Børneminister vil udbrede “positiv energi” fra frihedsforsøg. Men hun er tavs om konsekvenser for minimumsnormeringer

Positiv energi og arbejdsglæde er ifølge børne- og undervisningsministeren to af årsagerne til, at hun vil udbrede frihedsforsøgene på dagtilbudsområdet til flere kommuner. Men hun vil ikke kommentere ønsket fra støttepartierne om at gøre minimumsnormeringerne til en ufravigelig hegnspæl.

Placeholder image
Regeringens bebudede udvidelse af velfærdsaftalerne på blandt andet dagtilbudsområdet var en del af diskussionerne på KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg. Ministeren mener, at frihedsforsøgene i Rebild og Helsingør har været en gevinst for pædagogernes arbejdsglæde.  Foto: Simon Klein-Knudsen

AALBORG

Frihedsforsøgene på dagtilbudsområdet i Helsingør og Rebild har skabt kæmpe arbejdsglæde for pædagogerne ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

Og det er den energi, ministeren med regeringens ønske om at opskalere de såkaldte velfærdsaftaler til alle landets 98 kommuner, ønsker at udbrede til andre kommuner.  

Sådan lød budskabet fra børne- og undervisningsministeren til Altinget Børn, der fangede Pernille Rosenkrantz-Theil til et kort interview ved KL’s Børn & Unge Topmøde mandag i Aalborg. 

“Vi ser en kæmpe glæde ved at gå på arbejde. Glæden ser vi i virkeligheden både hos forældrene, der er super glade for den inddragelse, der har været, og hos pædagogerne, der fortæller om, at de i starten skulle finde ud af hvad de bliver frie fra og til, som vækker en kæmpe begejstring hos dem. Det samme fra ledelsesniveauet og faktisk også forvaltningerne, som er dem der slipper tøjlerne,” lød det fra ministeren. 

Erfaringerne fra de to kommuner har simpelthen gjort ministeren “helt glad,” forklarede hun. 

“Jeg håber, at den utroligt positive energi, vi har set i de to første kommuner, også bliver til virkelighed hos de andre steder, der kommer med om bord.” 

Jeg håber, at den utroligt positive energi, vi har set i de to første kommuner, også bliver til virkelighed hos de andre steder, der kommer med om bord.

Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og undervisningsminister, Socialdemokratiet

Ikke et ord om minimumsnormeringer 

Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) indledte året med budskabet om, at de igangværende frihedsforsøg på ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet skulle udvides til at gælde alle landets 98 kommuner.  

Således vil regeringen give alle landets kommuner mulighed for at kunne fravige en række statslige regler på ét udvalgt velfærdsområde for at gøre op med “den overdrevne brug af krav og dokumentation,” som statsministeren tidligere har beskrevet formålet med frihedsforsøgene til Avisen Danmark.

Derfor er der lige nu forhandlinger i gang hos børne- og undervisningsministeren om, hvordan udvidelsen af de nye frihedsforsøg skal skrues sammen.

 

Regeringen har ifølge Avisen Danmark i deres udspil til forhandlingerne lagt op til, at de nuværende rammer for frihedsforsøgene på dagtilbudsområdet i Helsingør og Rebild også skal være dem, der gælder for de nye kommuner, der måtte melde sig til at være frihedskommune på dagtilbudsområdet.  

Og her står der ikke noget om, at kommunerne skal leve op til kravet om minimumsnormeringer. 

Det ønsker støttepartierne dog at ændre på. Kravet om minimumsnormeringerne skal være ufravigeligt, hvis man vil indgå en velfærdsaftale på dagtilbudsområdet, hvis det står til dem. 

Ministeren ønskede dog ikke at forklare til Altinget, hvorfor regeringen ikke har lagt op til, at minimumsnormeringerne skal være en af de såkaldte hegnspæle, man ikke kan afvige fra. 

“Lige nu sidder vi og forhandler, og det gør vi ikke i pressen.” 

Helsingør ser frihed som nøgleredskab til fastholdelse 

I Helsingør Kommune genkender borgmester Benedikte Kiær (K) ministerens udlægning af, at velfærdsaftalerne giver større arbejdsglæde.  

“Velfærdsaftalerne giver mulighed for at skabe nogle langt bedre arbejdspladser og bedre trivsel på arbejdspladserne,” siger borgmesteren. 

Den nordsjællandske kommune har arbejdet med den udvidede frihed på dagtilbudsområdet, siden aftalerne om frihedsforsøgene blev indgået i december 2020. 

Frihedsgraderne er blevet brugt til, at personalet i højere grad har valgt, hvilke elementer i den pædagogiske læreplan de vil lægge fokus på og tone ned for. I andre af kommunens dagtilbud er frihedsgraderne blevet brugt til at gå i dybden med udviklingen af børnenes sprogkundskaber – eksempelvis i en af kommunens udsatte boligområder. 

For tiden er et af de store udfordringer i kommunerne rekruttering og fastholdelse af det pædagogiske personale. Og vil man gøre mere ud af at fastholde personalet i kommunen, så er det oplagt at søge samme frihed som Helsingør, mener Benedikte Kiær. 

“Det er ekstremt vigtigt med den arbejdsglæde, så man bliver i faget og forhåbentligt gør det mange år endnu.” 

BUPL: Minimumsnormeringer er forudsætningen for kvalitet 

Samtidig undrer hun siger over, at støttepartierne har behov for at sikre minimumsnormeringerne som en hegnspæl. 

Selvom Helsingør havde muligheden for at fravige minimumsnormeringerne, har de ikke valgt at gøre det, forklarer hun. 

“Det er et udtryk for den manglende tillid, folketingspolitikerne har til kommunerne. Hvorfor har de ikke tillid til, at vi godt kan finde ud af det? Tror de, at vi tager hovedet under armen og bare fyrer pengene af på tant og fjas,” spørger hun. 

Omvendt kalder formand i BUPL, Elisa Rimpler, minimumsnormeringerne en “forudsætning” for, at pædagogerne kan leve den fornødne kvalitet i dagtilbuddene - også i de kommuner, der eventuelt ønsker at indgå en velfærdsaftale.  

Derfor ser hun minimumsnormeringerne, som et krav der bør være ufravigeligt. 

Risikerer I ikke, Elisa Rimpler, at hvis man sætter minimumsnormeringerne som hegnspæl, at man på den måde kan spænde ben for nye løsninger, der kan komme jeres medlemmer - pædagogerne - til gavn? 

“Nej. Når vi har kæmpet så hårdt for minimumsnormeringer i de sidste 10 år, så er det fordi, at den største barriere overhovedet for pædagogisk kvalitet var manglen på tid. Kommunerne har i vid udstrækning mulighed for at gøre det, de mener er rigtigt lokalt. Sådan er det faktisk allerede på daginstitutionsområdet i høj grad. Helsingør kunne have gjort meget af det, de har gjort med frihedsforsøget, uden også. Så det er et spørgsmål om, at kommunerne skal have fokus på, hvordan de kan fjerne noget af det unødige bureaukrati og regelsæt, de selv har været med til at lave ude i kommunerne.” 

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser