsesfolk mødes med ministeren på Sorø Akademi for at diskutere et konkret emne inden for uddannelse på ren højskolemaner.

Blevet rundere med årene
Men selv om dialogen altid har været en central del af Bertel Haarder, så har han udviklet sig markant i sine år som minister. Han er blevet rundere, forklarer Hanna Dam.

"Vi snakkede om praktikpladser den dag, da Svend Auken blev begravet, og Bertel Haarder spurgte mig, om jeg kunne huske, at det var Auken, der indførte skolepraktikken med Henning Dyremose. Dengang var Bertel rasende, men nu sagde han, at der nok dengang var en ubalance, der gjorde, at det var nødvendigt at gøre noget. På den måde er han blevet rundere," siger Hanna Dam.

Også politisk er den rundere Bertel Haarder blevet observeret.

"Tidligere gik han efter konflikten for konfliktens skyld. Han tog opgør med blandt andre de studerende, mens han nu inviterer alle til dialog i ministeriet," siger Carsten Hansen.

Men et er at være åben, noget andet er, om det virkeligt er muligt at overbevise ministeren. Og de to ting hænger stadig ikke sammen, siger uddannelsesordfører for De Radikale, Marianne Jelved.

"I de senere år er han begyndt ikke at afvise ideer på forhånd, men er positiv og imødekommende. Det var han ikke tidligere. Især i sin første periode virkede det som om, at han gik efter konfrontationen med alt og alle i undervisningssektoren. På sin vis er det godt, men han mangler at tage skridtet til at involvere folk, og der har han ikke ændret sig," siger Marianne Jelved.

Og De Radikales leder - og tidligere undervisningsminister - Margrethe Vestager, beskriver heller ikke hans udvikling som lutter god.

"Tidligere var jeg også rygende uenig med ham, men jeg kunne altid få en god diskussion med ham. Nu falder han bare tilbage på flertallet med Dansk Folkeparti uden rigtigt at gide at diskutere det med oppositionen. Og på nogle punkter er han blevet desillusioneret i sin tillid til de mennesker, der lærer vores børn at læse, skrive og regne. Og i stedet for at genopbygge den tillid siger han: Jeg bestemmer," siger Margrethe Vestager.

Det hører med til historien, at Haarders forhold til De Radikale er kendt for at være meget anstrengt efter valgkampen i 2005, hvor De Radikale i en valgvideo fremstillede Haarder - der dengang var integrationsminister - som en fremmedfjendsk og usympatisk kyniker.

Hans rolle har nok ændret sig til i højere grad at være indpisker i forhold til andre, mens det tidligere var ham, der selv kom med ideerne. Man kan sige, at han er blevet Venstres spillende assistenttræner.

Kristian Jensen (V)
Venstres næstformand og skatteminister

Det glødende temperament
Flere peger på, at Bertel Haarder nu er begyndt at drosle ned på sin arbejdsdag, der tidligere kunne gå fra klokken 7.00 til 23.00. Men det kan ifølge andre kilder skyldes den gode grund, at han har søsat så mange store skibe, at de nu blot skal plejes, og det ikke er et udtryk for, at han er blevet ældre.

Alderdommen har dog ifølge de fleste kilder gjort en del kål på et af hans andre karakteristiske træk, temperamentet. For det glødende temperament har været en tro følgesvend for undervisningsministeren. Og selv om de fleste er enige om, at hans temperament er faldet med årene, så holder enigheden også op om, hvorvidt det betyder noget. Nogen mener, at en minister uden et stort temperament ville være kedelig og flad, mens andre mener, at det direkte har skadet politiske forhandlinger, når han har skældt ud på andre politikere eller embedsmænd.

Flere fortæller således om, at han jager rundt med sine embedsmænd, kaster papirer efter dem og som en tidligere embedsmand siger:

"Jeg gjorde mig ekstra umage på grund af hans temperament, som kan være voldsomt. Man bliver forskrækket, første gang man oplever det. Styrken er voldsom og kort, og man bliver overrasket, fordi han generelt er meget large og tolerant," siger personen, der dog ikke opfattede temperamentet som noget problem.

Men helt uproblematisk er det nu ikke, mener Marianne Jelved:

"Haarder får ikke det modspil, der kvalificerer beslutningerne. Det er det værste. Derfor er det også positivt, at man sjældnere oplever det," siger hun.

Derimod er De Radikales leder Margrethe Vestager egentlig glad for, at Bertel Haarder viser sit temperament.

"En minister, der ikke sætter noget på spil og viser temperament, giver noget underligt fladt noget. Så vil jeg hellere have temperament end ikke temperament, uden jeg dog kan sige, om han altid har kunnet styre det," siger Margrethe Vestager.

EU eller endnu en ministerperiode?
Temperament eller ej, er der nogle, der ser det som oplagt, at han - når han den 7. september fylder 65 år og dermed i praksis har ret til folkepension - bliver skiftet ud næste gang, Lars Løkke Rasmussen ændrer på ministerholdet.

Fremtiden kan dog også gå over grænsen til EU-hovedstaden i Bruxelles, for Bertel Haarder har aldrig lagt skjul på, at han frygtelig gerne vil indtage posten som EU-kommissær.

For syv år siden snuppede partifællen Mariann Fischer Boel posten for næsen af ham, men heller ikke denne gang forventes det, at Bertel Haarder får plads som kommissær. Han har erfaringen, han har den rette viden til at kunne besætte posten, men hans største problem er som sidste gang: At han ikke er kvinde.

Imod hans fremtid som minister taler, at han ikke vil blive opfattet som nogen fornyelse i en ministerrokade, men for taler, at han netop kan være med til at sikre en vis kontinuitet. Beslutningen ligger hos Lars Løkke Rasmussen, men næstformanden i Venstre mener, at der stadig er brug for ham.

"Netop det, at han kan forny sin egen tankegang, gør, at han kan være minister i mange år fremover. En minister bliver vurderet på sine evne til få nye ideer og ikke på dåbsattesten. Men skulle han vælge at få nye udfordringer, vil der også være stor respekt om det," siger næstformand og ministerkollega Kristian Jensen.

Kun tiden vil derfor vise, om Bertel Haarder fremover vil gå hænder som pensionist i hjemmet på Østerbro, som minister i Undervisningsministeriet, eller et helt tredje sted.