Køb abonnement
Annonce
Om  
Kent Harnisch

Børne- og Undervisningsministeriet henter ny departementschef

Kent Harnisch tiltræder stillingen som departementschef 1. april.
Kent Harnisch tiltræder stillingen som departementschef 1. april.Foto: Pressefoto / Børne- og Undervisningsministeriet
11. marts 2022 kl. 14.48

Børne- og Undervisningsministeriet har fundet afløseren for departementschef Birgitte Hansen, der skal være rigsrevisor.

Det bliver nuværende afdelingschef i Finansministeriet, Kent Harnisch, der tiltræder som ny departementschef 1. april, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Harnisch kommer med flere års chef-erfaring fra Finansministeriet, hvor han har været ansat siden 2012. Her har han blandt andet beskæftiget sig med undervisning og uddannelse, oplyser ministeriet.

Netop den erfaring lægger til grund for ansættelsen, ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Kent Harnisch er en erfaren topleder fra centraladministrationen med stærke evner til at omsætte regeringens politik til konkrete resultater. Han er derfor den rette person til at sikre stabil drift og fortsat udvikling af ministeriet, ligesom jeg ser meget frem til samarbejdet om at håndtere de vigtige politiske dagsordener på vores område," siger ministeren.

Erfaring fra Statsministeriet

Harnisch er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2003 og har tidligere i karrieren både været chefkonsulent i Statsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Han afløser Birgitte Hansen, der i november 2021 meddelte, at hun stoppede som departementschef for at afløse Lone Strøm som ny rigsrevisor.

Kent Harnisch tiltræder som ny departementschef 1. april 2022.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026