Bertel Haarder mindes Lise Nørgaard: Hendes ord er blevet en del af vores fælles sprog

Lise Nørgaard blev pioner for den ældre generation, og hendes åndsfriskhed til det sidste var et lyslevende forbillede, skriver Bertel Haarder i dette mindeord.

Lise Nørgaard døde 1. januar 105 år gammel. Hun bliver bisat fra Sankt Pauls Kirke i København.
Lise Nørgaard døde 1. januar 105 år gammel. Hun bliver bisat fra Sankt Pauls Kirke i København.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder

Lise Nørgaards erindringsbøger og historiefortællinger har sat et kæmpe aftryk i den danske selvopfattelse. Også i andres opfattelse af Danmark og danskerne.

Det skyldes selvfølgelig TV-serien Matador, men ikke kun Matador. Hun var medforfatter til radioserien ”Karlsens Kvarter”, TV-revyprogrammerne ”Hov, Hov”, ”Uha, Uha” og den folkekære TV-serie ”Huset på Christianshavn”, ligesom hun skrev manuskripter til en række film og lystspil. Hendes ord og vendinger er gået ind i sproget.

Når man som jeg færdes meget i det nordiske, er der én ting, man kan være sikker på: Alle har set Matador mindst én gang! Matador er ganske enkelt det Danmarksbillede, vore nordiske venner har på nethinden, når de tænker på, hvad Danmark er for et land.

Uden for Norden er det antagelig ”Borgen”, der især genkaldes, når tanken falder på Danmark. Men i hele Norden er det Matador.

Jeg plejer at sige, at Pippi Langstrømpe har gjort mere for den nordiske samfølelse end samtlige sessioner i Nordisk Råd. Så stærkt er TV-mediet. Men Pippi kan slet ikke hamle op med Matador.

Lise Nørgaard vil i hundrede år blive husket som den, der med Matador malede det allermest kendte tidsbillede af Danmark før og efter Besættelsen. Også det billede, vi gerne vil have af os selv. At hun gør den fynsktalende radikale doktor Hansen til frihedskæmper(!), må vi tage med. Det var ellers ikke det, Scavenius' partifæller var kendt for.

Læs også

Kvindekamp og børneopdragelse

Men Lise Nørgaard var meget andet end Matadors moder. Hun var – og er – et monument i kvindekampen. Hendes egen livshistorie er danske kvinders.

Erindringsbøgerne ”Kun en pige” og ”De sendte en dame” er herlige beskrivelser af hendes vej som kvindepioner fra det borgerlige grossererhjem i Roskilde over den snerpede husholdningsskole i Sorø til Roskilde Dagblad og senere Politiken og Danmarks Radio. Gang på gang var hun en af de første kvinder, der brød igennem lydmuren.

Hendes åndsfriskhed til det sidste var et lyslevende forbillede og et eksempel på absurditeten i det almindelige syn på alder.

Bertel Haarder

Hun havde også friske synspunkter på børn og børneopdragelse. Som undervisningsminister var det for mig en særlig glæde at overtale hende til at være formand for et udvalg om pædagoguddannelsen.

Hun var nok lidt af en provokation for sektoren, havde ikke noget imod at tilfredsstille børnehavebørns lærelyst og insisterede på bedre musikundervisning på pædagogseminarierne. Begge dele blev dog høfligt overhørt af de involverede!

Du lille skrappenellike

Typisk nok endte hun også med at blive pioner for øget respekt for den ældre generation. Hendes åndsfriskhed til det sidste var et lyslevende forbillede og et eksempel på absurditeten i det almindelige syn på alder og ældre som nogen, der skal behandles efter dåbsattesten. Nej, de skal behandles efter hvem, og hvad de er.

Da hun fyldte hundrede, blev jeg bedt af TV2 Charlie om at være med til at hylde hende (sammen med blandt andre Søren Pind og Kathrine Lilleør) og levere en sang i dagens anledning. Det blev til følgende lille kvad på melodien til ”De glade musikanter”, som i Matador synges af ”Røde” til hans bryllup med Agnes:

Den stoute, lille dame
nu fylder hundred' år!
Vi kender ingen, fa'me, der
som hun rekorder slår!
Hun skabte Maud og tanten
og ”Fede”, ”Røde”, ”Kvik” -
Og Skjern i Omegnsbanken
Skjold Hansens datter fik!

I hundred' år du præged'
debat og litt'ratur.
Når gamle mænd de bræged', ku'
de få et tiltrængt fur!
Og uden fløjl og silke
slog ord'ne ned som lyn!
Du lille skrappenellike -
vi hæver dig til sky'n.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Nørgaard

Journalist, forfatter, fhv. chefredaktør, Hjemmet 1975-77
journalist (Roskilde Dagblad 1935)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00