I år kommer boligejerne således til at betale 13,5 mia. kr. mere i boligskatter, end de gjorde i 2001, viser tal fra Skatteministeriet. Det er en stigning på 56 procent, mens inflationen i samme periode kun har været på 23 procent.

Hovedforklaringen er, at i modsætning til ejendomsværdiskatten så har grundskatterne ikke været omfattet af skattestoppet. Et skattestop som derfor reelt ikke har nogen værdi, mener kritikerne.

Mærkværdig debat
"Skattestoppet var gennemhullet allerede en uge efter, det var lavet, fordi grundskatten ikke blev taget med. Men i 2001 var der ikke nogen, der drømte om, at de skulle betale så meget mere i boligskatter. Debatten om boligskat befinder sig simpelthen i en osteklokke," siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.

Han mener, at kommunerne burde miste retten til at hæve grundskatterne. Han får støtte af Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen, som mener, at debatten om boligskatterne og forkælelsen af boligejerne er helt fordrejet.

"Det fortæller, hvor mærkværdig debatten om boligskat er. Det er et eksempel på, at borgerne bliver plukket ud over det rimelige. Boligen er omdrejningspunktet for enhver families liv, og derfor er det en enorm usikkerhedsfaktor med en skat, der stiger mere en ens indkomst og langt mere end inflationen," siger Anders Samuelsen.

"Vi har peget på mange gange, at der her var en skrue, som der blev skruet for meget på. Det dur ikke med et skattestop, hvor der er hul i det ene hjørne. Så har man en spand, der ikke kan holde vand. Det bør være en mærkesag for en ny borgerlig regering at tage fat på efter valget," siger Anders Samuelsen.

Det fortæller, hvor mærkværdig debatten om boligskat er. Det er et eksempel på, at borgerne bliver plukket ud over det rimelige.

Anders Samuelsen (LA)
Partileder

V afviser at ændre noget
Men han får en blank afvisning af Venstre.

"Liberal Alliance vil sænke alle skatter. For regeringen er målet at skabe en sund økonomi. Det ville være ødelæggende, hvis vi begyndte at sænke skatterne ufinansieret. Boligejerne kender regeringens skattepolitik, og de har den tryghed, at vi har skabt balance frem mod 2020. Den tryghed har de ikke med oppositionen, hvor der udestår en regning," siger skatteminister Peter Christensen (V).

Men klinger det ikke en smule hult, når regeringen har slået sig op på at ville frede boligejerne?

"Nej, skattestoppet er det samme, som det har været hele tiden siden 2001. Årsagen er, at grundskatterne ikke har været omfattet af skattestoppet, men skattestoppet sparer boligejerne for 8 milliarder kroner bare i år," siger Peter Christensen.

S: Kommunernes selvstyre vejer tungest
Heller ikke Socialdemokraterne vil være med til at neutralisere boligskatternes stigning ved at fryse grundskatterne fast i kroner og ører ligesom ejendomsværdiskatten.

"Det er den måde, man har valgt at definere skattestoppet på, og det har vi ikke tænkt os at lave om på," siger skatteordfører Nick Hækkerup (S).

Hvorfor vil I ikke det. I har jo tidligere sagt, at boligejerne ikke skal betale mere, end de allerede gør?

"Det er fuldstændigt rigtigt. Men det er fordi, at staten først og fremmest styrer ejendomsværdiskatten, som man kan holde i ro. Det kunne man selvfølgelig også gøre med den kommunale grundskyld, hvis man ville, men her er der også andre hensyn at tage som eksempelvis kommunernes selvstyre," siger Nick Hækkerup.

R: Skattestop fortsat en dyr fornøjelse
I Folketinget er det kun Enhedslisten og de Radikale, som officielt støtter økonomernes anbefaling om at droppe skattestoppet på boliger.

Selvom de samlede boligskatter er steget voldsomt, så mener de Radikale, at det er i orden at kritisere regeringen for at lefle for boligejerne og give dem store gaver.

"Det er det bestemt, hvis man ser på, hvad skattestoppet har kostet staten. Uanset hvordan man vender og drejer det, så har regeringen prioriteret ressourcer til et skattestop, som har været en dyr fornøjelse. Hvis det skulle finansieres permanent, ville det kræve en større reform end efterlønsreformen," siger finansordfører Morten Østergaard (R).

Derfor har de Radikale foreslået, at skattestoppet skal ophæves fra 2016, hvorefter ejendomsværdiskatten så igen skal følge boligens pris.

Skat flyttes fra arbejde til boliger
Økonomerne har i årevis kritiseret regeringen for skattestoppet og anbefalet, at den flytter skat fra arbejde til boliger. Men det har den faktisk allerede gjort.

For samtidig med at regeringen har sænket skatten på arbejde flere gange, så fylder boligskatterne nu mere som andel af alle skatter og afgifter. I 2001 udgjorde de 3,7 procent, men i år ventes boligskatterne at udgøre 4,4 procent af alle skatter og afgifter.

Dertil kommer, at regeringens skattereform over de næste syv år udhuler boligejernes rentefradrag fra 33 til 25 procent for renteudgifter over 50.000 kr. om året. Og den del af skattereformen vil S-SF ikke ændre på.