Socialdemokraterne har i dag, tirsdag, løftet sløret for deres bud på den kommende Bankpakke 3. De vil gøre det mere "kedeligt" at drive bank og blandt andet forbyde "finansielle supermarkeder" og SDO-lån. Et skidt forslag, lyder det fra Finansrådet, da de ikke mener, at Danmark bør gå enegang på området.

Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen skal pakken rydde op i sektoren og sikre, at den ikke kommer i uføre igen:

"Vi har vedtaget to bankpakker, som sørger for at hele den finansielle sektor ikke bryder sammen. Det er i sig selv vigtigt, for det ville have påført samfundet en masse problemer. Men nu er tiden kommet til, at vi også forhindrer, at den finansielle sektor kommer i uføre igen. Både fordi det bestemt ikke er ønskeligt, at staten skal træde til med økonomisk hjælp. Men også for at beskytte kunderne og skatteyderne fremover," siger han til Berlingske.dk.

Professorer delvist enige 
Professor på Handelshøjskolen i Aarhus, Anders Grosen, er enig i begrundelsen for forslaget:

"Det giver da sådan set en vis mening, for de har jo ret i, at der er interessekonflikter indbygget, når bankens medarbejdere rådgiver," siger Anders Grosen til Berlingske.dk.

Vi har vedtaget to bankpakker, som sørger for at hele den finansielle sektor ikke bryder sammen. Det er i sig selv vigtigt, for det ville have påført samfundet en masse problemer. Men nu er tiden kommet til, at vi også forhindrer, at den finansielle sektor kommer i uføre igen.

Henrik Sass Larsen
Politisk ordfører for Socialdemokraterne

Han bakkes op af lektor på CBS, Jens Lunde, som dog mener, at forslaget bliver svært at implementere.

"Jeg kan ikke se, hvordan man kan vikle de finansielle supermarkeder fra hinanden igen. Hvordan vil du tvinge en bank til at sælge sit realkreditinstitut? Jeg kan ganske enkelt ikke se modellen for mig," siger Jens Lunde til Berlingske.dk.

Hovedrysten fra banksektoren 
Hos banksektoren er man mere hård i sin kritik af forslaget. Jørgen Horwitz fra Finansrådet mener, at løsningen skal findes internationalt.

"Vi har at gøre med en international finanskrise, som kræver internationale løsninger. Det har man indtil nu klogelig gjort i EU-regi og G20-sammenhæng, og sådan bør man blive ved med at gøre," siger han til Berlingske.dk.

Det er Henrik Sass Larsen dog ikke enig i:

"Selv om krisen er international, så er det også strukturerne i Danmark, den er gal med. At overlade den nødvendige oprydning til banksektoren selv, det tror jeg ikke på. Derfor beder vi sektoren om at træde et skridt tilbage, for vi ønsker ikke de store finansielle supermarkeder, hvor samme koncern driver bank-, realkredit- og forsikringsvirksomhed. Det betyder, at hvis læsset vælter et sted, så risikerer vi, at det også vælter alle andre steder,« siger Henrik Sass Larsen.

Lene E. vil også stramme op
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen vil også gerne stramme op i banksektoren.

"Som jeg ved flere lejligheder har slået fast, vil det på en række punkter være klogt at føre mere konservativ bankdrift. Vi har set grelle eksempler på dårlig rådgivning, og derfor har regeringen også taget flere initiativer for at stramme op over for bankverdenen," siger Lene Espersen til Berlingske.dk.

Hun er dog enig med Finansrådet i, at løsningen skal findes internationalt.

"Men som sagt er det altså ikke nok kun at tage nationale initiativer på en international krise. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi på EU-plan er i gang med at se på, hvordan kapital- og regnskabsreglerne kan ændres, så bankerne fremover vil være bedre rustede til at håndtere en tilsvarende krise. Og med kreditpakken har vi slået fast, at hvis de europæiske løsninger ikke er nok til at modvirke, at pengeinstitutterne i fremtidige opgangs¬perioder bygger deres forretning på en uholdbar høj udlånsvækst, så må vi supplere med danske initiativer," siger økonomi- og erhvervsministeren.