Anmeldelse af 

Boganmeldelse: Socialdemokrat leverer tiltrængt spark til eliten

ANMELDELSE: Kaare Dybvad Bek (S) gør i "De lærdes tyranni" op med en elite, som akademiserer uddannelserne og centraliserer Danmark. En vigtig og velskrevet bog skriver journalist og forfatter Lars Olsen. 

Kaare Dybvad er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet - og forfatter til en ny bog.
Kaare Dybvad er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet - og forfatter til en ny bog.

Lars OlsenAf Lars Olsen
Journalist og forfatter

Bragt første gang 22. maj 2017.

Det er sjældent, at en debatbog åbner et nyt politisk frontafsnit. Det er ikke desto mindre tilfældet med Kaare Dybvad Beks "De lærdes tyranni".

I hovedsigtet rammer Kaare Dybvad Bek hovedet på sømmet: Nutidens klassesamfund udspringer ikke kun af økonomi, men også af uddannelse og definitionsmagt.

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Bogen er et opgør med de ti procent i toppen af uddannelsespyramiden, der har indflydelsesrige job i centraladministrationen, medierne, universiteterne og konsulentbranchen. En gruppe, Kaare Dybvad Bek (KDB) lidt for upræcist kalder "de lærde" eller "den kreative klasse".

Kritikken er ikke ny. Jeg har selv været ude med riven, det samme har den netop afdøde socialforsker Erik Jørgen Hansen. Det nye er, at opgøret nu kommer fra en i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Yngre kræfter i Mette Frederiksens socialdemokrati er på jagt efter de folkelige rødder, og med "De lærdes tyranni" leveres et godt bidrag.

Kaare Dybvads bog
Kaare Dybvads bog "De lærdes tyranni" er et tiltrængt opgør med uddannelseseliten, skriver journalist og forfatter Lars Olsen. Foto: Morten Germund /Scanpix

Bogen er en bekendelse til den danske samfundsmodel, præget af relativ beskeden ulighed, stærke lokalsamfund og social sammenhængskraft. Ifølge KDB undermineres samfundsmodellen ikke kun af den økonomiske overklasse, men også af de lærdes tyranni, der er vokset frem i de seneste årtier. Centrum-venstre er blinde over for "den kreative klasse", der havde alt for stor indflydelse på Thorning-regeringen, mener han.

De lærde mod folket
Kaare Dybvad Bek, der tidligere har skrevet "Udkantsmyten", fremhæver en perlerække af fejltagelser: Med "videnssamfundet" antog man, at Danmark var på vej mod et samfund uden produktion. Uddannelserne blev akademiseret, folkeskole og erhvervsuddannelser misrøgtet, kommuner og offentlige institutioner centraliseredes, og arbejdsmarkedet deltes i højtlønnede akademikere og lavtlønnede servicemedarbejdere. Alt sammen båret af "de lærdes" diffuse forestillinger om fagre ny verden.

Bogen peger på en ofte upåagtet samfundsforandring: Fra 2006 til 2016 er antallet af unge med en akademisk uddannelse ikke mindre end fordoblet. Konsekvensen er ikke kun, at boglige uddannelser og SU tager løvens part af uddannelsesmilliarderne; det offentlige ansætter også hærskarer af akademiske generalister, mens kerneopgaver på sygehuse og skoler skæres ned. Studerende og lærere klager over faldende kvalitet i undervisningen, men alene Københavns Universitet har 125 kommunikationsmedarbejdere!

Kartoffelrækkerne i København er epicenteret for den elite, som Kaare Dybvcad langer ud efter i sin bog. Paradoksalt nok bor han der også selv. 

De bedste kapitler foregår på Vestsjælland, hvor Kaare Dybvad Bek er vokset op og valgt til Folketinget. Han fortæller om sin gamle skoleklasse i stationsbyen Vipperød. Det gør bogen personlig og nærværende og etablerer et fint samspil mellem analyserne og hverdagsDanmark.

Vi møder klassekammeraten Lasse, der i dag er souschef på en tankstation. Han tjener 22.500 om måneden for at møde klokken fem om morgenen og tage ansvaret på tankstationen. Lasse er godt træt af akademikere, der føler sig for fine til et job som hans.

I det hele taget fylder uddannelse mere, end KDB forventede, da han påbegyndte sine interviews. Klassekammerater i den private sektor er trætte af at betale til brødløse akademiske uddannelser, mens stræbsomme akademikerpiger føler sig usikre i jobbet med de mange nye kandidater, der pumpes ud fra universiteterne.

Det socialdemokratiske MF får givetvis studenter – og akademikerorganisationerne på nakken, når han foreslår skrap adgangsbegrænsning til universiteterne, og at hver fjerde studieplads forbeholdes folk med erhvervs- eller professionsuddannelse. Men det er nødvendigt, påpeger han. Uddannelsespolitikken er "omvendt Robin Hood", hvor folk med jævne indkomster betaler til overflødig uddannelse af de velstilledes børn.

Diffuse begreber
Bogens største svaghed er de upræcise begreber "de lærde" og "den kreative klasse". KDB trækker på fornem vis linjen tilbage til slutningen af 1800-tallet: Allerede dengang var der på centrum-venstre en moderne strømning omkring Georg Brandes og en folkelig omkring Jeppe Aakjær. Men ifølge KDB sker der for 10-15 år siden et brud, da "de lærde" overtager amerikaneren Richard Floridas teori om "den kreative klasse". En teori, der hylder tolerance og indvandring, men reelt er opskriften på et mere klassedelt samfund.

Ændringen bunder imidlertid ikke i en ideologisk dille, men repræsenterer en ny samfundsklasses sociale opstigen. Under 1920’ernes opgør mellem de moderne og de folkelige kunne socialdemokraten Hartvig Frisch med rette affærdige de kulturradikale som "kræs og kaviar for de indviede" – Københavns kulturradikale udgjorde kun få promille.

Med uddannelseseksplosionen i sidste del af 1900-tallet fik disse holdninger en helt anden massebasis. Det, KDB kalder "den kreative ideologi", bæres af en betydelig højere middelklasse i den offentlige sektor og kultur- og medieverdenen.

KDB kunne med fordel have støttet sig til danske analyser af det holdningsmæssige klassesamfund. I min bog "Eliternes Triumf" (2010), som Dybvad også henviser til, kortlægger Epinion de mest indflydelsesrige 6-8 procent. Analysen viser, at der er tre forskellige eliter: en økonomisk i privat erhvervsliv, en djøf-elite i offentlig administration og en kultur- og uddannelseselite inden for uddannelse og oplevelsesøkonomi.

En anden analyse findes i "Det skjulte klassesamfund" (2012), hvor forskere på Aalborg Universitet analyserede danskerne efter inspiration fra den franske sociolog Pierre Bourdieu. De øvre lag er her spaltet mellem højere økonomiske klasser og højere kulturelle klasser, som også har fælles træk i støtten til globaliseringen og manglende engagement i fordelingspolitikken.

Dybvads diffuse begreber svækker bogens forklaringer. Den skæve uddannelsespolitik kan med en vis ret tilskrives "den kreative klasse" – reformer og prioriteringer er båret af kultur- og uddannelseseliten (embedsmænd, forskere, konsulenter, rektorer m.v.). Det samme er imidlertid ikke tilfældet med kommunalreformen og anden centralisering, som først og fremmest skyldes djøf-forestillinger om "stordriftsfordele". De færreste vil vel betragte Finansministeriet som den kreative klasse.

Vigtig og velskrevet bog
Svaghederne skal dog ikke forklejne, at dette er en vigtig og velskrevet bog. I hovedsigtet rammer KDB hovedet på sømmet: Nutidens klassesamfund udspringer ikke kun af økonomi, men også af uddannelse og definitionsmagt.

Han har også ret i sin politiske følgeslutning: at politik for "det folkelige Danmark" nødvendigvis må gøre op med de elitære og deres forestillinger, hvad enten det handler om uddannelse, centralisering, tryghed på arbejdsmarkedet eller en realistisk indvandringspolitik.

Ikke uden grund er Kaare Dybvad Bek valgt på Vestsjælland, hvor de "røde" partier tidligere stod stærkt, men hvor mange i dag er gået over til Dansk Folkeparti. Hvis Socialdemokratiet & Co. ikke kender sin besøgelsestid, ender centrum-venstre som reservat for storby-akademikere og offentligt ansat middelklasse.

Kaare Dybvad Bek: »De lærdes tyranni«, Peoples Press, 216 sider, 200 kroner, udkom 23. maj 2017.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)









0:000:00